Frederik Kjær han ryddede kirkegården op, den lå ham i vejen, for der vilde han have sig en have, og kisterne måtte bønderne grave op. De bad for dem, når de var noget hele, men han sagde: »Væk med dem!« De skulde ned i pølen eller en dam sønden for gården, og der blev de smidt ned. Siden turde ingen komme der til. Den kirkegård var oster for gården, og...
Der var en gang sådan en ond herremand på Dallund, som hed Ejler Bøg. Da han var død, havde han nok ikke ro i sin grav. En nat lød en stemme uden for en skomagers hus i Søndersø : »Jeg, Ejler Høg, sy mig et par gode stærke støvler, ti jeg kan ikke have mine ben i fred for hunde!« Skomageren syede også støvlerne, og da han havde dem færdige, hængte han...
Da processen imod Kristoffer Rosenkrands og Kristen Juls enke stod på, kom Kristian den jjerde gjennem Vester- Vedsted, og det var just i middagstunden. Så tog han ind til et par gamle folk, der boede i et lille hus her omme i Osterbyen, der står endnu. Han bandt hans hest ved brondvippon og gik ind. Folkene sad netop og fik deres middagsmad, der bestod...
I heden et stykke nord for Vorbasse findes en lille sø af ringe dybde. Hvor søen nu er, stod en gang en herregård. Herskabet og folkene var meget ugudelige. En aften var der gilde og lystighed på gården, og da man havde drukket og moret sig godt, tog man et svinehoved, gav det en kappe på, lagde det i sengen . . . Præsten kom, den syge var så dårlig, at...
Mens moder tjente i Tværsted tæt ved klitterne, havde hendes husbond og nabo hver sin skude, som de sejlede med både til Xorge og Sverige. En gang, som de var borte og skulde hjem, siger den ene til den anden : «Skal vi kappes hjem ? «Nej.» Hendes husbond sejlede så, og de fik en god bor, ja mere, så de endog frygtede for ikke at kunne styre skibet. Ud...
Arbejdsmand Peder Jensen, Hoje, gik i arbejde hos sognefoged Hans Nielsen, hgebjærg, som havde en lille datter, der plejedede at gå ud til Peder Jensen med mad, og som ban gjærne legte med, hvorfor barnet holdt meget af ham. En nat vågnede Peder Jensen ved, at det gav et knæk i låsen på en dragkiste, og han så en lille pige med en kappe på hovedet, og...
da.etk.DS_02_H_00387
Ingen mølle må gå mortensaften, for såtager Fanden mølleren. Der var en gang en møller, som sagde, at det var kun gammel snak og overtro, han vilde male alligevel, men så vilde ingen af folkene og ikke en gang hans kone være hjemme hos ham. Kun hans lille otteårs son blev. Mølleren satte møllen i gang, og det gik godt i førstningen, men så ud på aftenen...
En mand, der var ridende, kom til nogle snoge. Så snappede han deres konge og red, så stærkt han kunde. Nu satte snogene halen i munden og spillede efter ham alle sammen. Da de nåede ham, smed han hans kappe ned til dem og red videre. De rev den i ene stumper og malede den ud så fint som smul. Da de nu blev standsede der, frelste han sådan hans liv og...
Der boede bjærgfolk i Kildebjærg i Tommerup sogn, og de kunde ikke tåle at hore den store kirkeklokke ringe i Tømmerup kirketårn. De gik derfor en dag op i tårnet og bar klokken ned i højen. Det vilde sognefolkene imidlertid ikke finde sig i, og da de fik at vide, at de vel kunde grave den op igjen, når de bare kunde tie stille under arbejdet, begyndte...
Bryllupperne her stod i tre dage, og hver dag skulde bruden i en ny kjole. Anden dag skulde hun have kappe på, og det var fine kapper, de den gang brugte. Der blev givet sendelse, som bestod af et fårelår, en pølse, en snes æg, et pd. sniør, to, tre kreaturer (ved kreaturer forstår man altid her fjerkræ, altså høns, ænder o. s. v.). Stod brylluppet i...
