Om klædedragfen har Kurt i Darum fortalt, at mændene gik i en kamisol, en slags kort frakke med to rader sølvknapper i. Dertil havde de korte bukser med meget brede sølvspænder, hvide strømper (både til helligt og søgnt) og sko, ligeså med sølvspænder. Til daglig brugtes naturligvis simplere dragt. De røde tophuer var i gang i tyverne. Kosten var simpel....
Hansen på Mosegård og hans elev kom en dag ind til Jakob Mikkelsen i Beder. Så vilde han opvarte dem med en bitter, men da han nu hældte den op, viste den sig at være fuld af fluer. Så råber han: A troede, det var perikum, a sier, de æ flower; Kjæsten Mari, kom mæ et støk jakonnet. Stationsforstanderen, Mårslet.
Jeg har set flere koner have for skik at sætte fade og lignende med mad i sengen og dække det til med dynen for at holde det varmt, Hvor der findes utøj i sengene og det gjør der mange steder, hvor uordentlige koner hersker kan det ofte være lidt uappetitligt at spise af et sådant fad. Eu mand i Besser har fortalt mig, at han var på arbejde et sted...
Hjemme fik de aldrig kaffe uden om julen, det var endda i en stor bondegård. Min fader gik over til en boker lige før jul og kjøbte ind, et fjerdingspund bønner og en pægl rum. det var til at traktere fine fremmede med. Der skjænkedes kun eu lille halv dram af rommen, og det nippede de til. Sa kunde det svært forslå. Til kvindemennesker kom de sukker i....
Min bedstemoder fortalte, at mens hun var pige, drak de kaffe på bar cikorie, når konerne kom sammen, og de tog altid det tykke med. Det var for en 70 år siden. Ane Kirstine Nielsen, Speutrup.
Isterlev hængte oppe i skorstenen og blev røget noget der. Ti havde mange i møllen at smøre værket med. C. Brøgger, Kavnkilde.
Når vi har optursken, far vi altid mushøtte. Sådan kaldes et lille gilde, som gjores ved den lejlighed. Vi far altid Bættekage med sirup pa til kaffe ved mushøjtid. Den sidste. der får optorsken, får fluesmækken. Den, der går med den, skal ind i loen med den til den, der tærsker, og den skal altså ind enten ad duren eller også et kul, og personen, der...
Pejr skulde en dag til byen for at kjobe bønner til sin mo'er; men, siger hun til ham, da han går, du skal kjøbe dem hos Borte Jørgens, du må ikke kjøbe dem hos Kristjane, for Børte Jørgens' bønner er de bedste. Så gik Pejr til byen. Siden efter at Pejr var kommen hjem, og han og hans mo'er sad og drak kaffe, så bryder mo'eren ud: Det er dog no'en...
Mathias Stumpentå var gift med Maren Marie, der skal have været en præstedatter. Han var den villeste til at fiske, a har set, især til at fange ørreder. Han havde en medegaj at fange dem med, kastede den ud, hvor der var et hol, og kunde der trække dem op. Hans kone var så god til at spå, især i kaffegrums, for kaffe vilde hun så gjære have, men også i...
En gårdmand i Skarnager, Næsborg, hans kone hun var i sådan forlegenhed med hendes mands forældre. Hun var ellers fra Lønborg. En gang slagtede de et svin. og så bød hun de gamle ind til pølse. Den gamle mand vilde ikke ind, men konen hun gik og spiste af det. Men så blev hun syg. Hun tog da et fad mælk og hældte i sig, og sa kom hun sig. En tid efter...
Når folk i ældre tid lod væve tøj, kom forst konen hen til væveren og lod garnet trende, og hvis det var en linnedvæv, havde hun slættemel (o: sigtet bygmel) med. Når de var færdige, fik hun en bid brød og en kop kaffe. Så blev tøjot jo vævet, og væverkonen bar det hjem. Da skulde hun beværtes med nogle rigtig gode pandekager, og var det en mand, fik han...
