Tæt ved Hornum skov på Yding mark lå folkene fra Mikkel Peters gård og spiste meldmad i engen. Der finder en af dem et ben, som stikker op, dot var så hvidt, så hvidt, og han kyler det ben til en anden, og den kyler det videre, for de skulde alle sammen have det at se. Som de nu kyler det til den sidste, og han får det, da springer blodet ud af alle hans...
Eu frue på Glorup, formodentlig Anna Rumohr, gav sine folk en lille-juleaften en fortrinlig god aftensmad. Selve juleaften gav hun sin kusk ordre til at kjøre for sig. Han skulde kjøre lige ud, til der gjordes holdt, og uden at vide hvorhen. Endelig skete dette, og fruen stod af og gik ind et sted. Der blev hun kjæmmet, så gnisterne fløj fra kammen, og...
Jit stæj bagtes dær om nætten, å så kam Wøens jægger å låå sæ ve owwnsmondingen, få ban sojt aldti te, hwå tlæ wa ild. Han vild it go dæfr«, få han fæk en teng. Så ga di ham bytø/ren, å dænd gang han ræjjst m<æ-en, brommet en fåfserdelig i loften. Så såå Woens jægger: Di haj it slawen dæm åpo munden, dæ hå gi dæm de ro. Johan Jensen, Mollerup.
I gamle dage var der i skoven ved Sydhave en ellepige. Om aftenen kunde folk høre hendes sang og turde ikke gå i skoven. En karl, som tjente på gården,°fandt meE. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. II. 2 mm i 18 A. Eliefolk gen behag i sangen og gik en aften i skoven, hvor han modte ellepigen. Hun fulgte imod hans vilje med hjem i hans kammer og...
Der var en præst i Tværsted, han hed vistnok Skibby, og han havde en datter, der blev kjæreste med hans kusk Martin Henriksen. Hun måtte jo ikke have ham, for der var en anden, præsten vilde, hun skulde have, og derfor passede præsten på så godt som mulig, at han skulde ikke komme ud til ham. Men det traf jo alligevel somme tider. En dag blev han klog...
Etatsråden tog Buus-Nielses øg i huse en nat. Så kom Niels jo efter dem om morgenen. Hor do, falle, siger ban, do hå ta; mi øg i næt. Det var jo Nielses mening, at han selv havde gjort det. Hvor mange har du? siger han. A håe fåes kåcZ å uuWes b&d å så låww kkd te å så Skæjterhien å så boon øg mæ fol i maww. Men jeg spor dig ikke efter,...
Nytårsaften blev der sat syv hvide skåler på bordet, hver med sit indhold underneden. For fattigdom blev lagt et stykke tort brod, for rigdom en solvskilling, for forlovelse en guldring, jord for doden, en kam for en arrig kjæreste, en myrtegren for bryllup, et stykke uldgarn for en flittig kjæreste. Sorø.
De war en mand i Sæjt, han hådd jæn gang en kål. Så ve di skuld ?<d å høøst, så sæ/er æ mand: No gor a, så korner do. Så loo æ kål sæ ve æ æænd, te æ mand kam ijæn. Så ræ/s æ kål sæ åp å sæ^'er: No gor a, så korner do c. Så dæ?2d gang æ kål va ve æ æænd, så wa æ mand kon met væjs. å så såå han: De æ mænd å Gud bådde dænd væst å dænd bæst kål, a...
A ka en rim om Jæp i Klim; si Når i Jæ^es kjar, dæær står en hws, dær æ mured å ste/en, le;cr å grus. Kræn /mer war muurmæjster, han såå, dænd sku wænnd i oster å wæjster, mæn der war ikkon jærø par spænder å uuiv i bægge ænder, så kan ed snåer wæær de samin, hwa wænn en wænder; temmermawden war Jørren Styrbæk, han såå: Dæwd hus blæsser snåer wæk. Kræn...
Mas Røkejj wa jej gång tjyr te Lokken mæ i uskor hest å i nån hest få wan. De wa dej gåwg dæ wa kommen sæ månner uwl hære; frå Narre å Swæng. Så da haj tjyr hjæwi å wa kommen noo e tag frå Lokken, kam dæ trej uwl etter ham. Haj jaw te å spentj frå å kåst sæ åpå de jenn hest å let de uskor hest blyw tebåg. Noo etter de haj vvar kommen hjem, kommer de...
