Den gamle provst Krarup her han var så slem til at stjæle kål i andres haver. En gang var han gaet op i den gamle Maren Bødkers have for at stjæle; men sa kommer Maren ud at lade hendes vand, og da springer han hen og putter sig ved en bedetørvstak. Men hun satte sig lige ved siden af, hun var just ikke ude for at fange provster. Da siger han: Du pisser...
Stamfaderen for de Dejbjærg rakkere var en rytter, der lå i garnison ved sit regiment, men der siges ikke, hvor eller af hvilket folk lian var, eller om han var af Taternes slægt. Han havde større lyst til et frit ubundet liv end til de krigerske øvelser, og da han så sit snit, deserterede han. Men det blev bemærket, tre ryttere satte efter ham, og...
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
Min Bedstefaders Stiffader, der boede her i vor Gård, han hed Iver Bentsen, og vor Nabo her inde hed Grejs Hansen. De to Mænd rejste dem hver Morgen sådan ved 3-Tiden om Sommeren og gik så op på deres Uderlodder og flyt deres Heste sammen. Den, der blev først vågen, den talte jo til den anden, og det var en vis Ret. Så en Morgen tidlig, Iver kommer op ...
En Vinternat 1878 Klokken, mellem 1 og 2 passerede jeg som Politibetjent i Odense Anlægget langs med Kirkegården, og skulde på min Tur forbi Vandværket, men vilde da først passere forbi et Hus, der kaldtes Kragereden. Vi måtte ikke røge; på vor Post, men jeg vilde godt have mig en lille Pibe Tobak, og når jeg slog den store Krave op og havde Piben inde...
Yingsted Mølle var forhen en meget betydelig Mølle, og da var der en Møller, som hed Steensen. En Aftenstund sådan i Mørkningen kom der en rejsende Kræmmer derind, og han vilde nordpå. Der sad flere i Stuen og blandt andre var der en Arbejdsmand, som sad og spiste hans Aftensmad. Steensen rådede ham nu fra at tage derop gjennem Hvolbusk i Aften, for den...
Der boede en Herremand på Ørndrup i Vester-Hornum, der hed Speilzer han var af spansk Herkomst og ret en ugudelig Krop, der bankede sine Bønder og gjorde meget ondt. Så rottede de sig sammen en Dag ude på Hovmarken og slog ham. Der var ikke en eneste hverken Kvinde eller Mand, uden de slog løs på ham. De mente, at de havde slået ham ihjel, og han...
Om en af dette Sogns Høje og sammes Beboelse af Bjærgfolk har man følgende Fortælling. Den ene af Portene i Morten Knudsens Gård i Nørre-Esterbølle vendte i forrige Tider lige ud mod en tæt udenfor samme beliggende Høj, medens den anden Port var lige over for samme, så at der altså var fri Fart gjennem Gården, når Portene stod åbne. En Dag kom der et...
Tre mursvende, som var brødre, arbejdede i Lyndehe kirke i Fyen. De tog ligene ud af kisterne, som stod i de åbne begravelser, stillede dem op imod muren og slog dem på ørerne og spillede bold med hovederne. Den, som havde været den værste til det, styrtede pludselig død til jorden. Nogen tid efter gik en pige, som tjente på Sandholt, om aftenen hjem til...
I Dørup skov, Voerladegårds sogn, er der et sted, som går under navnet Rovergraven. Der boede en gang en røverfamilie, nemlig en gammel kjælling og hendes tolv sønner. Stor var hun som intet andet kvindfolk, og de var meget grusomme. Når de fik fat i nogle mennesker, slog de dem ihjel og tog, hvad de ejede, og når det blev knapt med fødemidler, måtte den...
IRåbjærg sogn, langt imod nord, læ i gammel tid herregården Gårdbo med sine volde og grave. Den ejedes til sin tid af en ridder, som førte et vildt liv med ligestemtc jævnlige. En gang havde han et stort jagtselskab samlet hos sig, og da de efter endt jagt havde levet højt med mad og drikke, vilde de ret have noget at le ad og klædte så et svin i den...
Skanderup kirke haves den formening om i hele Jylland, at deri frembragte bøn i særdeleshed skal være kraftig. Derom har jeg fra min embeds begyndelse haft idelig erfarenhed, da mange hundrede have både mundtlig og skriftlig anmodet mig om bøn for syge over hele landet lige fra Ålborg og ned til Holsten. Ved advarsel derimod i aviserne har jeg standset...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Oberstløjtnant Nøragger ejede Sandholt i Tiden mellem 1800 og 1807. Han ønskede at få Plads for sit og sin Families Ligkister i Begravelsen under Koret i Lyndelse Kirke, men den var fuld af Kister, og han gav da Befaling til, at nogle af Kisterne skulde flyttes ud på Kirkegården og sættes ned i en fælles Grav. Dette skete også, og den Grav kaldes endnu...
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