Ved et gilde i 1855 på 244 personer brugtes efter brudens opgivende: 10 gjæs, 5 grise, 1 svin. 20 hiins. 11 lam, 21/, ko, 15 ænder, 7 tønder hvede, 7 tønder øl, 200 llasker vin, y, toude brændevin, 20 kander extrakt. 10 kander rom, 30 snese æg, 2 fjerdinger smør, 2 lispund kaffe og 4 lispund sukker. Marslev, Fyn. M. Bfatøm.
Pintsedags aften brændes pintse-vækild. Der kan ses indtil 30 blus. I Tim, Staby og helt ned ad Lemvig brændes blus St.-Hans aften. Den hjorde, der sidst får køerne ud pintsemorgen er lusekonge. Hjorderne brugte meget pintse-eftermiddag at gå sammen og stege kartofler og koge kaffe. Så gjør de et lille gilde ude på marken i en sandgrav, hvor ilden ingen...
da.etk.JAH_04_0_00059
Gadelamsgilder. Dertil bytter nogle af karlene byens ungdom, så hver af karlene får en pige: gadelam. Det blev skrevet op på en seddel, som blev slået op på smedjedøren, så hver kunde se, hvem den skulde have. Og den dag. det var så bestemt, gik hver karl hen og hentede sin pige. og der fik de smørrebrød og kaffe og suppe og kjød, hvorpå de gik med...
Folk drak the af hyldeblomster, Maries sengehalm, brygger. Til gilder fik de ikke kaffe, men varmt øl og smørrebrød. En kone kunde komme med en lille sort potte under hendes forklæde og bede en nabokone om at fà en tår kaffe. A har smagt porsøl et sted, men det var noget forfærdelig stærkt noget. A vilde hellere drikke vand. Søren Pedersen Post, Hodde.
I Galten var der stort bryllup. Så var der nogle store drenge, som løb ud og ind med træsko på og gjorde et farligt spektakel. Bydemanden sagde så til dem, at hvis de nu vilde være stille, skulde de også få kaffe. Det var nemlig første gang folk i denher egn fik kaffe til gilder, og det var jo da sådan storhed med den. Da de ældre folk så havde fået...
I Eg i Grindsted var en gammel kone, de kaldte vor moer, for det hun ejede flere gårde og var en grum bondekone. Hun drak hendes kaffe hver dag, og det kostede endda den gang 3 mark kurant et pund. Her i Tirstrup var en gammel mand gået ind et sted for at få nogle penge, han havde til gode. Så vilde konen vise opmærksomhed imod liam, og hun går hen og...
Kaffen drak de den gang i smug. Ellers fik vi varmt øl at drikke, også ved gilder. Dem, der havde sovekammer, de havde et hul i muren med en lem for, og der satte de kjedlen i, når de havde faet kaffen kogt. Så kunde de tage den, når de kom ind i sovekammeret og der sidde og drikke den i al hemmelighed. Dem, der ikke havde det sådan, skulde ud i...
Degnekonen i Givskud var bleven så syg i et Barselleje, og det kan vel tænkes, at hun er bleven forhegset, for Peder Sillesthoved sagde: »Hvad der er af Naturen, det kan a ikke gjøre noget ved, men er det forhegset, så kan a gjøre det,« og han kurerede hende også. De søgte først Doktor Klem i Vejle, og han sagde sig hende fra med de Ord: »Der er jo kloge...
I Sandby boede der en Enkemand, som havde en vogsen Datter og en Husholderske. Hun vilde have ham til at tage sig, men han vilde ikke gifte sig for Datterens Skyld. Så gav Husholdersken hende Gift i noget Kaffe, og hun blev da meget syg. Manden kjørte efter Doktoren med de hurtigste Heste, han havde, men de styrtede, og Doktoren kom for sent, så Pigen...
