Om den gamle tids fattigdom i Nordskov, llindsholmen, fortælles, at hver mand havde ikke råd til at kjobe sig et par støvler, og så skillingede de sammen og kjøbte i fællesskab et par støvlet. Man satte dem ved smedjen, hvor den mand, der skulde af by, da kunde hente dem om morgenen, og når han kom hjem, sætte dem på deres plads igjen. Men da støvlerne...
Om morgenen fik folkene en halv sild til ollebrødet, undertiden lik de også kartofler til. Om aftenen fik de altid grød. Et æg var nok til en karl til brodet til middagsmad. Det var hårdkogt, og han fik kogt sennep at dyppe det i og intet smør på brødet. Det var nu tilmaden, men formaden var grod eller vælling. - Om vinteren fik en daglejer i skilling om...
En gammel mand var sa slem til at stjæle. Han kom en dag ud i heden til en hjordedreng og vilde traktere ham med en tår drikke og en dram, for det var sa varmt vejr. Da drengen nu havde fået det, siger han: Ja, a kan tænke, du vil til at plukke lyng på min husbonds ejendom, og a skal nok tie med det. Men nu skal du tage et godt knippe i dag, for manden...
Et par unge karle havde sat sig for at ville ræde et par gamle folk, der sad ene i et hus. De havde taget en lille sprøjte med dem, fyldt af blod, og så kom de ind og gav dem til at snakke op med dem og sagde, at de var kommen for at sidde og more dem. Ja, de skulde være så god at sidde ned, og de fik både brød og kaffe. Sådan blev de ved at holde snak,...
Der var sjovere til at skaffe varerne over Kongeåen. Enhver pakke var på 14 pund, og to sådanne pakker skulde hver sjover bære. Der var sat værdi på hver pakke, 20 daler, men det var ikke fuld værdi, da kræmmerne selv vovede noget. Kjøbmændene skulde vove det halve, og smuglerne det halve. En mand, der forst havde været kontrollør, gav sig siden til at...
Som bysmed i Søften fik a følgende løn: 3 havrekjærve og 3 bygkjærve af hver tønde hartkorn, ligeledes 1 fdk. rug og 1 fdk. byg af en tønde hartkorn, og endelig græsning til en ko. Var de godt fornøjede med mig, gav de godt mål, og der var de gårui, Jivor a fik indtil 3 skp. korn. Mere var der ikke i fast løn: men så fik a 3 daler for en ny vogn at...
Min fader var smed og boede i byens smedie. Han fik hvert år 4 skjæpper grønlandsbyg sået ved den første mand, 4 skp. rug ved den anden mand, stubbyg eller skiftelandsbyg ved den tredje mand og havre ved den fjerde mand. Næste år blev den fjerde mand fri, og så fik han altså grønlandsbyg ved en ny mand, rug ved 1. mand, stubbyg ved 2. mand og havre ved...
Der var store bryllupper i gammel tid. De varede i tre dage. De fik godt varmt øl med smør i og sirup og sure fløde og så ølpunse. Når de fik kaffe, fik hver et stort stykke brunt sukker og et stykke knæpkage. Når de var færdige, hvælede de deres kopper og lagde det sukker, de havde levnet, på bunden af koppen. Knæpkage var trimlet ud i en flade så stor...
Til bryllup møder man kl. 10 om formiddagen, og strags bliver man bænket og får kold mad og kaffe. Derefter stiller man sig i række til et tog. Forrest går brudgommen fulgt af to brudekarle, derefter bruden fulgt af to brudepiger, så musikanterne, og så det øvrige følge. Efter vielsen går alle hjem. får baltøjet på og kommer igjen kl. 4. For bordenden i...
Indbydelse til bryllup. Goddag! Vær så god og sæt dig ned og fa en bid brød. Men det må han ikke, de frister ham, og sætter han sig, er det ikke med anstand. Så siger han videre: Ja, i då ær æ nu kommen her op i den anledning, at æ hår en hilsen fra [Jens Damgård Katkjær] og hans forlovede, om I vilde ikke være så god at tage herned til dem den...
