En lærer søgte embede ved en biskop. Det var et godt kald, og flere søgte det. I den tid skulde biskoppen overhøre dem lidt. Alle dem, der kom, gav biskoppen det samme spørgsmål, og det bestod i. om de havde læst noget i de apokryfiske bøger. Jo, det havde de da til hobe. Om de kunde da sige ham, hvor lang Tobias's hunds hale var. Nej, det vidste de...
I Brorstrup kom der også børn til skole, som ikke kjendte bogstaver. Så kom der en dreng fra Mejlby. Han kunde nok huske a og b, e og k. Så vilde jeg prøve med a igjen. Nå, Niels, hvad er det?" Nej, Niels han kløede sig: A kan ikke huske det". Så råber jeg noget højt: A!" Du må sku ikke råbe så højt æd mig, du ræder mig hen!" C. Brøgger, Ravnkilde.
Da præsten på Lunø havde sluttet sin præken juledag, bekjendtgjorde han på prækestolen, at de måtte ingen legestue holde om julen. Så rejste der sig en mand nede i kirken og sagde: Det står sig Dævlen regier mæ et, fåer". C. Brøgger, Eavnkilde.
En præst var meget myndig, og i samtalen taler en mand noget frit til ham om en bestemt sag, da han er af en anden mening end præsten. Denne bliver fornærmet og siger: Sådan tale vil jeg frabede mig, for De skal huske på, der er forskjel på os". Så siger manden: Ja, forskjel, det véd a nok, der er, og vil De have det at vide, skal a sige Dem...
Et par folk i Valsted ved Sebber kjørte en dag til Randers med tørrede og røgede sild. Konen var nu dygtig rap i munden og altid slagfærdig. Det træffer at være marked, og en skomager står der med sine sko og støvler. De følges nu ad forbi den butik og vil hen og se dem om på markedet. Da siger skomageren, der var noget opblæst: Kræsten, kom hen og giv...
Er jer ny degn god til at synge?" Ja, han kan synge, om også han aldrig har fået en brændevinsdrip, det kan a ikke". C. Brøgger, Ravnkilde.
Hvorfor drikker du sådan?" Jo, min moder havde en bitte kalv, og den vilde ikke drikke, så skar hun halsen over på den. Nu er a kjed af at få min hals skåren over, derfor drikker a". C. Brøgger, Ravnkilde.
Stiftamtmanden i Ribe var ude at gå en spaseretur. Der løb en skomagersvend ham på ærmet. Hvad, kan De ikke gå ordentlig!" Hvem er De?" Jeg er stiftamtmand over Ribe amt". Og jeg er skomager over hele verden". C. Brøgger.
En døv gammel mand var til kirke i SønderOnsild. Han var til alters, ellers kom han der ikke, da han jo ikke kunde få noget ud af prækenen. Da præsten var kommen på stolen, blev Niels med en, og så lod han den gå. En mand ved siden af så noget skjævt til ham. Da de kommer uden til kirken, siger han: Hvordan var det, du bar dig ad i kirken i dag, Niels?...
To fra Bejstrup havde været i Ålborg og skulde nu krydse op. Da de er i Haverslev brænding, hvor fjorden er godt en halv mil bred. der vasker hun godt. Anders Kjærkensgård sidder foran, hvor det vasker mest, og Niels Simonsen sidder agterude. Anders havde den slemme vane at sidde og falde i søvn, men da han nu skulde holde ud i fokken, når skibet skulde...
Endnu er der vel en gård, der hedder VestervigKloster, men klosterbygningen tænker jeg ikke er at se længere, da ejendommen er delt i to gårde, hvoraf nok ingen ligger tæt ved kirken, sådan som det var tilfældet med den gamle klostergård. Denne bestod af fire sammenbyggede længer, og kirken udgjorde da den ene side, medens den fløj, der var beboet af...
Tæt ved Ashøjene det hojeste punkt i Ty boede for flere år siden en kone, der hed Ane Astrup, i en af de gårde ind ad Vestervig til. Den gang brugte de meget bygbrød i Ty, for de bildte dem jo ind, at de ikke kunde avle rug. Et år det kneb med korn, havde folk hostet, før det blev rigtig modent; det kunde nok bruges, men kunde dog ikke males, inden...
Mens jeg gik på Snedsted seminarium, gik jeg en søndag til kirke og fulgtes med konen der, hvor jeg var i logi. Så bliver der bedt for en syg i kirken, og det var en gammel kjælling, der boede ved siden af og hed Maren Render. Vi fulgtes ad hjem igjen, og konen talte lidt om den syge. Da vi kommer hjem, går vi ind i stuen til hende. Der sidder hun og er...
Jørgen Knudsen fra Sebber, der døde nu i foråret, var med fregatten Gaiathea, der afhentede Thorvaldsens sager. Han var stor og stærk, men et pjok. De kunde få ham til alt hvad det skulde være, både ondt og godt. De brugte ham som dreng om bord, han slog natpotter ud og var gallionsskraber og skulde løbe med svaber og pos og gjøre rent efter hund og...
En pige fra Han herred tjente en tidlang i Ålborg. Da hun havde været der et års tid, kom hun hjem i et besøg. En kone i nabolaget var nysgjerrig og skulde da hen for at se Else Marie, der nu var fin på det. Så da hun kom tilbage til hjemmet, spurgte de andre folk hende, hvordan hun så ud. Ja, hun var bovn, men der var ikke et dansk ord ved hende. C....
Klodden eller Tordenkalven er født i Djørup. Han var et uægte barn, kom ud at tjene som en stor skoldtringsknægt, men holdt ikke af at tjene og gik så på akkordarbejde. Sådan kom han til Lundbæk, faldt der ned i den store lade og slog sig fordærvet. Siden måtte han gå ved to krykker, og hele sin øvrige levetid forte han et omflakkende liv, da han nu var...
Helt tidlig en pintsemorgen før forstprædiken kom Klokke-Jens ind i skolegården og hilste nok så pænt godmorgen. Han så forfærdelig ud. Han havde en tidlang haft ondt i hans tænd, og så var han gået over til Kristian Ladefoged i Lille-Rørbæk, for han vidste råd for alting. Han skulde så til at kurere på Jenses tænd, og lægger så et stort...
Anders Rørbæks klokke var bleven gal og vilde slet ikke gå. Så vidste han nok, at Klokke-Jens i Skårup hede kunde gjøre den i stand, og så rejste han af hen til ham. Jens boede inde i en høj, rigtig lunt og godt, og der var indgang til søndre side, samt lige et enkelt vindue i stuen. Der skulde jo brændevin til, og Anders tog så en halv pot med og kom...
Bærtel Bundgård fra Skjoldborg i Ty boede i nærheden af landevejen. Han havde slået en pæl i jorden ude på vejen lige i hjulsporet og slået en hestesko sådan på den, at den lå fladt ned på jorden. Når folk nu kom ad vejen, bukkede de sig og vilde tage den, men Bærtel sad inden for og grinte, for de lod den nok sidde. Han havde kjøbt en kirke i Ty. men...
Min nabo Niels's moder blev syg, og han kommer da rendende om til mig og siger det. Nu havde hun givet hendes minde til, at han måtte få gården, om jeg nu ikke vilde komme og skrive det op. Jeg kom så og spurgte den syge om hendes mening. Jo, han er jo et fælt dovent bæst, sagde hun, men han har tigget sådan for det, og én skal jo have den....
