340 datasets found
Danish Keywords: kant Place of Narration: Store-Torøje ved Fakse
Nisserne i Mollertip sad og spilte kort ved en skjæppe, som de vendte bunden i vejret på. De spilte også om penge, for folkene kunde træffe om morgenen at finde penge siddende om i kanten af den. Peder Johansen, Mos sø.
Der skal være en skat i Troldhøj, som ligger i Skivholme skov. To mænd fra Fajstrup - den ene hed Kvak-Mads - vilde grave efter den. Så kom de til en kjedel, og nu siger Kvak-Mads: "Se så, nu skal den F. ta' mæ hålld." I det samme kom der en stor kok op af højen og slog manden på låret, så det blev brækket, og han blev lam alle hans dage, men kjedelen...
I Alsbjcerg bakker er der en top, der hedder Stinnekold. Der var to mænd, der havde hørt, at der skulde stå en ork, og den vilde de kaste efter. Så kom de også til den, og den gang de tik den til den øverste kant af jorden, sagde den ene: "Nu skal du sku bie!" Men så beholdt han kun håndfanget af ørken. Kristen Kjeldsen, Ullerup.
da.etk.DS_01_0_01176
Pastor Tyrk i Ørløs, Væsløs og Arup var meget usædelig. Han lod en galease bygge i Norge. Da en gammel mand spurgte ham, hvad han vilde have den til, svarede han, at den vilde han have at sejle fragt med fra Danmark til Norge. Manden tykte ikke, kan kunde få fragt til sådant et skib, og spurgte ham, hvad den fragt skulde bestå af. Han svarede: “Af ene...
da.etk.JAT_06_0_00532
En skipper sejlede til Horsens. Sa kom der én for nær til kanten af skibet og faldt uden bords. Der blev varskoet for fra: “Bak! der faldt én i vandet*, men skipperen svarede: “Det kan jeg ikke bakke fort- — “Jainmon, det var din søn Anders”. Ja, så var det en anden sag, så skulde han have bakket. G. Bæ, Endclave.
da.etk.JAT_06_0_00019
En gang skulde a gå til Solbjærg og kjobe noget, og da a så kom ned over Præstbæk, så ser a der en 3, 4 karlfolk og nogle kvindfolk, som gik der. De sad på et dige fra forst af, og så nokkede de ned efter nogle elle, der groede ved bækken. Der var en bel flok af de skiftinger, og a blev ræd og rendte til Solbjærg så stærkt a kunde. Men så turde a ikke gå...
da.etk.JAT_05_0_00463
På Skuderløse gade ligger to majsten. Der sad mændene forhen på dem og drøftede byens sager. De sad rundt omkring på kanterne og havde en ølkande stående imellem sig på midten af stenene. Når der skulde betales mulkter, betaltes de i form af øl. Majgreven stod på majstenen og holdt sin tale til folket, når der skulde rides sommer i by, og derfra steg han...
da.etk.JAT_04_0_00035
Mens jeg var barn, var der en kone her i Nørreby, Ka1 Thissens, hun havde høkerhandel og udsalg af hvedebrød. Hvedebrødet gjemte hun i en dragkisteskuffe, som gjærne var halvt udtrukken. Hun holdt meget af sine høns, og de gik der inde i stuen ved hende. De sad på kanten af skuffen om natten, og der stod et asketrug med røde aske i midt på gulvet, som de...
Der var en storkerede pæ en gård, der hedder Bjærget i Åby sogn i Vendsyssel, gården ligger i kanten af Vildmosen, og der hentede storken så mange hugorme og fløj hjem med dem. men når de kom hjem, smuttede de ud ad enden på storken og trillede ned ad taget så tykt, at de blev til plage for ejeren; derfor lagde han reden øde. 141G og 1417. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01417
En lærer oppe i Alborg-egnen levede stadig på sin dimission, gik altid med sin dimissions-attest i lommen og viste den frem ved enhver lejlighed, når han kom til et fremmed menneske, som vilde indlade sig med ham. Følgen deraf blev, at den blev aldeles opslidt. Han klistrede ved den på alle leder og kanter, men puttede den dog stadig i lommen, når han...
