138 datasets found
Danish Keywords: kappe Place of Narration: Bedsted
I den tid degnen skulde forrette tjenesten i alle deher tre kirker {Sjelle, Skjørring og Låsby), kjørte han med præsten til sogne. Men da han var en præstesøn, mens præsten, der hed Heye, var en degnesøn, vilde degnen ikke stikke op for præsten. Når han var god, gik han op i præstegården ved den tid, de skulde kjøre, og hjalp præsten i hans kappe, og så...
da.etk.JAH_06_0_00684
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
da.etk.JAH_03_0_00312
En gang blev en fattig gårdmand ordret til at sende en mand til hove. Han selv var dødsens syg og havde ingen anden at sende; ikke heller var der nogen at leje, da det var en travl tid. De stakkels bønderfolk var da meget bedrøvede, for herremanden var stræng, og hans ladefoged var værre, de vidste godt, det vilde komme dem dyrt at stå, hvis ordren ikke...
Min Mormoder fortalte om Spøgelset på Sandholt. Kirken skulde gjøres i Stand, og så ryddede Arbejdsfolkene Gravkjælderen, brød Kisterne op og stillede Benradene op til Kirkestolene med de Ord: »Du har før været en stor og brovtende Karl, men nu kan en have Krammet på dig og kan give dig en på Kjæverne.« Dermed gav de dem så en Kindhest. Så vilde...
da.etk.DSnr_05_0_00791
Der var en Pige på Sandholt, hun gik ud en Aften og vilde møde sin Kjæreste. Den Gang, hun så kommer gjennem et Led, der var ved Hovmarken på Vejen efter Vester-Hæsinge, da ser hun én foran sig, der går ved det andet Led i Hovmarken, for der var tre Led ialt. Det var en Mandsperson, og han står ved den anden Side af Leddet. Hun troede nu, det var hendes...
da.etk.DSnr_05_0_00790
Der tjente en Pige på en Herregård på Fy en — den ligger ikke langt fra Arreskov. En Aften var hun gået et lille Ærinde fra By, og da hun nu vil gå tilbage igjen, så skal hun over en Stette. Der stod en Person, som hun antog for at være Kusken. Han vilde nu gå og kjærestes med hende, men da hun kun var sytten År, så vilde hun ikke have med ham at gjøre,...
da.etk.DSnr_05_0_00778
Der boer en Distriktslæge Bølling i Ringsted, og hos ham var der i Slutningen af Halvfjerdserne en Niece i Besøg, en Frøken Volquartz. Om Aftenen til den 7de Januar var hun i Selskab hos Toldkontrollør Rasmussen i samme By. Ved Halvtolvtiden kom der en Pige fra Bøllings for at følge Frøkenen hjem, og da de to så kommer udenfor Hotel Postgården, ser de,...
da.etk.DSnr_05_0_00302
Hr. Mikkel i Hovlbjærg var også en dygtig Karl til at mane, men han var dog en Gang nær kommen galt afsted. Sidsel Dragons Fader var Kusk hos ham og skulde tit kjøre med ham til Randers. Men da deres Vej faldt over Å-Bro, skulde de altid kjøre, inden Dagen begyndte at gry for at kunne komme hjem igjen den samme Dag. Når de kom til Broen, skulde Karlen...
Frederik den Fjerde var en meget praktisk Konge. Bønderne skulde jo levere Skattekorn, og så havde Kongen hørt, at det gik til med Snyderi, og at hans Folk var ikke så ærlige, som de skulde være. I den Tid Folkene de rejste omkring og tog imod Skattekorn, da fik han i Sinde at rejse ud på Landet og se dem efter, og han klædte sig ud som Pranger og tog...
Medens min Tante Frøken Ida Lottrup som ung opholdt sig på sin Faders Fødegård Lynderupgård, hændte det sig en Gang, at Fru Kjeldsen og hele Familien rejste til Mølgård, kun hun og Børnene blev hjemme. De havde en Amme der og en Barnepige til hvert Barn. Tante Ida havde lovet at have Opsigt med dem. Som hun dandsede med Børnene på Gulvet i Ammestuen, og...
