Ovre i Rugsø Herred ligger Landsbyen Hollandsbjærg, og vest for den By ligger en stor Bakke, som kaldes Ellehøj. Her har boet Bjærgfolk, og man kunde undertiden se Ellepiger dandse på en Eng neden for Højen, som kaldes Jomfruengen. En Mand, der hed Per Foged, ejede den Eng. Han fik en St.-Hans Aften et Hovbud, der lød på, at han næste Morgen skulde kjøre...
I Nylarsker på Bornholm ligger en Høj, hvori der efter Sigende skal bo Troldfolk. Folk har i Forbigående set en blålig Lue stige op af Højen, og når de er kommen kjørende, og Hestene har set den, har de stejlet og har ikke været til at få af Pletten. En Måneskinsaften kom en Kone gående over Højen. Hun kjendte ikke noget til Sagnet og så da et stort Ben,...
I Krigens Tid 180714 stod der en Strandvagt udfor Sorthat, sådan kaldes en Odde, der går ud i Havet imellem Rønne og Hasle. Den stod på Bakken ude ved Havet, og det regnede og blæste og var et slemt Efterårsvejr. Derfor var han taget ind i sit Skilderhus, men som han nu stod der, var der noget, der råbte: »Skyd!« Han gik nu ud for at se, om det var...
På en gård i Spejlsby tjente en pige fra Pollerup, som var forlovet med en karl fra hendes fødeegn. Hun var nylig kommen dertil, da hendes gamle husbond var død, og nylig begravet på Kjeldby kirkegård, derfor skulde hun en dag hente sit tøj i sin kiste til Spejlsby. Det blev aften, inden hun kjørte fra Pollerup, og så ser hun én ligge i grøften og tror,...
En karl fra Rishjarup var en dag ovre at besøge sin kjæreste, som tjente i Brunde. De spaserede over Egelund mark og gjennem Ris skov og talte om deres fremtid og brylluppet. Men de kunde ikke blive enige om, hvordan de skulde stille deres sager an i fremtiden. Pigen siger: "Du kan nok forstå, lille Hans, at vi snart må have bryllup efter de...
Der boede to herremænd i Hylke sogn, den ene på Kloster (Ring kloster), og den anden på Nisstwiyærd. De var blevne enige om at bygge eu kirke i sognet, og byggede den også. Men da de var færdige, kom de til at trættes om stolestaderne i kirken, for de vilde begge to have den ovre stol, og det kunde de naturligvis ikke få. Det endtes med, at de udfordrede...
I Grimstrup er en vold på en tusend alen, der kaldes Kamp dige. Der er stor krat der, og i en udkant af krattet findes volden. Det er tydeligt at se, at den er kastet op. Den går omtrent i retning af syd og nord, og i nord er marken dyrket op, og volden altså sløjfet, så den taber sig på den dyrkede mark. I syd taber den sig ude i beden. Der skal en gang...
I Åsted sogn, Vennebjærg herred, skal have stået en kamp med en fremmed, Sigvard, om hvem Dyrskjot fortæller, at han har læst en gammel vise, i hvilken der på et sted er indskudt et vers: Oppe i Jelling ligger Humbelom slagen. Under Svenskernes indfald år 1044, siger han, mistede han denne vise, og foruden hovedindholdet huskede han ikke mere end dette...
En svensk konge havde en datter, der hed Ingeborg. En Nordmand, der hed Hjalmar, og en Dansker, der hed Anganfyr friede til hende. Hjalmar fik ja af Ingeborg, og Angantyr udfordrede nu Hjalmar til en tvekamp, idet han sagde: »Midt i Danmark, på Samsø, skal du møde mig, og der skal vi afgjøre, hvem af os der skal være Ingeborgs fæstemand 1« De mødtes...
På Brakker mark ved Kolding ligger Føniksborg, og noget borte fra gården sees levninger af murværk, vold og grav. Fra voldstedet skal gå en løngang, og dertil knyttes følgende fortælling. En borgherre, der var her i gamle dage, skulde drage i kamp mod fjenderne, og skjulte sine tre døtre i løngangen for al sikre dem, samt forsynede dem med alt, hvad de...