Her begyndte mændene at gjøre vejr 1ste januar. Forst var det gårdmændene, så boelsmændene og til sidst husmændene. Her i byen var altid mænd nok, der var endog for mange, og så delte de sidste dagene imellem sig. Det begyndte på den sydligste gård i byen, gik solret om og endte med gården på den modsatte side af byen. Derefter kom gårdene på marken,...
Her på egnen er harve-, orne-, trende-, jule-, fastelavnsgilde og mange andre. Men det mest almindelige er dog pølsegildet, som hører Dæsten til hverdagsorden hele efteråret og lidt hen i vinteren. For hver gris, der bliver slagtet, bliver der kogt pølse, og alle godtfolk bliver indbudt til at dele den. Der bliver spillet kort, dandset, leget og...
Om pintsen skulde der være gilde for smådrenge og tosene med, til de var en 14, 15 år. Det var den højeste alder. De fik hver en hest æ (af) manden til at ride omkap på, og så samledes de her ude på Nattergalsremmen, en stenbanke ude i kjæret, hvor der er et godt sted til samlingsplads. De mødte om formiddagen, og så kom 2 drenge med mjød i én dunk og øl...
Folk i Klim var nogle hjemfodninger, der ikke kom ud. Der var kun en eneste, der rejste. En ældgammel kone havde en søn, som gjorde rejser til England. Når han så kom hjem om efteråret i hans dyffels-frakke, gjorde han megen opsigt hos Klimboerne. Nu havde han ikke noget at fordrive tiden med, og så en helligdag indbød han et par af byens mest velhavende...
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
Der holdes endnu videstue i Tolstrup søndag før november, og da skal viden klares. De begynder om loverdag aften at dele pengene, der er indkomne i fælleskassen. De har fællesjord, som de lejer hen, og derved kommer penge ind. Samme aften lejer de jorden hen igjen, og en ny oldermand bliver udnævnt. Han skal føre regnskabet og skal kalde folk sammen, når...
Æ kan kurere et Høved, der er forfangen på 10 Minutter, og æ behøver slet ikke at røre ved det. Men æ vil ikke lære den Kunst fra mig, om æ så får 300 Daler for det. Høvedet må være så usselt, te det kan hverken stå eller gå og sine Ben må være så lægne som Hoseskafter, og æ kan endda kurere det, så det fejler aldeles ingen Ting. Mads Pedersen fra...
Imens vi boede i Holsted, havde vi selv et lille Hus at bo i, lige tæt ved Stationen på en Mark, der havde tilhørt Anders Jepsen, og ham havde vi da også kjøbt Huset af. Hans Svigermoder, Ane Marie Jeppes, var almindelig bekjendt for en Hegs, og hun var også en grim gammel en at se på. Hendes Hus lå et godt Stykke oppe på Marken, men hun kom dog ikke så...
Der var en Mand her i Sognet, der hed Mads Kusk. Det var ellers en svar gammel Mand, ja, han var så rar, så rar, det var sikkert, men han var så sær til at gå og klatte hans Penge hen og kunde endog gå og sætte dem op ved en Lægte i Laden. Så døde han, og æ var med til Begravelsen. Da vi havde fået Onden, vilde æ gjærne hen og ligge et bitte Krumme, for...
Der var en Teglværksejer i Tørslev, de kaldte Jens Ballon. Han døde en Eftermiddag Klokken 4 og blev så lagt på Strå, og siden lagt i Kiste som alle andre døde Mennesker. Da han så havde ligget Lig i 5 Dage, så hændte det Natten før, han skulde begraves, da hører hans Kone henved Klokken 2 om Natten, at det bankede på Døren ind til Sovekammeret. Hun...
da.etk.DSnr_04_0_00692