Den unge greve på Prisenborg var med nogle andre på jagt. Så kom de til et hus i Voldby, og der gik han ind og vilde have noget at drikke. Hunden gjøede stærkt ad ham, og så kom konen, tog i armen af ham og gav ham et snur: Stå til side, herut Ståbi! hvor er han fra? Ja, han var fra Frisenborg. Da er det vel ikke jer, de kalder den unge greve. Jo,...
Mæ å så Hans Palesen vi wa ve å draw miil. Mæn han haj inawwsygen å ku it såww, å så kalt han a-/æ, a skul hærø å s/ æte mileren. A lo, som^ a bluiiet, å så får å bål mæ årrwoogen lo han å fåtåll mæ om Gowvvl-Rask. De war en skowwfoed i Ajt skow, å ham bar kryyvskoteren respægft får. Han haj sjæZ wåt kryyvskot i hans onn, daww. Gowwl-Rask war i Hasens...
Fru Anna Søe på Kjølbygård havde en Dag mældt sig syg og lå i Sengen, og den samme Aften kom der en efter hende. Hun vilde have hendes Hår kj emmet først. Det gjorde han også, men det var med en Kam, der var glød, og den tog alt, både Hår og det hele. Hun skreg så urimelig, men tilsidst lukte han Vinduerne op og tog i hende og fløj af med hende på...
Der er et Kammer på Nislevgård, der kaldes Fandens Kammer, der kan aldrig være helt Tapet på Væggene, det bliver altid split ad, og så er der en Rude, som altid går i Stykker, de kan sætte en Rude ind så tit, som de vil, den er altid i Stykker Dagen efter. Skyttens Pige lå ved Siden af det Kammer, og hun hørte så tit, hvordan det arbejdede der inde....
Nede i Oldemorstofis Eng er en Kilde, som kaldes Kongens Kilde. Den har Kong Valdemar vandet sin Hest ved. Der har en Gang været et Jagtslot nede på Hummelgård, det er på Gården Oldemorstofls Mark og nordvest for Nyhuses Sø. Der skal Kong Valdemar have loseret. Et Panel fra det Slot har været på Oldemorstoft, og der sad en rund Blykugle fast i Panelet,...
I Året 1864 en Løverdag Aften havde min Broder, en 7 Års Dreng, som lå syg, været oppe for at gjøre sit Behov. Da min Moder så var kommen ud med Potten og var kommen ud i Kjøkkenet, gav hun et Skrig fra sig og tabte Potten af Forskrækkelse. Så vilde min Fader have at vide, hvad der var ved det: Ja, hun havde set én stå inde i Børnekammeret og brede et...
da.etk.DSnr_02_H_00351
En Dag kom der en Ellepige op i en Gård ude i deres Bryggers og sagde til Husets Datter, om hun kunde ikke låne en Kam og glatte hendes Hår med. Der var en Karl, hun vilde så gjærne have, og ham kunde hun blive gift med, når hun kunde få en kristen Kam og glatte Håret med. Hvis hun vilde låne hende den, skulde hun få Lov at se, den Dag de skulde have...
De wå jæ« muen, me fåer han trak i marken mæ hans kyer, så løew dær en håår æpo bagbienen får ve kyern å smække mæ fårbienen i lofteu. Me fåer vest gåt beskæ;en, han gek hjæm å tåw hans bøs å låå en søllknap får en å skøed te hååren, ret te to?c;et de røeg å en. Så gik han hjæw å såt hans bøs ijæn, å da han håd fåt hans dåwer, så gek han øwer te Jæns...
For en 80 år siden gik en lille kone og var fårehøvre på Bøgsteel, de kaldte hende den bitte Rut. På gården boede en kammerjunker, der hed Qualen, og hans fader, som ejede den, boede nede i Holsten. Der var ikke uden en 14 dages tid imellem de sendte denher gamle kone til Ålborg at forrette ærender for dem. Hun gjente fårene ud om morgenen og spaserede...
På Nørre - Elkjær ved Hjørring havde de en 32, 33 eg, men ingen af dem kunde de kjøre af gården med. De søgte dyrlæge i Kjøbenhavn, ja, endog fra Sverig, og ingen kunde kurere dem. Så var der en bonde, der sagde til herremanden, at der var én, de kaldte Mikael eller Hals Præst, han kunde gjøre dem i stand, og han lovede at skaffe ham der til gårde. Så...
