Der var to herremænd, den ene var en dag i besøg hos den anden. Så kom det på tale med en karl, han havde til at tærske sit korn for sig, og sa siger han til sin gjæst, at han måtte spørge ham om, hvad han vilde, det skulde både være ret og galt. Ja, det passede ikke for ham, sagde den anden, han mente, en kunde sagtens spørge ham sådan, at han blot...
Der var en mand, som havde et stykke eng til halvt med en bjærgmand. Men alle de karle, han havde, de kom af med deres liv den dag, de slog den eng, for det bjærgmanden gik foraf og gik for stærkt. Den gang det blev bekjendt, så kunde manden ikke vel få nogle karle, der var ingen for at komme dertil at tjene alene for den eng sin skyld. Så lovede han en...
En bjærgmand og en bondemand boede i skjel sammen, så lejede de et stykke jord og havde det til fælles. Det første år blev de enige om at så rug i det. Men da de nu skulde til at hoste, siger bjærgmanden: "Hvik vil du helst have, enten rod eller top? - siger bonden. Jo, han vilde da helst have roden, for det var det meste. Så blev det sådan. Bonden...
Når skaderne skrikker meget om morgenen, siger de: Iler kommer glade gjæster eller skidne bejler. De vulgi.
I pestens tid blev der gravet grave til de syge, og så blev de lagt på kanten for at platte i graven. Frederik Henneberg, Underliden.
Der har været en hellig kilde, der kaldtes st. Annas kilde lige nord for Ovsted kirke i kanten af en banke, der kaldes Bukbjærg. Kilden er der endnu, og i en gård lige neden for har de deres vand derfra. Det er springvand. jens pedersen, ris.
Når der er en hætte på lyset om aftenen, så får man og fremmede. ,1. B.
Når katten vasker sig om morgenen, kommer der den dag fremmede. T. Kristensen, Rønslunde.
Når en kvindes kjole sidder op, vil hun blive vred inden aften. p. k. m.
I Gassum skole har jeg fundet en tabelet med følgende indskrift langs med de skrå sider og på hyldens kant. Morten 11. Kriksen, Desser.
Man lægger mærke til, fra hvilken kant man om foråret forste gang horer gjogen. Herom hedder det: Øst-gjogen trostgjogen, syd-gjogen dodgjogen, vest-gjogen bedst-gjogen, nord-gjøgen sorggjogen. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_01_0_01436
Kristian Bærteisen her i Møltrup siger, at Blokkilde var forhen en hellig Kilde. Den findes i Kanten af Vilhelminelund østen for Villestrup og er nu omdannet til Fiskedamme. Astrup S., Hindsted H. Thorvald Thomsen, Moltrup.
Sottrup Kirke skulde have været bygget i den østlige Udkant af Byen, men de Sten, som var tilkjørt om Dagen, blev bortført om Natten, fordi Alteret skulde stå, hvor to Røvere var begravede. Derfor står Kirken nu i Vester-Sottrup. Sottrup S., Sønderborg A. Kristen Bonefeld, Sottrup.
da.etk.DSnr_03_0_00515
Den Gang Skjærup Kirke skulde bygges, kunde der ikke blive Enighed om, hvor den skulde være, men til sidst blev de dog enige om at binde to Ogser sammen og lade dem gå. Hvor de så lå om Morgenen, skulde Stedet være. Kirken ligger også på et aparte Sted på en Brink i Kanten af en Skov. Skjærup S., Holmans H. Sognerådsformand, S. Omme.
På Holtet Mark i Serritslev er en stor Høj, som ligger norden for Langdejs. På den såes tit Lys, og når det viste sig, vidste man, at et Menneske i Nabolaget skulde snart dø. Fra den Kant man så' Lyset, skulde den døde komme. Maren Svendsdatter, Em.
Vejen fra Ødum til Voldum går forbi en høj, som ligger på venstre hånd, når man kommer fra Ødum, og den kaldes Dronningens høj. Der siger man, at dronning Sofie Amalie flygtede til, den gang kongen bortførte hende. Oven i højen var der et rundt hul, hvor hun kunde sætte hendes fødder, mens hun sad på kanten af dot. Feldballe.
Vesten for Dronninglund præstegård på enden af Lunderbjærg findes en større høj, og ved siden af den, osten for, er en omtrent 16 alen vid og 10 alen dyb tragtformet fordybning, der siges at have været Brigader Hallings iskjælder. Indgangen til den er fra nord, hvor der er en stor sænkning i voldkanten. n. pedersen, bolle.
Sønden for Sevel by er en dalstrækning, som kaldes Tejls, og i kanten af den har været en teglovn, hvor stenene til Sevel kirke skal være brændt. Der er endnu mange gamle omgravninger kjendt, som tydelig er udførte af menneskehænder. lærer christensen, mundbjærg.
Om Sæby kirke, som ligger ved kanten af Tis sø siges der, at hver nat flytter englene den et hanefjed tilbage fra søen. e. f. madsen.
Der stod en kjæmpe på Alstrup kjæmpegrav og kastede sten efter Klintbakken i Uldbjærg i nærheden af Virksund. Der ligger også nogle store sten under den bakke. Kjæmpen på Alstrup hede er nu begravet i Kjæmpegraven. Så stod der også en kjæmpe på Klintbakken og kastede efter Alstrup, og i min barndom lå der også mange store sten i Alstrup kjær på et sted,...
