En karl nør fra mødtes meden pige sønder fra i Vorbasse. Alt var så rent uddød. De to blev mand og kone, og pigens moder tog sig på at vie dem. Chr. Hansen Møller, Ringive.
Vesterboerne skal være indførte folk, da alle folkene dode ud. Chr. H. Møller, Ringive.
da.etk.DS_04_0_01742
I en by var der ikke uden en snedker tilbage, og han lavede hans egen ligkiste og lagde sig i den, og så døde han der. Han mærkede jo uok, den gang han blev snavs. Chr. H. Møller, Ringive.
Krattet Ulderuplund var forhen meget større og gik ud over Bavnsgård og Nygård marker. Der har været krat, mens a kan huske, men nu er det sidste deraf pløjet. Her er endnu noget, som har navn af os Stald, og det var altså den gang inde i krattet, men findes nu oppe på marken, og man kan nok sé endnu, hvor hullet har været. Se her har beboerne fra...
Halshindhjærg ligger på Bøvl mark imellem Bøvl og Engebæk. Da Svenskerne var her, havde Bøvl-Norge mændene slået sig sammen og overmandet de sidste af dem der oppe på Hals kindbjærg og huggede hovedet af dem. Deraf er navnet kommet. Chr. H. Møller.
Der er ovre i Søndersthoved hede to huller, der er temmelig vide i omfaug, og det hedder sig om dem, at den gang'Svenskerne var her nede, da var de så hårde ved befolkningen, te de tog alt, hvad de havde af værdi, og var nær ved at slå dem ihjel også. De rømte så ud i deher to boliger og boede der, og det var den gang ret ude i æ vilde hede. Der var de...
Igamle dage boede der på Donneruplund ved Give cn herremand, som havde en datter, der havde gjort éd på, at hvis hun giftede sig med en anden end den, hun havde givet sin tro, skulde jorden opsluge hende på bryllupsdagen. Hun holdt ikke sin éd, idet hun lige godt giftede sig med en anden. Som nu brudetoget kjørte fra Give kirke efter Donneruplund, åbnede...
Der er ct hul ved siden af vejen fra Ast efter Linde balle, som kaldes Brudepot, hvilket navn den har fået ved, at en pige, der havde ønsket, at hun matte bra/kke halsen pa sin brvllijpsd..^. hvis hun skulde blive sin daværende kjæreste utro og alligevel gjorde dette, har brækket sin hals pá dette sted. Da bryllupstoget, efter at huncvar bleven viet til...
Næsten al vor lynghede er fureskåren (fuurskon) jord. En kan se de gamle agerrene i Hedeby, Bregnehoved og Ulken heder. chr. h. møller, hedeby.
Om Ny-kirke fortæller sagnet, at byggearbejdet blev forstyrret om natten, hvor de end begyndte med at bygge den . . . kjendt dem det råd, at de skulde lukke to nyfødte kalve ud til natten. Om morgenen lå kalvene der, som kirken nu står. chr. h. møller.
Hornstrup kirkeklokke havde så stærk klang, at den lød over kjøbstadklokken. Så blev der sat en blynagle i den. chk. h. møller, rincive.
da.etk.DS_03_0_00503
Der var så meget en udmærket klang i Give kirkeklokke, og da der var udsigt for, at de skulde have været af med den til stormklokke, så fik de et hul boret i den, og så tabte den noget af sin klang. De fik nok hullet fyldt igjen, men klangen kom aldrig tilbage. chk. hansen møller, rincive.
En gang Tyregod kirke var under reparation, blev der indgået et væddemål mellem mesteren og en håndlanger. Håndlangeren skulde stå ved Tyregod kirke og med en sten slå tårnet af Brande kirke, som ligger en halvanden mil derfra; menstenen gik uden om og faldt i åen tæt syd for Brande præstegård . . . Fem mærker i stenen. c. h. møller.
På B&ksgård mark en fjerdingvej vest for Give er en meget stor sten, som kaldes Kjæmpestenen. Samtidig med at kirken i Give blev bygget, boede der i Skjærlund, Brande sogn, en arrig trold, der slet ikke kunde tåle, at der blev bygget kirker, og særlig var bygningen af en kirke i Give ham en torn i øjet. Da kirken nu var bygget, tog han stenen, der...
Da Oster-Nykirke i Vejle amt for flere hundrede år siden blev bygget, lod bygmesteren de ord falde: "Alle mine håndlangere er store mænd så nær som lille Otto; han er kun atten alen til knæene." c. h. møller.
Et par dage for a skulde på sessionen, dromte a, hvordan det gik til, og at a trak et nummer, hvortil der blev sagt: «Det er det bedste, der er i kassen.» Da dagen kom, trak a nummer 440, og så sagde a: «Det er vist ikke noget godt nummer!)) «Jo,» siger én, «det er det bedste, der er i kassen.» Han havde 448 og kom med i krigen, for han kom til at høre...
Det var i 1862, da sad mig og min søster og hendes kjæreste, Hans i Bavnsgård, og var ene hjemme. Så hører vi noget, der kommer og gård ind ad gården, og det trampede, ligesom der var mange. Det kommer ind i forstuen og tramper der længe, og så bliver det ikke til mere. Så skynder vi os at komme ud, og vi render runden om gården, for vi tænkte, det var...
A har hørt forvarsel for et bryllup i Give, det var nok den gamle kromands. Det var en aftenstund, da vi var komne i vor seng, fader, moder og vi bom, da blev der musik inde i dagligstuen. De spilte både på violin og klarinet, forst et stykke på violinen og så bag efter et på klarinetten. A var vågen og hørte det og min moder og søster. Så siger min...
På den nu af Jens Nielsen ejende og påboende gård i Ojodsbol, Liwleballe sogn, er der efter fortælling set forbrand, og det navnlig af en præst fra Bingive, der hed Gjellebøl. Samme præst tog da ud til manden, som den gang boede på gården, og sagde ham, hvad han havde set, samt at han vilde og kunde sætte branden bort, når de vilde lukke op for ham alle...
da.etk.DS_02_J_00263
En gammel kone ved navn Maren Bjorn, der boede på Smidstrup mark, Gadbjcerg sogn, og dode for nogle år siden, hun var meget ferm i at se forbrand og ligfærd. Hun gik hvert år op til Lindeballe kirke på nytårsaften for at få kundskab om, hvor mange lig der skulde komme på kirkegården i det kommende år. Forinden hun kuude se og få rede på dette, skulde hun...
