Om Ny-kirke fortæller sagnet, at byggearbejdet blev forstyrret om natten, hvor de end begyndte med at bygge den . . . kjendt dem det råd, at de skulde lukke to nyfødte kalve ud til natten. Om morgenen lå kalvene der, som kirken nu står. chr. h. møller.
Når st. Søren kommer til by, gi'r han koer og kalve husly (23. okt.).
Det går ikke an at lade koerne komme ud på græs om morgenen, før rimen er borte, ti ellers kaster de kalvene. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01233
En træskomutte må man ikke kyle for koerne. for æder de den, kan den binde for kalven. Ovatrup.
Har man uheld med kalve, lader man dem drikke mælk over kirkejord, som man stiltiende har hentet fra en ny grav, så dur de ikke men trives godt. Th. L,
da.etk.JAT_01_0_01200
Hvis man har vanskeligt ved at fa tillægskalveim lil at leve, skal man fa en kvinde til at lade sit vand i det forste mål mælk. spm gives kalven. P. J.
En hugorm hængt op i kostalden forebygger kalvekastning. Junget.
Dersom mand og kvinde, så længe de lever sammen, vil gå i seng hver fredag aften foruden mad og drikke, det giver lykke til kalve og svin. j. B.
Kalve, som haver sorte tænder, skal man ej heller lægge til, ti de doer samme år de er fodde. Kalve, som fodes udi volfs måned, skal man intet lægge til. ti de doer snart.
Når en ko er heldt til tyr, så vil småfolk gjærne egne ud, hvornår den kan komme med kalven. Dette regnestykke må imidlertid ikke opgjøres straks, men forst dagen efter, ti ellers bliver koen ikke med kalv.
En fattig kvinde blev besovet flere gange og havde flere børn at drage op. Hun fik alle de kalve, der blev født i sognet, for dem spiste folk ikke selv den gang, og de kalve fødte hun hendes børn op med. Den gang havde de ingen kartofler, men om sommeren gik deher børn og spiste mange røde smærer. Niels TJglsø.
At hænge skudte krager op i nodset modvirker, at køerne kaster kalven. K. M. Rasmussen.
Når en ko ikke kan få kairen, skal man give den et bugorrneskind ind eller i alt fald ni led, så skal kalven nok vende sig ret for fødsel. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
Når en ko har kjælvet, skal man sætte kalven et øjeblik ind i bagerovnen, så kan den ikke forgjores af nogen. Jørg. H.
Norden for Vilslev har der i et hus været spøgeri. Hver aften kom en seks, syv kalve, og folkene kunde ikke være der for dem. Så hentede de pastor Clausen i Nørre-Fardrup, og så blev der ro. A har kjendt karlen, der kjørte for ham. Der vilde komme nogen og tage i tømmen og tage det ene hjul af, men han kerte sig ikke derom. Så kom præsten og sagde: "Kjør...
Snogekongen er hvid, men dog har han nok rodt hoved. Drik det vand, hvori den er kogt, og du bliver alvidende .... Kalven i koen o. s. v. F. D.
Når man spiser brådden af den hvide hugorm (kongen), kan man se kalvene i køerne. p. K. M.
En gammel kone fra Hedehusene i Olgod fortæller, at hun som pige tjente oster på og skulde sidde oppe ved en ko, der vilde kælve. Den kalvede, og hun fik kalven i en stovte og kjorte den over ad fårestien. Men lav hun så væltede den af støvten ved doren, så stod den op og slog en skranni af hende. Det var jo nis. Niels Tranbjærg, Tirstrup.
Der er 3 høje på Næsborg mark, de kalder Brøndum høje. Ved den ene af dem kunde de se dværgfolk om dagen gå fra den ene høj til den anden. Der var flere, der så dem om hjemlys dag. Min moder havde en broder, der var henne at lede om nogle kalve, og da han kom om ved højen, stod der en bitte dreng der oppe, og så spørger han ham, om han ikke havde set...
Anders Baks morfa'r var en dag ude at lede om kalve og kom da ind imellem nogle store bakker, hvor han fandt en lille mand med en stor rod hue. Han spurgte, om han ikke havde set nogle kalve, men fik intet svar, og den lille skyndte sig bort. Da troede han, det var en bjærgmand. Det var vester oppe ved Oplev eller der omkring. 'Kl. Gjerding.
