347 datasets found
Danish Keywords: kant Place of Narration: Fårbæk
Vi havde en pige fra Andsager et år, hun havde onde sår i hovedet, og det blev ikke anderledes, i den tid hun var hos os. Der sad ligesom vandtårer i kanten af hendes hår. Peder Kristian i Hodde, der er på vor alder, blev fri for soldat, for det han havde onde sår. Frederik og Niels Horsbøl. Torstrup.
da.etk.JAH_03_0_00142
Der skal lægges salt på bryggerkarrets kant, enten tre eller fem eller syv små totter hist og her. Mette M. Hansdatter, Verst.
da.etk.DS_07_0_00804
På Slumstrup gård i Sædding sogn går der hver nat et gjeufærd. Det er en jomfu, som blev drukuet tillige med sit uægte barn i et morads syd for gården. Man fandt også der ved en udkant af mosen i en lergrav skelettet af et barn tillige med nogle andre ben. P. K. M.
På Falster lå det gamle Bønned slot, hvoraf der endnu fiudes ruiner. Her boede en gang en herremand, der var så rig, at når han Ligde sine krondalere på kant, nåede de fra Bønned til Nykjobing. Samme mand havde, før han døde, i sinde at bygge en hvælving fra Bønned til Nykjobing for al tid at kunne kjøre i tørvejr. J. P. M.
Hjælpensbjærg er en bakke tæt ved Vestervig sogneskjel i Gjætrup sogn med dale rundt omkring. Der er to høje på den, og i den øverste kant af den er en kilde. Idenne bakke står et guldskib med en mast op i hver af højene, og når der bliver sådan trang, at der ikke er andre råd, så skal det hjælpe noget til. Således er det også med skatten i den...
I Dagbjcerg Dås har der jo boet bjærgfolk. En gang havde bjærgkouen tabt siu nogle, og folk horte, hvordan hun gik og jamrede sig over tabet af den. En mand, som pløjede i nærheden, fandt en ualmindelig stor nogle, som han aldrig havde set mage til. Han tog den op og hængte den på ploven, men som han kort efter havde fjæinet sig lidt, var noglen...
De pyntede forhen ligkisterne med hvide lister omkring i kanten og malede hvide gardiner omkring på siderne, så det skulde se ud, som de hængte ned fra dem. Mette Johanne Sørensdatter, Pilemark.
da.etk.JAT_04_0_00225
Seks fingre på én hånd og rigdom følges altid ad, sagde de gamle. Jeg har kjendt en mand, som havde to tommelfingre på den ene hånd, den ene var mindre end den andeu og kunde ikke bruges til noget, men havde negl og al ting. Manden var rig, og det fik fingrene skyld for at have virket. Chr. W.
En gang var a gået op til Horsdal at besøge en mand, og så fulgte han og hans karl mig ned over Vinkel hede. Da vi var midt vejs, gik vi hver til sit. Så vred a mig ned ad en dal, de kalder Almindsdal, og der har ord for at gå noget skrumleri. A vilde nu have gået langs kanten, men så betænkte a mig endda og gik fremad midt ad den. Så tykte a nok, der...
Sådan en galant pige som Ryy-Kræstens datter var, blev gift med en gårdmandssøn fra Randers-egnen. Byrial fra Hule kjørte ud ad Hvalpsund-kanten med ål, og når hun så kom til ham i Randers, inden hun blev gift, bad hun ham så mindelig, at han endelig ikke måtte fortælle der på egnen, hvad familie hun var af, for det vilde gjøre hende ulykkelig, så vilde...
I en korsgang på Skive kirkegård har der indtil for ganske nylig ligget en grav. Der var doktor Stengel begravet. Han var, da han levede, altid på kant med folk og vilde altid drille, og der siges, at han havde selv forlangt at blive begravet midt på korsgangen, for at han også efter sin død kunde være i vejen for folk. Kathrine Glud. Det er ham, hvis...
De là nogne om natten for ej at slide på linnedet. Dette lå så under hovedpuden (hwappu). Pudevàrene var af skind, eller også var der skind på kanterne. Om sommeren brugte mandfolkene lærredsbugser af hamp og blårgarn slået sammen. E. T. K.
Strudder er firkantede småkager, takkede i kanten og lavede med et sporejærn. Så var der til stads lavet nogle streger hen ad dem. Der var rugstrudder, lavede af rugmel. Jacob Lykkesgård, Tørring.
Nede ved Korshuset mellem Astrup og Terndrup er der i Kanten af Skoven et Dige, og ved det går til visse Tider og på et vist Klokkeslet én og råber: »Atten AH innd i Siem Skov«. Det bliver råbt højt flere Gange. Man mener, Skjellet er sat galt. Else Marie Sørensen, Møltrup, Gårdmandskone. Siem S., Helium H. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
En Nat stod Pastor Schlegel i Karleby op og kaldte på sin Kusk: »Du skal spænde for, og det skal være snart, og så skal du kjøre godt til.« De kjørte så, til de kom i Nærheden af Glostrup, det er en Gård, der ligger nord for Præstegården, der stod Præsten af, og så lagde han en Bog i Agestolen og sagde: »Her kommer måske én og vil have Bogen, men du må...
Degnen i Vrejlev havde en Karl, som gav sig af med at være Graver på Kirkegården. En Gang skulde et Lig begraves Andendagen, og han går da hen og kaster Graven sådan ved Solens Nedgang. Da de var noget nær færdige med Graven, så kom Ligskaren med Liget, og da de var komne op af Hullet, kom den og satte Liget ned i Graven. Degnen så' godt det hele og gik...
Der var også et Sted, de havde en Skifting. Den kunde rende på Kanten af en Fjæl, og den lignede hverken Fader eller Moder. Så en Nat døde den så hastig, den hverken var syg eller noget, og da lignede den sin Fader så grangivelig, da den var død, det var, som en kunde se Faderen selv. Folkene fik da ud af det, at Barnet var død, som Bjærgfolkene havde...
Mølleren i Alsted mølle, Nykirke, spilte kjæreste med én af pigerne, der tjente i møllen. Hun fik et barn, og da han ikke vilde have hende, skilte hun barnet af med livet og sig selv bag efter. Så gik hun igjen, og manden kunde ingen fred have i møllen. Han blev siden gift med en anden, og hun er nu død for nogle få år siden. Så fik han en præst til at...
Neden for Gjertrup skov ved kanten af stranden er en kilde, hvis vand er rødt som blod, og der er en kone bleven manet. Hun var fra Boslunde og var meget gram til at hekse. Da hun så døde, kunde ingen være i gården for hende, og selv den dag, da hun blev begravet, var hun så dristig at stå hjemme i porten og tage imod begravelsesfolkene, efter at de...
Vesten for Torp ved siden af Remmerne sidder en stor kobberkjedel fuld af guld. Mange har stødt mod kanten af den, men så snart man ser efter den, synker den, og folk véd nok, at det ikke nytter at grave efter den, for den kan ikke tàes, før Karby kirke brænder tredje gang. Men så kan den fåes, for da er byerne så fattige, at de ikke kan bygge den op...