Den, som først reder sit hår med en kam, der er brugt til et lig, hans hår falder af. j. b.
Stistrup møllebæk gjør skjel imellem v og w. I Strandby siges mæ, i Fovlum mæj. I Strandby er u halvt skridende, og man siger både kom og kam, lysse o. s. v.
I nabobyerne til Skejby siger man: Dæ kam en mand åp a gååren mæ et far plarrerfuld åw kjørrmar.
Her i præstegården havde vi tidligere i et mørkt kammer en seng, hvori pigerne nødig vilde ligge, ti de sagde, at der kom et stort sort dyr og lagde sig hos dem. kat. glud.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
En Morsingbo og en Himmelbo lå i tjeneste sammen. En dag kom en befalingsmand ind i deres kammer og sagde lidt til Morsingboen. Da han var gået, siger denne til den anden: A, søde baer, 34, da var det just en vigtig skider ham, han skulde just værgeløs at være kylt ud af æ dør på æ hoved og æ hals, te han kunde have pist ved det, sådan en vigtig...
Der har været sådant spektakel i Jerslev præstegård. Det kunde banke som med økser. Min moder tjente der som hønsepige, og hun hørte det. Denher sølle knåt sad ene i kam meret om aftenen, for den anden pige gik ud på kommers. Det kunde også hugge kister i og klævre med dørene. johanne marie jensdatter, jerslev.
Tæt ved Vejrup skov ligger et lille hus, hvor der var en gammel kone, som hængte sig. En måneds tid efter da går den unge kone tilligemed hendes lille pige ude i gården. Så råber pigen: "Mo'er, se, der står gamle bedstemoder inde i sit kammer". Moderen så hastig hen mod vinduet, og da så hun også den gamle stå derinde, som jo var både død og begiavet....
da.etk.DS_05_0_00366
For at fri baruet for tandpine kan man skjære en ridse i kammen på en levende bane og smøre barnets tandkjød med blodet. F. Wennerwald.
Emeld Synder-Owle å Sorrerup ned ad æ mark der K en lille lvk, dæ hed Pugholm. De navn har en fået a to puger, den jenn kom fra Synder-Lvle mæ et las halm, som lian haj hindt dær, den ån kom fra Sorrerup. han vild ha æ halm m:e tebåg te Owle. Di kam te å slås å sprat i æ jord, te dæ bldw et lille bjærre, hvor æ vej gær over indno. Æ vuen mæ æ halm vældt...
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
Når hønsene flagrer mod vinduerne, skal de snart tages til et begravelsesgilde. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01633
Når to knive ligger over kors med eggene mod hinanden, skal man spørge kvindelig, i modsat tilfælde er det et mandfolkelig. M. Møller.
Når emmerne (flammerne?) i ovnen er blå, tror man, at der snart vil komme lig. j. L. K.
da.etk.JAT_03_0_01598
Når to på én gang tager i en dør, én fra hver side, skal man snart spørge lig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01589
Går der rust i tojet, vil der snart én dø i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01582
Når folk syner deres hænder, skal man spørge om lig i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01572
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
Man må tage sig i vare for, at man ikke st. Hans aften kl. seks kommer til at stå og stirre ned på jorden, ti hvis der så i det samme skulde sidde et firben og glo på én, måtte man dø inden næste st. Hans dag. M. Møller.