Kræn Hansen var kommen til et sted og skulde tage skindet af en krikke. Så stod der en kone i det samme inde i bryggerset og vilde prøve at kappes med ham om at tage skindet af et får. Det vidste han jo ikke af, og han stod ude i en dal tæt ved gården, hvor konen kunde se ham. Hun kikkede stadig ud af et hul og mente, at hun kunde blive forst færdig, men...
Konernes vejr begyndte 1ste februar. Var det godt vejr en dag, kom konerne med deres solhatte på og priste sommer, hen til den kone, der havde vejr. og gjorde hende et besøg. Var det derimod dårligt vejr, kom de i store kapper og med en 2, 3 klæder om hovedet, ja, nogle havde tre kapper om dem, kort sagt, alt det klæder, de kunde få byndslet om dem. Når...
En ladefoged, de havde, han var så meget djævleblændt til at slå. Han boede oppe i Vester-Onsild, der havde han konen. Min kones gammelfàer skulde også have en dragt en gang, og så satte han hans hoved ind imellem hans ben, som hans skik var, og vilde til at give ham i rumpen af kjæppen, men da rejste Kristen Nielsen sig op med ham, og brækkede så hans...
Gamle Johan Frederik skulde have Opsigt med dem, der skulde rydde Gravkjælderen i Lyndelse Kirke, men det havde han jo ikke. De Karle, der førte Ligene ud, de stillede dem op langs med Stolerækkerne oppe i Kirken og gav dem én på Kassen, idet de sagde: »Ja, I var nogle Karle, mens I var i Live, men hvad er I nu.« De plyndrede Ligene og lavede Stakit...
På Gården Sandholt, Lyndelse Sogn, har der været sådanne slemme Herremænd, der endog plyndrede Ligene i Kirken og tog alle Smykkerne af dem. En Pige på den Gård var Kjæreste med en Karl i Nabobyen, og en Aften gik hun ud for at møde ham. Da ser hun tydelig én komme hen ad Vejen. Han gik somme Tider ned i Grøften og skjulte sig. Så råbte hun: »Jeg kan...
En Pige, der tjente på Sandholt, vilde en Aften ud at mødes med sin Kjæreste i Skoven. Da ser hun én, der går forved hende, og så tror hun jo, det er ham. »Hans, kan du ikke bie?« siger hun. Nej, han bliver ved at gå. »Bi mig, Hans.« Nej. »Kan du da for Satan ikke bie!« Så vendte den sig om, blev stående og slog Kappen til Side med de Ord: »Kan du se,...
Der tjente en Pige på Sandholt, som bed Bodil. Hun var en Aften gået ud for at møde sin Kjæreste, og da kom der én til hende, som hun spørger: »Er det dig, Hans Forrider?« Han sagde nej og spurgte igjen, om hun vidste, hvem han var, og dermed slog han sin Kappe til Side. Så sagde hun: »Ja, du er en fordømt Ånd.« Men da hun nu havde sagt det, så kunde hun...
Det, jeg nu vil fortælle, det er sket omtrent i min Tid. Der boede en Kone ovre i Otterup i den Gård, som Doktoren nu har, og mens hun var yngre, tjente hun på Næsbyhoved Mølle. Der var en Pige, som tjente tillige med hende, og hun var bleven Kjæreste med en Berider fra Odense. Så en Aften, hun går på Vejen i Nærheden af Møllen, hun gik vel og ventede...
På Hæstrupgård var et lille kammer, hvor alle deres jomfruer lå. Derfra gik en lille skrå dør ud til kjøkkenet. En aften, da jomfruen var kommen i seng, klokken var vel tolv, blev det så lyst inde ved hende, og der stod en hvid dame ved fødderne af sengen med en gammeldags hvid kappe på. Der var så lyst, at det strålede fra fingrene af jomfruen, for hun...
Fru Ribert i Nanderup slog hendes kusk ihjel og forvarte ham i et hul ude i kjæret. Der sidder endnu en sten dernede, som man kan skyde op og ned; men den har aldrig været oppe. Den gamle Buchwaldt vilde have haft den op, men Lavst Ladefoged sagde nej, det vilde ikke bekomme ham godt, og så lod han den sidde, og ingen har siden rørt den. Hun havde også...
