233 datasets found
Danish Keywords: kalv Place of Narration: Tommerup ved Odense
Når en ko er heldt til tyr, så vil småfolk gjærne egne ud, hvornår den kan komme med kalven. Dette regnestykke må imidlertid ikke opgjøres straks, men forst dagen efter, ti ellers bliver koen ikke med kalv.
da.etk.JAT_01_0_01016
En fattig kvinde blev besovet flere gange og havde flere børn at drage op. Hun fik alle de kalve, der blev født i sognet, for dem spiste folk ikke selv den gang, og de kalve fødte hun hendes børn op med. Den gang havde de ingen kartofler, men om sommeren gik deher børn og spiste mange røde smærer. Niels TJglsø.
da.etk.JAH_03_0_00177
At hænge skudte krager op i nodset modvirker, at køerne kaster kalven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAH_01_0_00305
Når en ko ikke kan få kairen, skal man give den et bugorrneskind ind eller i alt fald ni led, så skal kalven nok vende sig ret for fødsel. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
da.etk.DS_07_0_01773
Når en ko har kjælvet, skal man sætte kalven et øjeblik ind i bagerovnen, så kan den ikke forgjores af nogen. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_01174
Norden for Vilslev har der i et hus været spøgeri. Hver aften kom en seks, syv kalve, og folkene kunde ikke være der for dem. Så hentede de pastor Clausen i Nørre-Fardrup, og så blev der ro. A har kjendt karlen, der kjørte for ham. Der vilde komme nogen og tage i tømmen og tage det ene hjul af, men han kerte sig ikke derom. Så kom præsten og sagde: "Kjør...
da.etk.DS_05_0_00049
Snogekongen er hvid, men dog har han nok rodt hoved. Drik det vand, hvori den er kogt, og du bliver alvidende .... Kalven i koen o. s. v. F. D.
da.etk.DS_02_E_00166
Når man spiser brådden af den hvide hugorm (kongen), kan man se kalvene i køerne. p. K. M.
da.etk.DS_02_E_00152
En gammel kone fra Hedehusene i Olgod fortæller, at hun som pige tjente oster på og skulde sidde oppe ved en ko, der vilde kælve. Den kalvede, og hun fik kalven i en stovte og kjorte den over ad fårestien. Men lav hun så væltede den af støvten ved doren, så stod den op og slog en skranni af hende. Det var jo nis. Niels Tranbjærg, Tirstrup.
da.etk.DS_02_B_00164
Der er 3 høje på Næsborg mark, de kalder Brøndum høje. Ved den ene af dem kunde de se dværgfolk om dagen gå fra den ene høj til den anden. Der var flere, der så dem om hjemlys dag. Min moder havde en broder, der var henne at lede om nogle kalve, og da han kom om ved højen, stod der en bitte dreng der oppe, og så spørger han ham, om han ikke havde set...
da.etk.DS_01_0_00200
Anders Baks morfa'r var en dag ude at lede om kalve og kom da ind imellem nogle store bakker, hvor han fandt en lille mand med en stor rod hue. Han spurgte, om han ikke havde set nogle kalve, men fik intet svar, og den lille skyndte sig bort. Da troede han, det var en bjærgmand. Det var vester oppe ved Oplev eller der omkring. 'Kl. Gjerding.
da.etk.DS_01_0_00199
Der var en mand i Elsø, de kaldte Mikkel So. En gang kommer en dreng og skulde røgte et ærende til ham. Som nu manden sidder og snakker med ham, siger han: “Så, nu er de kalve kommen på loftet igjen, kan du ikke gå med mig op og hjælpe mig at få dem gjent ned”. Drengen siger ja, og de kommer derop og får det gjort til side. Der stod en torvestabel op til...
da.etk.JAT_03_0_00088
En mand og en kone i Skallerup var ved at hjælpe hinanden med at tage en kalv fra en ko. Han havde for skik at tage i gjodningen stiltiende tre gange, inden han tog ved, men den skik kjendte konen ikke og spurgte, hvad det skulde betyde, hvorfor han ikke tog ved straks? Sæ sagde han det, da han var fan-dig. I det de nu fik kalven fra koen, skulde hun til...
Vil en have en kalv af en vis farve, gjælder det om, at man lader koen få et kreatur af den samme farve at se, ige når den kommer fra tyren, for den lod får kalven. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_01021
Kår en ko bliver bedækket hos tyren, må man passe på, at den ikke kommer til at springe på tyren, gjør den det, vil den lobe om. Gjøder den derimod kort efter, siges der: “Nu gjoder koen. nu er kalven gjort”. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01013
Marts kan fryse bade øl og brod og kalven i koen. Th. Jørgcnsen.
da.etk.JAT_01_0_00851
En præst i Staby var så forfalden. Han kjorte fra kirken og til Uglkjær og kunde sidde der hele ugen og spille kort. Men de kunde ikke sætte ham af, for han var så dygtig til at præke. Det var ham, de stjal præstegården fra. Forst byttede de køerne om med nogle kalve, og siden byttede de dem imellem sig. Hans kone var også forfalden. Peder Christensen....
da.etk.JAH_06_0_00893
Den gamle Kone, her var, fortalte om en Bjærgmand, der gik ned ved en Nældebusk, som er ved den søndre og østre Ende af den næstsønderste Gård, og der kom han også op fra og vilde have en Kone med ned til hans Kone, der skulde gjøre Barsel. Hun var jo en kristen Kone. I den samme Gård advarede de dem, at de skulde flytte deres Kalve, for de vilde pisse...
da.etk.DSnr_01_0_00761
Det skal også være godt, når køerne vil kaste kalvene, at grave eu kalv, der er kastet, ned inden for nodsdøren. Koen, der har kjælvet, skal baglænds ud af døren oven over stedet, før nogen anden ko kommer ud. Anders Svendsen, Stejlbjærg.
Inden man tager fat på en nyfødt kalv, skal man grihe tre gange i møget bag ved koen, og kalven skal man svinge tre gange op over koen. Det er der lykke ved. Nogle siger, det måske stiltiende. Erslev. H. Th. Nybo.