De war Pe Broit' fræ Kletmøler, han haj en skuud, å di war hir man m<æ-en. Så akred di uden får A^er kanal om æ arøten, få di ku et kom end får æ strør, å da kuler bon op mæ en stårm om æ næt, å dæ blywer en swær sø, så æ skuud bon kantred. Di tra mærød war i-en, da hon kam i la, mæn dæfi sist a-étæm kam it få de føst. Hans mouer wil absolut ha...
En ungkarl tjente et sted på Gammel-Estrup gods hos en gårdmand, hvis kone var skyldt for at være meget gjerrig og for ikke at give sine folk ordentlig kost. De havde altid noget ualmindelig simpelt øl. En gang var karlen og pigen til hove på Gammel-Estrup og havde også øl med dem. Da en hel del folk skulde til at spise meldmad, kom denher karl også frem...
De wa jæw gå^ far mane or siin, da æ hæremæn rajj øwer a bener, da bowed dær en hærema" àp i Wajjsttir i g i Ty, å do war sø'en en faskrækelig ugudele menisk. Han wil rå øwer all falk. De war yæn gå^, da kam en faårtoj sæjjlen, á dæn fæk han åse å s', å så stræbt han å fæk nower falk samelt sawel, å så rowed di ud te-en. a de war jæne heddneqer, dær war...
Der havde boet en Mand på Ferritslevgård ved Nyborg, som var så forfærdelig gjerrig og altid nægtede at give noget hen, tilligemed skrabte han sammen fra andre, hvad han kunde få. Han kunde derfor ikke få Ro i sin Grav og kom hver Nat Klokken 12 og satte sig ved et lille Bord oppe i et Kammer ved Siden af Storstuen, hvor det da så ud, som han talte en...
Jeg var i Lære hos en Urmager i Varde, og havde mit Kammer oven for Storstuen. I den Tid måtte vi altid gå i Seng i Morke, og så skete det en Aften, som jeg var kommen ind i Kammeret og skulde i Seng, at jeg stødte mit ene Skinneben imod noget, eller rettere, at der var noget, der stødte imod det, idet jeg sad og trak af Klæderne. Jeg kunde ikke tænke...
Der var en mand, der havde to piger, som var hekse. Han mærkede nok, at de somme tider var borte, og kunde ikke forstå, hvor de var henne, da døren var låset eg lukket. Han tog sig så for at passe dem op én aften efter en anden aften, men uden udbytte. Så var det da endelig en aften, han passede dem op, da de vilde af sted. De tog hver en ovnsrafte, og...
En gammel kone i Skals fortæller følgende: Dææ hur a boiver, hå Villekåid lå, får en bløw flot uà. Æ kowen i dænd goer wa da så mø; en grem bællmæs. Hon hjæt Ma Villoms, å hende mand kaldt di Knud Rosen. Så war et en ånic, djæ dæfer å mi faster gik ne;er i æ ænng får å sammel høje, å æ mand å æ sønner war åsse mæj. Da so di nak, te dæ ræænd en lam håår å...
En temraermand kam ind te Jakkob et gang å en måndaw måren. No vest Jakkob nåk, te æ temmermand va så stærk en tabaksmygger, så ga Jakkob ham et pund tabak, mæn sier te ham: »No må do smyg dæn tabak ålt te sammel op nær dæa sist piffuld.« Æ inåd han smøg emmer fre.sk løst, så smøg han i æ betl uug, så va javnt den sist pili'uld hålden te dæn næst måndas...
I steden for at lade soldet gå kan man også bruge at lade en salmebog gå. Det er24 år siden dette brugtes her, og det er 30 år siden soldet blev brugt. Det skulde være en arvet salmebog, som skulde bindes ved et bånd omkring kammen af en nøgle, således at øjet af nøglen stak ud af salmebogen. Så skulde to bære den, idet hver satte en finger ved bver sin...
Da min ældste broder var hjemme, tjente også vor fætter hos os, de to var omtrent lige gamle øg var et par levende fyre. De lå sammen i én seng ude i karlekammeret. En aften havde vor fætter været i by og blev lidt sildig borte. Min broder gik i seng til sædvanlig tid, men da han havde været der lidt, hørte han sin kammerat komme gående ind ad skjæreloen...
