De gamle fortalte, at en rig mand i Rostrup gjorde sin datters bryllup og så trakterede gjæsterne med kaffe til frokost. Det var et tegn på hans rigdom, for det var forste gang. man fik kaffe her i egnen.
Den forste kaffe fik man fra et skib og kogte bønnerne, som de var. En præstekone lærte folk at riste dem. Et sted havde man fået et pd. kaffe og et pd. the og kogte suppe derpå, Det var den strageste suppe, jeg har spist i mit liv, sagde siden manden, havde vi ikke vidst, at det skulde være så godt, skulde det været kastet på møddingen, C. Sørensen.
Der har været snak om fra gammel tid, at der skulde 24 æg til en rakkerpandekage. En gang var nogle rakkere inde ved en mand i Farsø og svirede. De kaldte ham To-Kræsten, og han havde noget kaffe og sukker og brændevin at sælge og vilde gjærne tage lidt skillinger ind. Det traf en gang, som de sad der, at der blev en forlovelse imellem dem, og da gik det...
I Gjøtrup spiste de til juletid opstuvet hvidkål og varmt kjød, samt varmt øl, men ingen kaffe, og så spilte de kort om pebernødder. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
To fine herrer var ude på Vesteregnen. Der kom de til et sted, hvor de forlangte enten kaffe eller the Ja, de havde nylig vasket deres får, og derfor var vandet i vandhullet ikke så godt til the, men til kaffe kunde det godt bruges. Påbøl.
Det første kaffen kom på gang, var der en kone i Skjern, der havde fået et fjerdingspund kaffesager, men vidste ikke, hvordan de skulde anvendes. Så kom hun rendende om til min oldemoder og bad hende, om hun vilde ikke hjælpe at stege kaffebønnerne. I Vorgod var det til et bryllup, de fik kaffe, og imens var en kone gået hjem. Da hun kom tilbage, sagde...
Hver kjørende mand skulde til havet en gang om året efter et læs fisk, og var de rigtig magtede for det, så skulde de have 2 læs, ét om foråret og ét om efteråret; men om efteråret var det mere usikkert at få det. Men til gjengjæld var det da også meget bedre. A var et stort knophoved, inden a smagte kaffe, men vi fik dygtig meget hjemmelavet brændevin....
Min Moder blev syg og var altid så utilfreds der hjemme. Når hun var ude, var hun godt nok i Humør, men hjemme var det galt. Så rådte de min Fader til at hente den samme kloge Mand fra Vejle. Han kom og sagde lige sådan, at der var en, der havde gjort ondt, og han vilde komme. Men så måtte de ikke give noget hen i tre Dage. Så kom vor Nabomand derind, og...
Min Bedstefader fra Vester-Nebel havde Blegsot og kunde ikke blive kureret derfor. En af hans gode Venner gik til en klog Kone for ham, og hun sagde, at de skulde koge en Kop rigtig stærk Kaffe til ham, og deri skulde kommes nogle Regnorme. Det skulde han så drikke uden at vide, at de var der. Han drak Kaffen og kom sig. Vester-Nebel S., Brusk H. A....
En kone, der en aften just havde brygget 61 og nu stod og drak sig en kop kaffe, hører en smaskende lyd bag ved sig. Da er det tre røde hunde, der læskede deres torst. Så kom kong Vollermand ind ad doren, og ham gav hun et sikar mælk for hans egen mund, da han trostede hende godt og betalte hende ved med ildskuffen at øse af de gloende emmer i hendes...
Når man kom ind et sted i Salling og havde hilst, sagde husmoderen: Væ så goive å go fræ æ der å sæt dæ hæn ve æ skyww å fo dæ en tor kaffe. Go så hæn te æ kåkel ii fo dæ en nøfuld warrm, ilav a gor ud å lawwer nøj te te di mælldmad. Lærer Mortensen, Jirandstnip.
I Søndergård i Nielstrup, hvor min bedstefader var født, der tog kontrollørerne ind og spændte fra. Ude i deres bryggers brændte de brændevin alt det de kunde. Men konen gik ud og tog imod de fremmede og bad dem ind og gav den kaffe og brod, og hun forstod sådan at snakke op med dem og sno sig, te de slet ikke så efter der. Så gik de omme i de andre...
Goddag på mandag, jeg skal hilse på tirsdag, om I ikke på onsdag vil komme på torsdag og spise til middag på fredag og drikke kaffe på løverdag og følge de unge folk i kirke på søndag. Th. Leth, Særslev.
Forste gang der blev brugt kaffe nede i Sillesthoved, hvor min svigermoder er født, da vidste de ikke, hvordan de skulde lave det til og bruge det. De havde nok fået bønnerne malet og kogt, men så hældte de det tynde fra og spiste det tykke med skeer. Knud Martin Pedersen, Vandel
Om morgenen tik de tynde sure valle med brød i. d.r var gjemt natten over, og brodet sejlede i dem. Det var altså davren. Om formiddagen hk de et stykke ost og brod både hjemme og på hovmarken. Til middag havde de i hovposen det bedste, der kunde skaffes. Om eftermiddagen hk de de fleste steder et stykke brod med pålæg. Om aftenen fik de ny valle, der...
da.etk.JAT_03_0_00210
Forhen vidste folk slet ikke af kjobmandstho at Blge, men brugte hjeiumethe. De plukkede hele knipper af rugrøTliker, Maries sengehalm, perikum, ærenpris og hængte i vinduerne. Xogle brugte også nogle blade, de kaldte aplemoner. andre brugte kirsebærblade. Aplemoner var der forfærdelig mange, som plukkede, for de smagte helt godt. De groede hen ad gamle...
Forhen drak man mest røllikevand. Siden kom kaffen i brug, der blev kaldt bonnevand. P. Perle skriver 1760, at Anholterne drak the på rølliker, Herrens brød (hvidkløverblomster), hyldeblomster, peberrod og enebær, pileblade og majgræsrødder. Pimpernillerod brugtes også. G. Sørensen, Anholt.
Da landmålingen gik over landet (vist 1825), kom der en underofficer eller sådan én fra Jelling, og han kom på kost hos en mand i Rostrup (det var Peder Mathiasens moder, han var gift med). Denne her landmåler forlangte at få kaffe, men det kjendte de ikke der, og så måtte han selv kjobe bønneme og sige konen lidt om, hvordan hun skulde bære sig ad med...
To bosser kom en gang ind i et værtshus og forlangte to kopper kaffe. Da de havde drukket og skulde til at betale, sagde den ene: Ja, der var ellers temmelig meget af det tykke i bunden. Dertil svarede værten: Det gjør ikke noget, det er det tykke, der koster pengene. Ja, da værsgo! her er det tykke, når det er dette, vi skal betale, vil vi såmænd...
En bondemand i Grenå-egnen fik en regning fra sin kjøbmand, og derpå stod f. egs. et pund sukker et pund dito osv. Dito" stod sådan flere gange på regningen. Så spørger han konen, om hun havde fået noget dito. Men hun sagde nej, hun havde ingen dito fået, det vidste hun bestemt. Så tog han ud til kjøbmanden og mente, at regningen måtte være gal, for han...