En halv mil syd for Tander imellem byerne SædogUdbjcerg, levede en klog mand, der var bekjendt i omegnen for at kunne gjøre overordentlige ting. En dag gik han fra sit hjem til Tønder, og som han gik over stokken ved Vidå, mødte han en mand, der stillede sig i vejen for ham og vilde tvinge ham til at give sig penge. Den kloge mand vægrede sig derved, men...
da.etk.DS_06_0_00849
Der var en mand i Skanderborg, der hed Lavst Thomsen, han var en dygtig kjøbmand og i stor velstand; men al hans rigdom havde han kjøbt af Fanden, som han havde forskrevet sig til. Så gik der en tid, han blev lidt fordrukken, og det så ud, som det gik lidt tilbage ad. Folk mente jo, det var af ærgrelse over, at han kom ham hver dag nærmere. En dag kommer...
da.etk.DS_06_0_00098
Under sidste krig var min fader, der den gang stod ved sjette dragon-regiment, en gang indkvarteret i en gård mellem Silkeborg og Viborg, hvis navn han des værre ikke mere husker, eller han måske slet ikke en gang vidste det. Han fik anvist nattelogi i en stue, der vendte ud mod gården, og foran stuen var der en lille forstue, ud til gårddøren. Da der...
Der tjente en ung karl på Vedelsborg, og han var forlovet med en ung pige fra byen der i nærheden. Hende plejede han gjærne at mødes med om aftenen, så ofte han havde lejlighed, også besøgte han hende i hendes hjem. En aften i mørkningen ventede hun ham på vejen. Da hun kom ud til byens mølle, så hun en mandsperson, indhyllet i en stor kappe, komme sig i...
da.etk.DS_05_0_01394
Karen Jespersen ude i Høje-Dong i Lunde sogn har fortalt mig følgende tildragelse meget omstændelig. Det var den 9. april 1868, en søndag aften, at hun fulgte sin datter på vej fra Høje-Dong og efter Lunde (Karen er ugift, datteren bor nu i Fåborg.) De gik da igjennem den såkaldte Pavegyde, og da de næsten var nået ud til Svendborg-landevejen, til...
På Nandrup på Mors boede en frue, som for sin rigdoms skyld blev kaldt fru Rige eller den rige frue. Huu sagde bestandig, at det var iugen sag at leve i verden, når det ikke var for den slemme død. Når så én spurgte hende om, hvorfor huu var så kjed af at dø, svarede hun alle tider: »Det er, fordi jeg véd, at jeg kommer til at gå og vandre urolig omkring...
Kristian den fjerde rejste tit omkring i landet, forklædt på en eller anden måde, for selv at se, hvordan folk havde det, og hvordan bønderne blev behandlede af herremændene. Således gik han en gang omkring som pranger hos bønderne på Ostrnøen, og henad aften kom han til en gård, hvor han bad om nattely. Jo, det kunde han da nok få, når han vilde tage...
Der var en herremand i Sverig, der et år udsendte tre af sine karle på selve juleaften. Den ene skulde drage hen til en mølle og forjage nogle trolde, som kom der og holdt måltid netop den aften, og derefter dandsede de. Når de så havde dandst, tændte det ild i deres haler, og så brændte mollen af. På den måde havde de brændt mollen af i flere år i træk....
da.etk.DS_01_0_01403
Jens Dige var fra Digegård i Nors, og det var en rigtig spilopmager. Han var kjendt med min bedstefader. Så havde de en gang aftalt med hinanden, at de skulde kappes til Tisted. Bedstefaders kone ser, at han klæder sig så forfærdelig let på, og spørger ham så om, hvorfor han gjør det. Jo, han skulde i følge med en gal mand. Den anden kommer omsider og...
da.etk.JAT_06_0_00120
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: “At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup”. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
da.etk.JAT_02_0_00211