En del af den vestlige udmark, der hører til Trunderup by, Kværndrup, hedder fra gammel tid Stens enge. Den pågjældende jord er temmelig stenfattig, men sagnet omtaler dog e:. sten her, og det er måske denne, der har givet marken navn. Det var nemlig en meget stor sten, og på overfladen af den var der en fordybning som et aftryk af et menneskeligt...
På Tjornelunde mark lå en sten med et mærke, som om en vældig orm kunde have slået i den med sin hale. En pige havde opfødt en orm med sød mælk, da de gik på fælleden at malke. Men til sidst blev den så stor og voldsom en lindorm, at den blev en frygtlig plage for byen . . . Tyr i kamp med den } og da slog ormen mærket i stenen. Jorgen Pedersen.
I gamle dage var egnen her beboet af små sorte, som vore stammefædre havde en hård kamp at bestå med, før de fik dem fordrevne. Endelig måtte de små rømme, men truede så med, at de vilde sende hævnere, som skulde blive meget vanskeligere at få bugt med. Og ganske rigtig, da de vel var borte, mylrede det med rotter og mus, og dem har man ikke kunnet...
På Amager sagde man i gamle dage om beboerne af Dragor, at de gik nede ved havnen og spejdede efter skibe, som mulig kunde strande. Kom der ét, råbte de begej Der kommer et skib, bare det vilde bolde en streg mere vest lig, så kunde det sættes fast på Køssen (en grund). Han er nok ladet med tælle og så er der måske hul i ham, at vi kunde ham berge på...
Der var en gårdmand i Saltofte, han hed Niels Madsen, og han havde været med i den gamle krig og blandt andet i slaget ved Gadebusch. Han hørte til hestfolkene, og en kammerat af ham var ved fodfolket, De to kom så i trætte om, hvilken våbenart der var den vigtigste, for hestfolkene kunde lettere klare sig i kamp. Den anden påstod, at når hesten blev...
For en 30 år siden da var !.indsbydnktop>r ikk sa dannede som nu En af disse doktorer var bc-kjendt som en original, selv i hans egen egn, der var fuld af originaler. Han bliver hentet hen til en mand, der \ar frossen ihjel i en snestorm ude på heden. Doktoren erklærede: Han er Fanden gale mig dod, det var også noget at jage mig ud for to mil i et...
To formuende bonder indgik en gang i et selskab et væddemål på 100 rigsdaler om, hvor vidt den ene af parterne vilde være i stand til at fore et lam forbi toldbommen og angive det uden dog at komme til at svare told deraf. På den bestemte dag samledes en hel del af dem, der havde været vidner til væddemålet, udenfor toldbommen og lod, som de forhandlede...
Nede i Salling var en mand, som var meget bekjend for sin gjerrighed. Han gik stadig til kjøbstaden og bar hjem på sin ryg, hvad han trængte til. En gang skulde han have tjære og gik så med tjærekanden på nakken til byen, fik den fyldt og vilde afsted hjem ad. Men da huskede han, at han havde et ærende at besørge på apoteket. Han syntes, det va så meget...
I Ning herred har gajelams-gilderne også været almindelige, nu er de nok omtrent ophørte. For en 1015 år siden gik det til på følgende måde. På en vis dag samledes karlene, og ved lodtrækning eller stemmegivning blev én af dem udvalgt til formand. Han uddelte gajelammene for det følgende år. Gajelamsgildet blev holdt ved påsketid. Gajebasse kjendes ikke...
Kolprnsig er fra fartf af en gammel R<>odr«ård. drr bar ffcåjt meget enlig og helt omgrvrt af Hrde. Na er drt w>m brkjrndt ra Skovfogr-dholig. og Heden er plantet til For rnåg« År jidro b»»rdr hrr rt Par «amlr Folk. og en Dag. da Kone« var rar hjrmmr. kørn her «a Silkrkr.f riirnrr og bad om l»v til at «r»vr vn Màidåpårra. for nå var rnegrt tr r...
