To karle var blevne ens om at grave i eu høj, og så skulde de dele, hvad de fandt. Det skulde jo være tiende, og de havde en dreng med dem. Så kom de også til en kjedel og fik den op og skulde til gang med den, og drengen bar jo med. Så tykte de, der var noget ligesom en mus, der rendte runden om på æ kjedelsbred og sagde: "Gi sink, gi sink!* Men de blev...
Det var, ilav Mads Rost gik i skole henne i Lyne, og de havde frihed om middagen, da så de et stod henne på en høj en jomfru, der dandsede i et bitte stumpet skjørt, og det tiriede runden om. Så var der en 3, 4 drenge, der bad læreren om at få lov til at gå op på højen for at se, hvad det var, og det fik de også lov til. Da de kommer nu nær til den...
Når børnene løb runden om den høj på Snorup mark tolv gange og sagde: "Bjærgmand, bjærgmand Binnd ! er du herinnd, så skal Fanden føre dig ud med tolv jegepinnd, tre æfor, og tre æbag, og tre ved hver side," da gav det et skrald inde i liøjen, og så slog han hans kiste i låse. Det var helt sikkert. Niels Tranbjærg, Tistrup.
Min oldemoder fortalte, at der var en bjærgmand i en lille høj på Mads Jørgensens mark i Snonip, og en dag, da hjorderne sad ved den ene side af højen og spiste deres meldmad, da horte de omme på den anden side af højen en småpikken, og da de gik derom, så de, at en ko, som var fæstet der, var bleven flyttet et lille stykke. Tøjrhælen var rykket op og...
Det var ved doverdags (p: meldmadstid), man fandt kalvene, og derfor kaldte man kirken Dover. nik. chr.
da.etk.DS_03_0_00817
En aften a kom fra Lerkenfeldts mark og vilde hjem, så a to gråsse kalve komme ud af Bjørnshøj og gik ned ad Lusdam. A blev ræd og rendte hjem, det stærkeste a kunde. Svingelbjærg.
da.etk.DS_01_0_00147
Når man giver en tyrkalv mælk, og man ridser sig i bngeren, så der kommer blod, og lader kalven suge det i sig, vil den blive uvorn. Chr. Weiss.
Man må ikke skjære enden af koernes haler, mens de er drægtige, for hvis man vil begge kalvene til. kommer de til at æde tøjr. Lars Frederiksen, P. Jensen, M Moller.
Når køerne vil kaste kalven, er det godt at have en rævebælg hængende i stalden. Anders H. Poulsen.
Dersom en ko kaster kalv, skal man tage kalven og kaste den i jorden pa samme sted, hvor den er født. Derved forebygger man, at flere kaster. Vejle. Nik. Christensen.
Når kalven bliver født, så sidder der noget imellem klovene, det skal én give koen, for at den kan blive ren. Postbud Pedersen, Fredericia.
Når køerne kælvede, brugte de at hejse kalvene opover dem, og sætte en greb over døren første gang de skulde ud af stalden. F. L. Gr.
Om Ny-kirke fortæller sagnet, at byggearbejdet blev forstyrret om natten, hvor de end begyndte med at bygge den . . . kjendt dem det råd, at de skulde lukke to nyfødte kalve ud til natten. Om morgenen lå kalvene der, som kirken nu står. chr. h. møller.
Når st. Søren kommer til by, gi'r han koer og kalve husly (23. okt.).
Det går ikke an at lade koerne komme ud på græs om morgenen, før rimen er borte, ti ellers kaster de kalvene. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01233
En træskomutte må man ikke kyle for koerne. for æder de den, kan den binde for kalven. Ovatrup.
Har man uheld med kalve, lader man dem drikke mælk over kirkejord, som man stiltiende har hentet fra en ny grav, så dur de ikke men trives godt. Th. L,
da.etk.JAT_01_0_01200
Hvis man har vanskeligt ved at fa tillægskalveim lil at leve, skal man fa en kvinde til at lade sit vand i det forste mål mælk. spm gives kalven. P. J.
