Snakken gik, at de hellere vilde strande ved Tyrki end her. Når der kom folk i land, og de tykte, de ikke var rigtig døde, sagde de, at de skulde nok have et knep af deres øgse. Kapitainen på et skib sagde, at det var ham det samme, enten der blev noget reddet eller ej, for han fik ikke noget af det alligevel. Han havde jo hørt deher gamle rygter om, at...
Der strandede et hollandsk skib, og kapitainens kuffert blev væk og var ikke til at hnde. Der var en, de havde mistænkt, og de anmodede ham om at komme med den, men han sagde nej. Så siger kapitainen, da han rejste, at når han nu kom hjem, skulde han nok vise dem, hvad han var for en mand. Denher mand, de havde mistænkt, han blev syg og var syg i tre år....
Der var et fruentimmer i Børsmose, der var så slem til at plyndre ligene. Der kom en gang mange i land, og så gik hun ned og satte sig skrævs over dem og knappede klæderne op, hvorpå hun trak dem af det. Da hun så havde fået en byldt, gik hun med den.. En gammel mand havde set det, og han sprang ned, rejste et af ligene op på sædet og satte sig i skjul...
Der er spøgeri på Hesselmed. De kunde hejse vindebroen op, og så var den dog nede om morgenen. På Store-Hebo har de en port, som de aldrig kan holde lukket, krist. olesen, Al.
Der kom i gammel tid en lille båd i land for Børsmose, og i den var to Negere. Den eue blev gift og bosiddende her i Børsmose, og de avlede jo børn. Den anden blev bosiddende i Hoved, men havde iugenbørn. Derfra skal de mørke folk nedstamme, der endnu er i Børsmose. De er så mørke af hud og hår, og der er ingen andre steder af dem. Kristen Olesen, Ål.
da.etk.DS_04_0_01639
Kristen (?) Rygård faldt af hesten en dag han red fra gården, og lidt efter kom hesten tilbage uden ham. De måtte ud at lede, og så fandt de ham liggende død. Hesten havde slæbt med ham et stykke. På det sted, hvor ulykken skete, sattes en stak sten ved vejsiden. Haus enke giftede sig med en bondesøn, Kristen Hansen, der siden blev kancelliråd. Hun...
Der har været en kirke vest for Ogsby, der kaldtes VesterHome kirke. Da manden, der ejede den, måtte flytte, fordi havet skyllede hans kirke og gård og sogn væk og det hele, flyttede han her til sognet, og stedet, han boede på, kaldes Fredtoft, for her mente han, at han nu kunde bo i fred. Han har skjænket himmelen over prækestolen her til kirken, den...
Kapitainen på Mellerup, Peldballe sogn, gik igjen i Hummelgårdsvangen. Han steg til hest nede ved Nybro, osten for gåiden, hvor der er et stort vandlob. Så red han omkring i marken. Fjellerup. E. C. Miiller døde 1827.
På et gravminde på Ærø står: Her ligger Søren Jensen til ankers hos sin kone, han letter ikke, før han kaldes for Guds trone. Det er jo over en styrmand eller kapitain. Rasmus Lavrsen, Ollerup.
Jeg har ejet Gården Charlottenlund i Kragelund Sogn. Der har forhen boet en Kapitain Lund på den, og hans Kone hed Charlotte, efter hende har Gården så fået Navn. Lund fæstede altid en Pige til Kusk, og hun skulde kjøre for ham, han vilde ingen Mandfolk have til det. Da han ikke havde Fiskerettighed i Bølling Sø, fordi han ikke ejede Strandkanten, så...
En somand havde faret som kapitain i mange år, og til sidst blev han bonde her og boede i Mjolden. En dag skulde han trække til marks med en kalv, men den gjorde sig tvær, og han kunde ikke komme af sted med den. Så siger han : Nu har æ faret til sos i så mange år og styret de største skibe, og så skulde æ lade mig styre af sådan en kalv, nej, gu gjør æ...
Der har oprindelig været to Gårde i Skavn, og de blev samlede sammen, da en Ejer af Gården blev gift med en adelig Dame fra Randrup. Så blev Præstegården og Brandstrup By lagt dertil som Bøndergods, og de gjorde Hove dertil. Der har været store Folk på Skavn i sin Tid. Således en Kapitain Poulsen.
da.etk.DSnr_03_0_00997
Krampe. Tag åleskind enten tørret, saltet eller frisk og læg ved partern affectam. Skal være et sikkert råd. Af et gi. håndskrift. Kapitain Henrik Lindrot.
Der strandede et skib ud for Agger. Kapitainen druknede og drev senere i land. Så fandt Per Hansen ham, og da han havde en kostbar ring på fingeren, bed Per den af, for han havde ingen kniv ved sig. Ringen gav han siden til hans kjæreste, og de blev gift, men havde ikke nogen lykke med dem. De kom siden til at bo i Færgegården ved Ottesund. J. Nielsen,...
Kapitain og styrmand fra et skib gik i land. Da de skulde til at spise, bliver der lagt et ris for hver tallerken. De spurgte om, hvorfor de lå der......De havde tre katte om bord. For dem fik de så meget sølv og guld, at kapitainen kunde bygge Ribe domkirke for det. De katte står afbildet på den. hans fladbirk, søheden.
Rasmus Frandsen i ToVstrup var noget vild i ungdommen og gjorde som soldat mange spilopper. Blandt andetsmed han en fornem skibskapitain i rendestenen, da han lå i garnison i Helsingør, og da kapitainen råbte: Hold på tyven! slog han fra sig, han havde jo ikke stjålet, og da han var en lille smidig fyr og hård som træ, fangede de ham ikke.
På et Skib fik en af Matroserne Ordre til en Aften at gå op i Formærs, men han erklærede, da han kom noget op i Vantet, at han ikke kunde komme længere, fordi der hængte en Ligkiste i Vejen for ham. »Gå så op til Luvart,« råbte Kapitainen. Ja, der hængte også en Ligkiste. »Hvad er det for noget Sludder,« men han blev dog fri, og de andre kunde godt...
Kapitain Skjærul (o: Schiern) på Linderumsgård kaldte de også Kapitain Tæerløs, for det han havde ene Ligtorne på hans Tæer. I hans Tid var der to Mænd fra Tårs, der gjorde Hove til Linderumsgård og gjorde Hovedage et Par Dage om Ugen. Når de skulde hjem om Aftenen, brugte de at tage et Par Heste af Gårdens og ride et Stykke hjem på. Men den Aften var de...
I den østre Side af en Jordforhøjning i Rutskirke Sogn fandt Ejeren, Kapitain Rask, 1818 en Urne som var helt fyldt med halvforbrændte Ben, små Kul og Aske. Men efter Hjembringelsen blev den bragt ud på Marken igjen og slaget i Stykker af Frygt for de Underjordiske, som nogle af Husets Folk ikke havde Fred for, den Nat Urnen stod i Huset. N. Lund.
Den gamle kapitain på Linderumsgård var så tyk og kunde næsten ikke gå, for fødderne var gale. Da han så skulde til at dø, sagde husholdersken: »De er meget syg, hr. kapitain.« Nej, som han kunde bande, han var ikke syg. Men han døde lige godt. Da han blev kjørt til kirken, var han så tung, at det hvide skum stod af hestene, og folk snakkede meget om, at...