Præsten V. Birkedal kom en gang til herregården Liselund på Møen. Huset var fyldt af fremmede, og hvis han vilde overnatte, skulde han ligge i det blå kammer, hvorom gik det sagn, at det spøgte der, fordi der i gammel tid var begået en misgjerning. Han vilde hellere blive end tage ind til Stege, og der blev da gjort i stand til ham. Han kom nu ind i...
For mange år siden foregik en stranding ud tovFjandSkibet hed Charles Keed of Dundee og var altså skotsk. Det var tidlig om morgenen i føj årstiden, og vejret var godt, men dehavde jo forsejlet dem. Skibet stødte på æ Bråend (o: den yderste revle), og så var det først, de vidste, det var galt. Styrmanden havde vagt, og han talte til kapitainen, der lå og...
En hestekjøbmand kommer til en kro ved Haderslev og beder om nattely. Han tager hans mantelsæk med ind i kammeret og får nøglen til døren og låser for den. Da han nu er kommen til sengs, og ligger og sover, kommer der tre kraftige sorte karle ind til ham, og de forlanger, at han skal levere hans penge fra sig. Ja, men han måtte vel få lov til at komme i...
Få gråww lænng siin va dæ en sørewer o Treeld nejs, dæ slaw mane menesker ihjæl å bræænd en gråww hogen skiiv, så at ålld dæmm, dæ sku sæjjl o æ sø, nåk sku våår si får a kom nær te de stæj. Jæn gang kam dæ da å et skiv, åde vahansnmer o. De ewerfåZd ban å, å da han håj fåt ålld di såger, dæ var o æskiv, vild ban te å slå æ falk ihjæl, lisom han va vand...
Sant-Sååren han sku væ føj i Fælind, de æ hie i sognet. Hans fåe han wa en buundmarød, å så gik han å plåwet, å drængen gik abåg æte fderen å snaket omm å vild væ præjst. Så såå hans f«e : »Ja lisålet ka do blyw præjst, som mi kjæpdæwd ka bæ jeegeblåå te muen få de war en jeegekjæp, han drøw o hæjstenmæj å så stak han dænd i joeren. Mæn om muenen,...
For et par menneskealdre siden ejedes gården Sigsgård i Nørre-Kongerslev af en justitsråd og retsskriver Nissen, der skal have været meget uredelig og bedrog folk, når han kunde se sit snit. Han solgte således en del af de fæsteejendomme, der hørte under Sigsgård, men hvis en kjøber betalte kjøbesummen uden bevis, hvilket skete flere gange, måtte han...
I en af de østligste gårde i Solbjærg på Mors gjemmes eu svensk pallask, sandsynligvis fra krigen under Fred. III. En gang kom der en røver hertil, og der var kun en gi. kone hjemme. Han truede hende på livet, hvis han ej fik deres guld og sølv, så hun måtte vise ham op i deres østrestue, hvor der stod flere ørker. Svenskeren begyndte nu at rode op i en,...
Dææ, hwå Majum sy no ær, hå dæ nåk wåt en går en gå;;g, som kaldtes Freglund. Mæn dæn sak mæ hiele sin mark, å de gik nåk søen te, ætte hwa dæ fåtælles: Falken poogå/z di sænd baj te præjsten, om han vild komm å beræt en syg. A præjsten han kam; men da han kam e//d i stowen, å bløw vist hæn te sæmgen, hwå dæn sygg skuld væær, så wa dær et ed syg mennisk,...
I æ smæjjgor i Lendtrop dær æ et et regde. Di sæjer, te hwær næt æ klok tøl så æ der lyst uå a en vender, dær æ i æ law. Jæn awten i law vi kam fræ æ ænge å kjor jærø, da så vi et, mi hosbond, æ kael å mæ, å da vi kommer lig dær tid får, så sir vi, æ venner æ lyst, å så stæjer æ hosbond a æ vttn, får han vil hæn å sie. va de var, å ha de åpdawet. Da han...
Dæ wa tow feskere, dæn jænn han bower hæær i Ætbølle, å dæn-åån han bar e hus kp we Nø/moll po Saleng, å di lo hær udenfå Trcennd å feske fløuder, å så so di e hys, dæ kam fræ wæjster imælld Ly«? å Far, å di so, de stræbe sæ bwer imoued de oste land å skræj end te dæ?id dal, dæ kaldes Lånngdål, de ær imæld Æibøle å Træund. Mæn enden de kam end i dale, så...
