Gjøgeurten kaldes hos Almuen »Jærnurten« eller »Fandens Hånd og Vorherres Hånd«, og der fortælles, at man kan lukke Låse op med den. For nu at sikre sig at man får den rette, skal man bære sig ad på følgende Måde: Man opsøger en Digesvales Bede, som man stopper til, medens Svalen er ude, og på Jorden under Hullet udbreder man et ildrødt Tørklæde. Når så...
Når mau kaster ild på en heks, kan hun ikke gjøre skade. P. K. M.
da.etk.DS_07_0_00875
Når man vil gå ud på jagt. kaster man en træsko over hovedet. Hvor den vender næsen hen, skal man gå hen ad.
Gudmoderen skal stiltiende slå barnet tre gange på munden, så sagler det ikke. Løgstør. F. L. Gr.
Drenge og piger måtte ikke dobes i sanime vand, ti blev pigen døbt efter drengeu, fik hun skjæg. Degnen Bro rostes for, at han i så tilfælde altid skiftede vandet. Salling. P. Chr. Chr., Knebel.
Dersom man vil lade sin kjæreste blive mø den første nat, så koger hun god kål.
Dersom en ko kaster kalv, skal man tage kalven og kaste den i jorden pa samme sted, hvor den er født. Derved forebygger man, at flere kaster. Vejle. Nik. Christensen.
En heks skal gjøre en synd hver dag. Når hun ikke kan komme af sted med andet, tager hun en nævefuld korn og kaster i ilden. C. Sørensen.
Når et lig bæres ud af huset, skal der kastes vand efter det ud af døren, for at det ikke skal gå igjen. Således skete efter en borgmester i Odense. 1. b.
JVIan siger, at et barn er skjøgeseet, når en skjøge, om det så er modereu selv, kaster blikket på den blottede isse eller fod. Dette har til følge, at barnet svinder hen. Nik. Chr.
Når en har e natmål, kan man få det at se, hvis man kaster en spand vand over den, som har det. Marie J.
Inden pigen går i seng nytårsaften, gjør hun endnu et forsog på at vide noget om, hvad året vil give. Hun kaster skjodeslost sin træsko af foden bag sig, og af dens stilling mod døren tager hun varsel, om hun skal blive i sin tjeneste eller flytte. H. Br.
da.etk.JAT_04_0_00280
Man må ikke bolde bryllup i næden, for så bliver hornene sorte i huden. C. Grove.
Når ens hår vil løbe af, skal man studse det i månens opgang, så tager det til at vokse igjen. Chr. M., Ringive.
Det går ikke an at lade koerne komme ud på græs om morgenen, før rimen er borte, ti ellers kaster de kalvene. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01233
Trækkes en hest til marked, kaster man en lime i roven af den, så kommer den ej tilbage. Ovstrup.
Den 22. februar (Peders stol) kaster st, Peder den rode sten i bækken (da kommer varmen). Nik. Chr.
Pers dag (22. febr.) kaster st. Peder den varme sten i vandet. P. Jensen.
Når solen skinner st. Povls dag så længe, Søren Rytter kan sadle sin hest, kaster det alle julemærkerne. C. Gr.
Nytårsaften kaster tjenestefolk deres tøfler til døren. Vender de ud ad, så kommer de af tjeneste, hvis ikke, bliver de. J. Bireherod.
da.etk.JAH_04_0_00384