da.etk.JAH_06_0_00681
Christensen, der ejede Avnsbjærg, var en gang taget hen til Marsvinslund for at fa en 4 tønder rug, da hans eget var næsten sluppet op. Der sad han og Hansen og drak gammeløl så længe, til synet blev noget omtåget, og på hjemvejen kjørte han helt Avnsbjærg forbi. Da ban kom ud til Avnsbjærg huse, der ligger ind efter Donsborg og syd for gården, klaredes...
da.etk.JAH_05_0_00175
Kanariefuglen satte sig på kanten af grødfadet med roven ind ad, og så drattede der noget fra den ned i grøden. Så sagde manden: "Nej, se til den beskidte fugl, den skal alle tider have sin frihed." — "Jaja, det var da kun et umælende." — "Ja, den skal have lov til at gjøre hvad den vil, det skulde have været mig, så skulde en have hørt en alarm." Peder...
da.etk.JAH_03_0_00268
Den skorpe, små børn har i hovedet, kalder de kaj. Det måtte ikke smøres af, for så tog hjærnen skade, barnet tabte hukommelsen. Når håret begyndte at gro, smurte de det omkring i kanten med madfedt uden salt, og så gik skorpen endelig af. Der kunde også gå utøj ind under den. Derfor vaskede de med sæbevand omkring i kanten og brugte dertil en lap. Ane...
da.etk.JAH_03_0_00138
Lysepræsten (lywwspræjsten) var en firkantet plade, omtrent en halv alen på hver måde, og med en opstående kant på hver side. Der var altså plads på den, så man derpå kunde sætte lysekloven, lysesagsen, garnnøgler o. s. v. Den stod på én fod, som forneden havde tre grene, og hele redskabet var lidt højere end et bord. Man flyttede den da omkring i stuen...
da.etk.JAH_03_0_00103
Her havde vi murede kakkelovne af mursten, der stod på kant på alle tre sider og med en stor sort gryde hvælvet oven på, altså var kakkelovnen jævn op ad og rund foroven. Yar det rigtig grumt, havde de en jærnplade i den forreste side. Oven på de murede kakkelovne var også tit lagt jærnskinner i steden for gryden, og der oven på var et lag sten. Johan...
At tage tiende gik sådan til: Når de negede, tog de hvert 30te neg og smed til renen. Men når de ikke negede, så spurgte tiendetageren : "Hvor meget er der i den vang?" Når der så blev svaret: "30 traver!" tog han 60 neg fra den ene ende; men Først sagde dog yderen: "Den rad der tager jeg fri til sædekorn." — Så kunde tiendetageren ellers tage, fra hvad...
da.etk.JAH_02_0_00099
Min moder fortalte, at henne på Stallerupgærd i Harte blev alle kreaturerne slåede ned i kvægpesten. Der blev gravet en kule, og så blev de alle trukne hen til kulen, der på kanten slåede ned og så styrtede i hullet, og lige strags blev der smidt jord på dem. De kunde formelig se, hvordan jorden løftede sig over dem. Kristen Rønning, Bramdrup.
da.etk.JAH_01_0_00249
Den Karl fra Trolleborg-Kanten, som jeg tjente sammen med, han fortalte mig også, at han som Dreng havde fået en stor Byld i Nakken, og så var han et Ærende henne ved den kloge Kone, som boede i Nærheden. Hun sagde så til ham: »Hvad er det for en Byld, du har der min lille Dreng, lad mig se den.« Hun tog så fat på den og klemte, og samtidig læste hun. Da...
da.etk.DSnr_06_0_00817
Når Kristen Iversens Kone i Lund hun bryggede, så havde hun altid den Skik, så snart hun havde fået Øllet i Karret, at tage en Glød med Ildkloven og så med den give et Tærsk på Kanten af Karret, så Gnisterne spruttede ud til alle Sider, for så kunde Øllet ikke blive forhegset. Sådan havde hendes Moder gjort før hende, og derfor gjorde hun det. For at...
da.etk.DSnr_06_0_00621
En Mand boede henne i Blære og var kommen til Hvanstrup at tjene. Nu var det jo temmelig langt at gå den Vej Morgen og Aften. En Nat kom han lige for en Kirke, og det var det samme, på hvad Kant han gik, den vendte lige godt for ham. Så resolverer han til at lægge sig at sove, for han blev træt af den Vandren. Mens han sov, blev der sådan Susen og Brusen...
da.etk.DSnr_05_0_00188