368 datasets found
Danish Keywords: kam Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
“Æ kuen græd, å æ bøen græd, å law æ så te mæ sjæl, ståj æ bitterdo å å slukgræd”, sagde en mand til en anden, hvem han fortalte, at hans hus var brændt. Tingelev egn. Anua Ludvigsen.
da.etk.JAT_03_0_00010
På Trøjborg slotsport skal der i Rantzaus tid en morgen være skrevet med kridt: Sur mælk og skimlet brod, Fanden slå grev Kantzau dod. Der neden under skrev greven: Er du en ærlig karl, så nævn dig. Morgenen derpå stod af den ubekjendtes hånd: Du er en skjæim, jeg kjender dig. Det stod egentlig på tysk: .... so nenne dich . . . . ich kenne dich. A....
da.etk.JAT_02_0_00245
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: “Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen!” Derpå tog han stenen og bar...
da.etk.JAT_02_0_00178
Når man ser den første stork pille sig, skal man plages af utøj. A. L.
da.etk.JAT_01_0_01429
Når alle bistader går ud, tyder det ejerens dod eller andet vanheld for ham. A. L.
da.etk.JAT_01_0_01398
Himmelkyllingen (mariehønen) betragtedes i foråret forventningsfuldt af mange især fattige folk, ti lige så mange prikker man talte på vingedækkerne, lige så mange mark kom rugen til at koste. A. L.
da.etk.JAT_01_0_01394
Når en høne ofte skriger, må den slagtes, ti ellers hidskriger den noget ondt. A. L.
da.etk.JAT_01_0_01139
De kreaturer, som har ister, er det ondt at miste pludselig, ti da vil der ske mange ulykker derefter, hvorimod deres dod, som har tælle, ikke betyder ondt. Derfor trøstede en kone en anden med de ord: *Tak du Guj, lil Maren, te de er et tællehøved å int et isterhoved, for så kund do int haj se din sællehed to ænnd. A. L.
da.etk.JAT_01_0_01058
En tør rænd og en våd tvorn de gier hunnen hø og kvorn. j. p
da.etk.JAT_01_0_00871
De græjs, æ rænd (marts) gier, det sluges a æ tvorn (april). 870 og 871. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00870
Kommer æ int om Guds hællen daw, så kommer æ om Karens daw, væn æ å skal kom kry vend ve en staw. Om vinteren. Filer: Guds hællen dav, må do mæ vendt, men kommer æ int Guds hællen daw o. s. v. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00814
På Margretes nat sættes nodderne i hat. a. L.
da.etk.JAT_01_0_00766
Regner det Syvsover dag, skal det blive en noget vad og vanskelig høst. A. I..
da.etk.JAT_01_0_00757
Vittus og Urbanusses dage (45.juniog25.maj) var også meget vigtige, af stor velsignelse, når det da var godt vejr. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00745
Mathis skal brække is, finder ban ikke, så lægger han selv bro. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00663
Pers nat parres agerhønsene. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00641
Haj æ den magt, Povl bar, sa vild æ frys æ vorm a æ fæ å æ bark a æ træ å æ kal i æ ko a æ tærsker i æ lo. Sådan siger Fer. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00589
Når solen Povls dag skinner meget, skal der i årets løb brænde mange buse. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00587
Østenvind giver regn. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00406
Ven det regner, og solen skinner, så himler der en skrædder. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00367