Sulsted kirke ligger i den alleryderste kant af sognet og ikke ret langt fra Hammer kirke. Den skulde have været bygget ved byen Håstrup, omtrent midt i sognet, men troldene rev bygningen ned om natten. Så blev der spændt et par stude for . . . Sådan fortæller sagnet; men andre meddeler følgende: Præsten boede i Hammer og var præst for de fire sogn:...
I Ars kirke hænger en tavle med præsterækken. Omkring i kanterne af den står: At ei f glemmebog cskal være slet opskrevet de præster, som i Ars og Havbro haver levet fra reformatzen af, at tegnes for hver mand her deres navne op, at hver dem læse kan.
Torum kirke og Kloster kirke blev byggede på én tid. De bygmestre blev uklar, og ham ved Kloster kirke han vilde ride Torum kirke ned. Så en dag lagde han en sten i hans slynge og vilde slå tårnet ned med, og den faldt på kanten af Hinnerup j. Der har den ligget indtil for få år siden. Den sten var så svær, at fire karle havde ondt ved at læsse den på en...
En kjæmpe stod ved Lyne kirke og kastede en sten efter Kvong kirke. Den faldt ved præstegården, lidt nordligere, og er nu indsat i et dige ved indkjørselen til gården. Stenen er to alen høj og omtrent af samme bredde, og i den øverste kant er fem mærker af hans fingre. p. k. m.
Væsseler har de sagt var giftige. De kunde væsselblæse kreaturerne. De blæste ind i halsen på dem, og så blev de helt øde, og de gamle var da så rædde for, at deres kreaturer skulde blive væsselblæste. Væsselerne gik mest ned i kanten af torvegrave og havde huller der. Men nu er det forbi, for alt vildt går fald på nu om dage. Haslum.
Min fader var langt ude fra Horsens-kanten. Han tjente på Bygholm, og der var en lindorm. Så gik den op og vilde tage deres lam og kalve på marken, og så gjorde de et skafut til folk at se i, hvordan det gik, for så lod de en tyr gå imod den, og den gjorde kål på den lindorm. Da de skulde til at se efter i bjærget, havde den syv unger. Ane Marie...
Nisserne i Mollertip sad og spilte kort ved en skjæppe, som de vendte bunden i vejret på. De spilte også om penge, for folkene kunde træffe om morgenen at finde penge siddende om i kanten af den. Peder Johansen, Mos sø.
Der skal være en skat i Troldhøj, som ligger i Skivholme skov. To mænd fra Fajstrup - den ene hed Kvak-Mads - vilde grave efter den. Så kom de til en kjedel, og nu siger Kvak-Mads: "Se så, nu skal den F. ta' mæ hålld." I det samme kom der en stor kok op af højen og slog manden på låret, så det blev brækket, og han blev lam alle hans dage, men kjedelen...
I Alsbjcerg bakker er der en top, der hedder Stinnekold. Der var to mænd, der havde hørt, at der skulde stå en ork, og den vilde de kaste efter. Så kom de også til den, og den gang de tik den til den øverste kant af jorden, sagde den ene: "Nu skal du sku bie!" Men så beholdt han kun håndfanget af ørken. Kristen Kjeldsen, Ullerup.
Pastor Tyrk i Ørløs, Væsløs og Arup var meget usædelig. Han lod en galease bygge i Norge. Da en gammel mand spurgte ham, hvad han vilde have den til, svarede han, at den vilde han have at sejle fragt med fra Danmark til Norge. Manden tykte ikke, kan kunde få fragt til sådant et skib, og spurgte ham, hvad den fragt skulde bestå af. Han svarede: Af ene...
En skipper sejlede til Horsens. Sa kom der én for nær til kanten af skibet og faldt uden bords. Der blev varskoet for fra: Bak! der faldt én i vandet*, men skipperen svarede: Det kan jeg ikke bakke fort- Jainmon, det var din søn Anders. Ja, så var det en anden sag, så skulde han have bakket. G. Bæ, Endclave.
En gang skulde a gå til Solbjærg og kjobe noget, og da a så kom ned over Præstbæk, så ser a der en 3, 4 karlfolk og nogle kvindfolk, som gik der. De sad på et dige fra forst af, og så nokkede de ned efter nogle elle, der groede ved bækken. Der var en bel flok af de skiftinger, og a blev ræd og rendte til Solbjærg så stærkt a kunde. Men så turde a ikke gå...
På Skuderløse gade ligger to majsten. Der sad mændene forhen på dem og drøftede byens sager. De sad rundt omkring på kanterne og havde en ølkande stående imellem sig på midten af stenene. Når der skulde betales mulkter, betaltes de i form af øl. Majgreven stod på majstenen og holdt sin tale til folket, når der skulde rides sommer i by, og derfra steg han...
Mens jeg var barn, var der en kone her i Nørreby, Ka1 Thissens, hun havde høkerhandel og udsalg af hvedebrød. Hvedebrødet gjemte hun i en dragkisteskuffe, som gjærne var halvt udtrukken. Hun holdt meget af sine høns, og de gik der inde i stuen ved hende. De sad på kanten af skuffen om natten, og der stod et asketrug med røde aske i midt på gulvet, som de...
Der var en storkerede pæ en gård, der hedder Bjærget i Åby sogn i Vendsyssel, gården ligger i kanten af Vildmosen, og der hentede storken så mange hugorme og fløj hjem med dem. men når de kom hjem, smuttede de ud ad enden på storken og trillede ned ad taget så tykt, at de blev til plage for ejeren; derfor lagde han reden øde. 141G og 1417. A. E. Jakobsen.
En lærer oppe i Alborg-egnen levede stadig på sin dimission, gik altid med sin dimissions-attest i lommen og viste den frem ved enhver lejlighed, når han kom til et fremmed menneske, som vilde indlade sig med ham. Følgen deraf blev, at den blev aldeles opslidt. Han klistrede ved den på alle leder og kanter, men puttede den dog stadig i lommen, når han...
Christensen, der ejede Avnsbjærg, var en gang taget hen til Marsvinslund for at fa en 4 tønder rug, da hans eget var næsten sluppet op. Der sad han og Hansen og drak gammeløl så længe, til synet blev noget omtåget, og på hjemvejen kjørte han helt Avnsbjærg forbi. Da ban kom ud til Avnsbjærg huse, der ligger ind efter Donsborg og syd for gården, klaredes...
Kanariefuglen satte sig på kanten af grødfadet med roven ind ad, og så drattede der noget fra den ned i grøden. Så sagde manden: "Nej, se til den beskidte fugl, den skal alle tider have sin frihed." "Jaja, det var da kun et umælende." "Ja, den skal have lov til at gjøre hvad den vil, det skulde have været mig, så skulde en have hørt en alarm." Peder...
Den skorpe, små børn har i hovedet, kalder de kaj. Det måtte ikke smøres af, for så tog hjærnen skade, barnet tabte hukommelsen. Når håret begyndte at gro, smurte de det omkring i kanten med madfedt uden salt, og så gik skorpen endelig af. Der kunde også gå utøj ind under den. Derfor vaskede de med sæbevand omkring i kanten og brugte dertil en lap. Ane...
Lysepræsten (lywwspræjsten) var en firkantet plade, omtrent en halv alen på hver måde, og med en opstående kant på hver side. Der var altså plads på den, så man derpå kunde sætte lysekloven, lysesagsen, garnnøgler o. s. v. Den stod på én fod, som forneden havde tre grene, og hele redskabet var lidt højere end et bord. Man flyttede den da omkring i stuen...
