Dææ, hwå Majum sy no ær, hå dæ nåk wåt en går en gå;;g, som kaldtes Freglund. Mæn dæn sak mæ hiele sin mark, å de gik nåk søen te, ætte hwa dæ fåtælles: Falken poogå/z di sænd baj te præjsten, om han vild komm å beræt en syg. A præjsten han kam; men da han kam e//d i stowen, å bløw vist hæn te sæmgen, hwå dæn sygg skuld væær, så wa dær et ed syg mennisk,...
På Gallibak (Galgebakken) ved Borup sidder der en kvinde og spinder på en rok. Der er en skov her, som man kalder Siem skov. Den ligger på en lang strækning til skjel med en anden skov. Der går, efter hvad der er blevet fortalt, én og råber således: "Hojj! her er reb og ret skjel, 120 fåwwn ind i Sjem skov." Det er en landmåler, som har gjort uret ved...
Der skal en gang være bleven spået, at herregården Villestrup tilligemed en mils omkreds skal synke en juleaften. Man siger også, at den forrige ejer af gården blev her aldrig en juleaften, men man véd jo derfor ikke, af hvilken grund han rejste bOrt. j. kr. jensen, borup.
Ligesom flere steder i landet findes her på egnen en hellig kilde, nemlig på Skjørping kirkegård. Her strømmer en mængde mennesker til dagen før st. Hans dag for at få vand af denne kilde enten til at drikke eller bade sig med. Det skal nemlig kunne helbrede for alle slags sygdomme. Troen på dette vands helbredende egenskab har tabt sig noget blandt...
Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
Der var en gang en kjæmpe, som stod ved Vindblæs kirke syd for Mariager fjord og kastede en meget stor sten efter Astrup kirketårn for at slå det ned. Stenen kom dog ikke slet så langt, den faldt nok et stykke øst for Brøndbjærg, men der ses tydelige mærker i stenen af kjæmpens fingre. 1. kr. jensen, borup.
Der var en kone, der hed Ma Lundgårds, hun havde et føl, der lob hen en gang. Så ønskede hun sig til en fugl for at komme ud og lede om hendes fol. Nu flyver hun og siger: «Fyll fyll fvll, fylle, kom hjem!> Det er almindeligt her på egnen at kalde uglen Ma Lundgårds. J. K. Jensen, Borup.
Storken er bleven til på den måde, at eD asiatisk prinds ønskede at blive til en fugl og så blev til sådan en langbenet fyr. J. K. Jensen, Borup.
Den, som først reder sit hår med en kam, der er brugt til et lig, hans hår falder af. j. b.
Stistrup møllebæk gjør skjel imellem v og w. I Strandby siges mæ, i Fovlum mæj. I Strandby er u halvt skridende, og man siger både kom og kam, lysse o. s. v.
I nabobyerne til Skejby siger man: Dæ kam en mand åp a gååren mæ et far plarrerfuld åw kjørrmar.
Her i præstegården havde vi tidligere i et mørkt kammer en seng, hvori pigerne nødig vilde ligge, ti de sagde, at der kom et stort sort dyr og lagde sig hos dem. kat. glud.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
En Morsingbo og en Himmelbo lå i tjeneste sammen. En dag kom en befalingsmand ind i deres kammer og sagde lidt til Morsingboen. Da han var gået, siger denne til den anden: A, søde baer, 34, da var det just en vigtig skider ham, han skulde just værgeløs at være kylt ud af æ dør på æ hoved og æ hals, te han kunde have pist ved det, sådan en vigtig...
Der har været sådant spektakel i Jerslev præstegård. Det kunde banke som med økser. Min moder tjente der som hønsepige, og hun hørte det. Denher sølle knåt sad ene i kam meret om aftenen, for den anden pige gik ud på kommers. Det kunde også hugge kister i og klævre med dørene. johanne marie jensdatter, jerslev.
Tæt ved Vejrup skov ligger et lille hus, hvor der var en gammel kone, som hængte sig. En måneds tid efter da går den unge kone tilligemed hendes lille pige ude i gården. Så råber pigen: "Mo'er, se, der står gamle bedstemoder inde i sit kammer". Moderen så hastig hen mod vinduet, og da så hun også den gamle stå derinde, som jo var både død og begiavet....
da.etk.DS_05_0_00366
For at fri baruet for tandpine kan man skjære en ridse i kammen på en levende bane og smøre barnets tandkjød med blodet. F. Wennerwald.
Emeld Synder-Owle å Sorrerup ned ad æ mark der K en lille lvk, dæ hed Pugholm. De navn har en fået a to puger, den jenn kom fra Synder-Lvle mæ et las halm, som lian haj hindt dær, den ån kom fra Sorrerup. han vild ha æ halm m:e tebåg te Owle. Di kam te å slås å sprat i æ jord, te dæ bldw et lille bjærre, hvor æ vej gær over indno. Æ vuen mæ æ halm vældt...
Pastor Karstensen i Tryggelev havde kun få tilhørere i annekskirken, og det var han glad ved. En søndag var der kun mødt én, men det syntes ban da var vel lidt. Han sagde så til karlen, at han skulde gå hen og spænde for. Karlen gik og spændte også for vognen, men i det samme kom der nok én. Xu kom karlen og vilde sige kam, at ban var færdig. Da råber...
