Et andet sted på Ammidshøl mark nemlig ved Tybogården, brændte også lys. Det var den gang matrikulen gik over landet. Matrikulsmesteren sagde, at når han fik det at se, skulde han nok afstikke en line, så de kunde grave på pladsen den næste dag. Men lyset viste sig aldrig, mens de var her. Siden plejede sønnen der og fandt en sort gryde, og sa kom de til...
Uldum kromands kone blev jordet. Lige efter at præsten havde kastet jord på, siger kromanden: Blandt andet snak, er der ingen, der har kalveskind at sælge? Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
En mand fra Smed&trup kom til nogle mænd, og dem spørger han, om han kunde komme op at age med. Nej, de havde ingen plads. Så kjorte de lidt, da blev deres hest så lam, at den kunde ikke gå af stedet. Så nåede han dem. Hvorfor de kjorte ikke? Nej, deres hest var lam. Å, det betød vel ikke noget. Hau tog benet op og strøg glat hen over foden med sin...
Når Wolle Golld fra Bjerre herred kom til Thomas Pedersens gård i Gårslev, hvor de havde en streng hund, så skulde den aldrig kny ad ham. Han måtte have kunnet noget. Vilhelm Udesen, Ammidsbøl.
Der lå en sten på Ammidsbøl mark tæt ved krattet, og der blev 51 læs sten af den, da den blev kløvet. De blev lagt under en gård i Rugsted. På den sten brændte et lys hver eneste nat. En gammel kone, de kaldte æ Vendelbokonc, hun gik en gang med en sti, der forte gjennem krattet, og hun sagde, at hun så en sort hund ligge på stenen. Ingen turde længe...
Den tid a tjente i Starup, sagde den gamle mand til mig: «Pas på, Vilhelm, du går ikke for meget på gaden og ikke kommer til æ hvide lam.» «A, det er ikke andet, end I vil ræde mig.» Men så en aften, mig og karlen i nabogården stod udenfor, da kommer lammet ud fra kirkesiden og hen forbi Thomas Skomagers hus og så imod os. «Hvad er det ?» siger a. «Det...
Der var én ude ved Blåkjcer-Viuf landevej, der var forbyt. Forældrene boede i et lille hus lidt derfra. Han fik mange jøwle-penge for at lade sig se. "Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
Der var en bjærgmand i Viuf en gang, og ingen vidste af, at han var der. Den mand, der boede i Hans Nielsens gård i Viuf, han sagde en dag til hans karl, at han skulde kjøre til mølle. Da han så kommer ud tilde høje ved møllevejen, så gik der en bjærgmand ude. Han løb ned i højen, men karlen tog et par sten og kylte ned i det hul, han var gået ind ad. Så...
Mig og min broder gik og ledte om vore får, og da så vi en bjærgmand ude ved Viuf møllevej. Han var i en lille grå kjole og foer af ned i højen. Vilhelm TJdesen, Ammidsbøl.
Når skaderne skrikker meget om morgenen, siger de: Iler kommer glade gjæster eller skidne bejler. De vulgi.
I pestens tid blev der gravet grave til de syge, og så blev de lagt på kanten for at platte i graven. Frederik Henneberg, Underliden.
Der har været en hellig kilde, der kaldtes st. Annas kilde lige nord for Ovsted kirke i kanten af en banke, der kaldes Bukbjærg. Kilden er der endnu, og i en gård lige neden for har de deres vand derfra. Det er springvand. jens pedersen, ris.
Når der er en hætte på lyset om aftenen, så får man og fremmede. ,1. B.
Når katten vasker sig om morgenen, kommer der den dag fremmede. T. Kristensen, Rønslunde.
Når en kvindes kjole sidder op, vil hun blive vred inden aften. p. k. m.
I Gassum skole har jeg fundet en tabelet med følgende indskrift langs med de skrå sider og på hyldens kant. Morten 11. Kriksen, Desser.
Man lægger mærke til, fra hvilken kant man om foråret forste gang horer gjogen. Herom hedder det: Øst-gjogen trostgjogen, syd-gjogen dodgjogen, vest-gjogen bedst-gjogen, nord-gjøgen sorggjogen. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_01_0_01436
Kristian Bærteisen her i Møltrup siger, at Blokkilde var forhen en hellig Kilde. Den findes i Kanten af Vilhelminelund østen for Villestrup og er nu omdannet til Fiskedamme. Astrup S., Hindsted H. Thorvald Thomsen, Moltrup.
Sottrup Kirke skulde have været bygget i den østlige Udkant af Byen, men de Sten, som var tilkjørt om Dagen, blev bortført om Natten, fordi Alteret skulde stå, hvor to Røvere var begravede. Derfor står Kirken nu i Vester-Sottrup. Sottrup S., Sønderborg A. Kristen Bonefeld, Sottrup.
da.etk.DSnr_03_0_00515
Den Gang Skjærup Kirke skulde bygges, kunde der ikke blive Enighed om, hvor den skulde være, men til sidst blev de dog enige om at binde to Ogser sammen og lade dem gå. Hvor de så lå om Morgenen, skulde Stedet være. Kirken ligger også på et aparte Sted på en Brink i Kanten af en Skov. Skjærup S., Holmans H. Sognerådsformand, S. Omme.
