31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: kalv Place of Narration: Kværndrup Fyen
Hvis man har vanskeligt ved at fa tillægskalveim lil at leve, skal man fa en kvinde til at lade sit vand i det forste mål mælk. spm gives kalven. P. J.
da.etk.JAT_01_0_01198
Når en ko er heldt til tyr, så vil småfolk gjærne egne ud, hvornår den kan komme med kalven. Dette regnestykke må imidlertid ikke opgjøres straks, men forst dagen efter, ti ellers bliver koen ikke med kalv.
da.etk.JAT_01_0_01016
Man må ikke skjære enden af koernes haler, mens de er drægtige, for hvis man vil begge kalvene til. kommer de til at æde tøjr. Lars Frederiksen, P. Jensen, M Moller.
da.etk.JAT_01_0_01232
Skovfoged Skjellerup, der døde 1886, har fortalt, at da han omkring ved 1850 var skytte på Vejrupgård, Mårslet) sogn, gik han tit om aftenen ud på et engdrag, der var ved haven, for at skyde ænder, og han så da flere gange en sortbroget kalv ligge tiet ind under hegnet ud til haven, men tænkte, at det var mollerens ved siden af, kuu undrede det ham, at...
da.etk.DS_02_H_00173
Det var ved doverdags (p: meldmadstid), man fandt kalvene, og derfor kaldte man kirken Dover. nik. chr.
da.etk.DS_03_0_00817
En aften a kom fra Lerkenfeldts mark og vilde hjem, så a to gråsse kalve komme ud af Bjørnshøj og gik ned ad Lusdam. A blev ræd og rendte hjem, det stærkeste a kunde. Svingelbjærg.
da.etk.DS_01_0_00147
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
da.etk.DS_05_0_02088
Når man giver en tyrkalv mælk, og man ridser sig i bngeren, så der kommer blod, og lader kalven suge det i sig, vil den blive uvorn. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_01240
Der er folk. der giver kalvene æg for at få dem fede. Th. Nybo.
da.etk.JAT_01_0_01037
Når køerne vil kaste kalven, er det godt at have en rævebælg hængende i stalden. Anders H. Poulsen.
da.etk.JAH_01_0_00302
Dersom en ko kaster kalv, skal man tage kalven og kaste den i jorden pa samme sted, hvor den er født. Derved forebygger man, at flere kaster. Vejle. Nik. Christensen.
da.etk.JAH_01_0_00300
Når kalven bliver født, så sidder der noget imellem klovene, det skal én give koen, for at den kan blive ren. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.DS_07_0_01257
Når køerne kælvede, brugte de at hejse kalvene opover dem, og sætte en greb over døren første gang de skulde ud af stalden. F. L. Gr.
da.etk.DS_07_0_01165
Om Ny-kirke fortæller sagnet, at byggearbejdet blev forstyrret om natten, hvor de end begyndte med at bygge den . . . kjendt dem det råd, at de skulde lukke to nyfødte kalve ud til natten. Om morgenen lå kalvene der, som kirken nu står. chr. h. møller.
da.etk.DS_03_0_00879
I Kirkeby sogn ved Svendborg levede en gang en kjæmpe, som kaldtes Stærke-Esp en. Han blev født i et lille hus i Slæbæk og levede der hos sin moder, som var bleven enke. Om sommeren måtte han for en del passe koen på marken, og kom da tit ned til stranden med den, og her traf det sig så en gang, at der kom en havfrue op af vandet og fik ham til at patte...
da.etk.JAH_02_0_00392
Når st. Søren kommer til by, gi'r han koer og kalve husly (23. okt.).
da.etk.JAT_01_0_01691
Det går ikke an at lade koerne komme ud på græs om morgenen, før rimen er borte, ti ellers kaster de kalvene. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01233
En træskomutte må man ikke kyle for koerne. for æder de den, kan den binde for kalven. Ovatrup.
da.etk.JAT_01_0_01229
Har man uheld med kalve, lader man dem drikke mælk over kirkejord, som man stiltiende har hentet fra en ny grav, så dur de ikke men trives godt. Th. L,
da.etk.JAT_01_0_01200
En hugorm hængt op i kostalden forebygger kalvekastning. Junget.
da.etk.JAT_01_0_01191