307 datasets found
Danish Keywords: kaffe Place of Narration: Hedegaard Ringive
Når eu strør kreaturer, må man passe på at løse halmbåndene op. Det er slemt, hvis man ikke gjør det.
da.etk.DS_07_0_01130
Man må passe på at rinke sin studetomme op, når en har spændt fra, ellers vil studene ikke kunne hvile.
da.etk.DS_07_0_01129
Når en holder op at plove, skal en stoppe æ plov tilbage, så den sidder løs i furen, ellers vil bæsterne ikke få hvile. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.DS_07_0_01105
Har man sat en nål op over en stalddør, kan ingen hekse forgjøre det, der er i stalden. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.DS_07_0_00790
Det er slemt, når én er ude at kjøre, hvis der løber en hare tværs over vejen. Hans Sørensen kjørte altid hjem igjen, uår det indtraf. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.DS_07_0_00704
Maren Hus havde ikke så få børn, hvor mange véd a ikke så lige. Når de var til skole, havde de altid sådan en grov hoben tilmad på deres meldmad. De kunde både have smør og ost og kjød, og den tid var der jo mange, der mødte med bar ost og brød. Så spørger de andre børn om, hvordan de kunde få så meget smør på deres meldmad. »Jo, det kan vi sagt få, for...
da.etk.DS_07_0_00616
Maren Hus skulde aldrig gå over en lime. A lagde tit én for hende, men hun skulde altid få sig bojet for at tage deu og sagde så: »Nej, se, her ligger jer lime.« Når en kan komme til at strø salt på deres nakke, når de sidder ued, skal de give tre nyk, inden de kan rejse dem igjen. Men a fik det aldrig prøvet med hende, for a havde ikke mod til det. Chr....
da.etk.DS_07_0_00229
Søren Sillesthoved kau godt betegne skademanden ved at give ham et mærke, når de ønsker det. Når nogen søger til ham for en eller anden sygdom, gjør han hans korser og streger over det, inden han giver rådene ud. Al ting skal gjøres stiltiende. Kr. Hansen Møller, Ringive.
Når Jens Kusk var ude på hans doktorrejser, havde han gjærne hans hund og bosse med, for han var ikke alene en berømt mand som doktor, men tillige en god skytte. En dag, som han var henne i en fremmed egn hos en mand, der havde søgt råd hos ham, havde han taget hans bøsse for at gå sig en tur på jagt. Nu traf det sig, som han var kommen ind på en...
da.etk.DS_06_0_00772
Der boede en præst i Nykirke, som hed StallknecJit. Han, der var gammel, havde en søn hjemme, som var ham behjælpelig ved at bestyre det vidtløftige embede. Nu vilde sønnen gjærne ride eller kjøre til Give, når han skulde der for at holde gudstjeneste ; men den gamle, der var meget gjerrig og nøje af sig, satte sig der imod, idet han sagde til sønnen:...
da.etk.DS_06_0_00039
Det var i 1853, da gik a tillige med en fire piger fra Givskov og vilde til Ullerup til en mand i julebesøg. Det var netop en anden nytårsdag, og vi gik hjemme fra lidt før aften. Da vi kom til Give, da ringede degnen solen ned der. Lav vi kom lidt oven for på bankerne, da kunde vi se, der gik én ude i heden, og efter hvad vi kunde skjønne, var det på...
Nogle har endnu set Maren Los med et lys i hånden inde i stuerne og en lang kjole, der slæbte efter hende. chr. moller, hedeby.
da.etk.DS_05_0_01096
For 60 år siden tjente der i Ringive præstegård en en karl ved navn Jeppe Thomsen. En aften, da præstefamilien ikke var hjemme, havde Jeppe tillige med de øvrige af præstens tjenestefolk samt et par fremmede forsamlet sig i præstens dagligstue. Som de nu sad og fortalte gamle æventyr, kom de også til at samtale om det gjenfærd, der til sine tider lod sig...
Den sidste præst i Høilund, Bilhardt, går igjen. chr. h. møller, ringive.
da.etk.DS_05_0_00623
I Ramskov, Give sogn, har der i følge sagnet været en stor skov med svære egetræer. En bordplade, som vi havde hjemme, da jeg var dreng, fortaltes der om, at træet til den var skovet i Ramskov. Pladen bestod af en eneste egeplanke, hen ved halvanden alen bred. Nu er der kun en tre, fire forkrøblede egetræer og nogle purrer tilbage af skoven. En del...
da.etk.DS_05_0_00417
Den første gang en hører æ frøer synge i æ forår, da skal en kiste kalde tre gange, så får en ikke lændeonde det år. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.DS_04_0_02178
Gjogeurtens hvide rod kaldes Guds hånd og skal være god at koge salep af for den, der har ondt i maven (diarrhoe). Den grå rod kaldes Djævelens hånd. C. H. Møller.
da.etk.DS_04_0_02113
Afkog af Djævelens rod er godt for blodgang. Sådan kaldes krybende ranker, der løber langs hen ad agrene og bærer gule blomster. De kommer først frem efter regn, og blomsterne kan springe ud på et par nætter. Det er de seneste blomster, vi bar om efteråret. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.DS_04_0_02097
Når en har sårelse i hovedet, skal en tage en tusse og komme i en lerpotte, lægge låget på og kline det godt til, samt sætte potten i ovnen, når den er godt varm, og således brænde tussen i potten. Det pulver bredes imellem noget fedt og smøres på et linned stykke, samt lægges på såret. Efter en dags tid begynder såret at læges og kommer sig. Chr....
da.etk.DS_04_0_02006
Hundefedt er et udmærket middel mod kighoste. Vi børn fik det i skefuldvis og lidt sirup bag efter, for at det kunde lokke fedtet ned. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.DS_04_0_01935