Da en mand, som pløjede en aften silde på sin mark, kom forbi en høj, som hedder Marskildshøj, horte han en stemme råbe ud af den: "Lav mig en rage, så skal du få en kage." Manden gik hjem, lavede en rage og lagde den ved højen. Næste morgen var rågen borte, og i steden for den lå et stort sigtebrød. Stud. Fr. Melbye.
Når Mikkel Bødkers kone skar hul på en kage, så sagde hun somme tider: A, jøsses misæel, vi spørger snart lig, men hun vilde ikke sige, hvorpå hun kunde se det. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_01621
I Hove ved Lemvig boede en gammel kone, der hed Ellm Biedkjær, og var ret en pulverheks. Hun havde en dreng ved sig. der efterhånden fik nogle af hendes kunster lært. Så var det en gang hun flyttede og vilde da gjærue have sin gode ovn med sig, at hun sagde til drengen: »Tag uu et ris, dreng, for jeg lægger et tøjr på ovnen og trækker med den, så skal du...
Mekkemuskage er en flad kage, der af gårdmanden gaves hostmanden ved hostgildet. Lærer Mortensen, Brandstrup.
Man må ikke lægge et varmt brod eller en varm kage i vinduet, det kan trække sygdomme til huset. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Når en kage vender sig i ovnen (trimler af skåddet), varsler det død i huset. P. K. M.
En kone fra Guldager var gift over til Høgsted, og der blev hun en meget gammel kone. Når hun kom sa til at tale med folk ovre fra Guldager, sagde hun: Har de mange torvestakke derovre i år? Svarte de så nej, sagde hun: Æ, gudskelov, så har de noget til kagen. Men havde de mange, sagde hun: A, Gud bedre*dem, de stakler, så har de ikke noget til...
Men om man så tit bager kager til Himmelens dronning, som man sætter månens billede på julekagerne, véd jeg ikke, om jeg tør sige. David Monrath.
Ved bryllup blev hver fremmed taget imod med skjænk og kage, og så stod spillemanden og blæste for hver, der kom. Han skulde også blæse for hver ret mad, der kom ind på bordet. Mariane Madsdatter Agger, Bjærgby.
da.etk.JAH_04_0_00169
Til dobbelgilde sad de og spillede tærninger om et spejl eller en kage. Man kunde en aften spille et par markes penge hen. Peder Svane, Hornum.
Den aften de slog brødene op, lavede de nogle sma kager og bagte dem i emmerne og spiste dem med det samme. De kaldtes skooldkager. Letbæk mølle.
En Præst nede i Omme var så god til at mane. Så kom der en til ham og vilde have en Gjenganger nedmanet. Men han kunde ikke, inden han fik kjøbt en Kage at smide bag over hans Hoved. Da han fik den, så kunde han. De havde en Degn her, som også kunde mane. A tjente den Gang i Møbjærg, da a hørte det. Sønder Omme S., Nørvang H. Kirsten Marie...
da.etk.DSnr_05_0_00387
Når den ende af kagen, der er skåren af, vendes bestemt lige mod en dør, kan en tigger ikke komme ud af denne dør. N. Kr. Pedersen, Gryuderup.
Der var sejlads ind til Kokkedal med kage, derfor kaldtes den først Kågedal. niels hansen væver, torslev.
Da manden havde gjort den skade og rage i stand, som bjærgfolkene havde lagt ud, vilde drengen slet ikke æde den kage, de havde sat til dem, og så svandt han hen og blev til ingen ting. Han havde haft rigtig godt af at spise den. Else og Marie Dissing, Skallerup.
På Torshøj pløjede en mand, Søren Kristensen, for en 20 år siden. Da kom et kvindemenneske ud af højen i sorte klæder og sort i ansigtet, om han ikke vilde fære en skade, hun gik med, så skulde han få en kage. Så kom hun med en, og da blev en dreng, som kjørte ploven, syg. Torshøj er tæt ved S o 1 bj æ r g præstegård. Deri er fundet en offerkniv. A. H....
da.etk.DS_01_0_00404
Yd i junio blomstris hylle- og rosetræer, de hnide blomster bruges så meget, mand kand tage tre gang fluen ild, mens det Vår, Indtil blomsten bliffr en kage. Ehr tvenne kostelige Yo . . . possen der aff K . . . 28. may 1600. Det manglende er bortskåret at' en nyere bogbinder.
Her på egnen var det også skik, at deres tjenestefolk fik hver en kage til jul, og den bar de så altid hjem til deres forældre, når de en af juledagene var henne at besøge dem. Folkene snakkede jo indbyrdes om det, og man kunde høre en sige: Da fik a skam en god julekage. Det gjaldt om for konerne at give deres folk store kager, for den, der kunde give...
Når en ko blev øde for en mand, blev der holdt dobbergilde. De spilte gjærne om to skillings og fire skillings bajer (o: kager). De gav fire skilling for hvert slag at slå og slog tre slag. På den måde kom der en del penge ind, og manden fik hele overskuddet og blev hjulpen til at kjøbe sig en ny ko. Niels Kristensen, Tørring.
