Husbygningen var forben meget simpel og af en underlig indretning, som bosstående tegning af stuehuset i den ældste gård i pastoratet udviser. a ølkammer, b. saltmadskanimer, c. korngulv, d. sandkrog, e. huggehustt, f. senge, g. bønsehus, h. ovn, i. ildsted, j. esse, k. sovekammer, kjøkken og dagligstue, 1. bryggers, m. gang, n madkekammer, o....
Vejrets beskaffenhed d. 1ste maj bebuder smørrets pris den folgende sommer; stormor det hele dagen, bliver smørret dyrt. stormer det blot om formiddagen, vil smrtrprisen falde den sidste del af sommeren og omvendt. M. G. Krug.
Ved høhøsten loddes slågilde, hvormed det gitr til omtrent som ved Volderraisse. Lystigheden bade for gamle eg unge. Ikke sjælden gives raps- og høstgilder med smørrebrod. æbleskiver, snapse og øl for arbejdsfolkene og ungdommen. Mikkelsaften samles alle de. som har arbejdet hos gårdmanden sommeren igjennem, og far da suppe, kjod og steg samt mjød, når...
Forhen var kun tre måltider om dagen hele vinteren igjennem det almindelige, og man fortæller, at husmoderen svarede den, der om vinteren begjærede meldmad: Ja, bi, til du kan skaffe mig et byldeblad så stort som et museore, d. v. s. til ben i foråret. M. G. Krag.
I hensyn til arbejdstiden måtte man forhen, da bygget ikke blev sået forend i sommerens varmeste tid, og man ej kunde styre de mange heste for ploven længere end til kl. ni formiddag, tage ud et par timer før solen stod op. Konerne fulgte som oftest med på arbejde, og Når de havde små børn, indsvøbto de disse i et klæde og lagde dem på jorden i nærheden...
Til at vogte kvæget holdtes de såkaldte kobørn, der i forening måtte i sommerens varmeste tid drive kvæget hjem kl. otte om morgenen og ud igjen kl. fem om eftermiddagen. En gang hver uge blev derpå disse børn tagne i et slags forhør til oplysning om, hvis kreatur der havde gået i anden mands korn. Ejermanden blev da belagt med en pengebøde, der gik i en...
Ingen kjendte ret grændserne for sin jord, og der fortælles, at ploven stunduni såre vanskeligt kom i jorden, fordi pløjerne spildte tiden med at strides om agerskjellene, der kun bestod af nogle lose sten, som undertiden blev flyttede om natten. I Shtiæebjærg havde en bonde faet 32 tomler land for meget, imens en anden manglede l<i fonder land. og...
Skulde mændene i en by give deres erklæring i en eller anden henseende eller vedtage et fællesarbejde eller udrede bidrag f. eks. til brandlidte, da samledes de gjærne på stævne en plads i byen, hvor der stundum findes plantet et træ med stenkreds omkring ved lyden af et horn, som oldermanden opbevarer og må svare til. Ved sådan lejlighed n.vdes vel...
Her lidt længere sønder på bliver en forst bøjen to kopper kaffe, når en er til gilde. Derefter bliver en bøjeu en kråådkop, og derefter en nødekop og så tilsidst en gevaltkop. J. N. H. Skrumsager, Kjøbenhoved.
Da a var en lille pige på otte år, kom en anden lille pige ned til os og bad mig om at komme med op til barsel hos dem på søndag. A kom også, og det var ret et fint barsel. Der var to læs fra Århus og andre fine fremmede. Så fik vi også kaffe der, og det var forste gang, a har smagt kaffe. Det første a kom hjem, sagde a: Vi fik kaffe ovre ved Mette...
En degn i Flynder, der hed Christensen, han var gift to gange. Han fortalte om sine koner: Når min første kone kom med kaffen til mig, så sagde hun: Værsågod, lille mand, men når min Else kommer med min morgenkaffe, så kommer hun med fingrene i skålen til det tredje led og siger: Se der!" Ane Katrine Jensdatter, Kloster hedehus.
Der var en mand inde i præstegården i Borris, og så kom fruen med en kontorkop fuld af kaffe til ham. Værsgo, Per Nielsen. Det er da en grov skiid balle, siger han så. Steffensen, Ådum.
En tømrer henne i Nim skov stod op igjen efter hans død. A havde været der ved ham at tømre, og så kom a igjen. Da siger konen: A Herregud, nu er Hans død i nat, og hun beder mig hente nogle koner til at lægge ham på strå. Da vi havde fået ham lagt, og vi så sad og fik en tår kaffe, da kom den døde i døren. A tog og lagde ham hen i sengen. Han kunde...
Kistegilde holdes almindelig dagen før begravelsen. Kun koner indbydes, og de opvartes med kaffe og brød. På landet holdes klædegilde den dag liget iklædes. Lærer Larsen, Marstal.
da.etk.JAH_04_0_00249
Der var en mand her i Væsløs, da hans yngste datter blev født for en 60 år siden, sendte han bud efter et halvt fjerdingspund kaffe og sukker for 4 skilling til jordemoderen. Det var det første kaffe og sukker, der var der i huset. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
da.etk.JAH_03_0_00191
En Kone i Vilslev var skindød og allerede lagt på Strå. De sad og drak Kaffe over det, og så kom hun ind til dem og levede i flere År efter. Lærer Kraghs Kone, Faster. Vilslev S., Gjørding H.
Nar man tager en rævpies og vil røre med den i kaffe eller mælk og så giver en pige det at drikke, skal hun, hvis hun har haft med mandfolk at bestille, ikke kunne holde hendes vand. Det gjøreæ altså for at se, om hun er mø. Chr. Møller, Ringive.
Man kan få stensmærter af at spise den mad, man har rørt i med et knivsblad. Gjælder og om kaffe og the. Ovstrup.
Gud ske lov min mand er død, å æ er bløwwen enke, nu ka æ drik mi kaffe i ro å sæt min pænng å rente, forst på rente å så på spil, så kan der ta dem hvem Fanden der vil. P. Skovrøj.
Hans Kristian Bank i Rind kom en gang hjem med 24 pund kaffe. Så sagde hans kone: Men hvad vil du endda med alt det kaffe? Han var endda en stor kjøbmand. Der var også en kjøbmand ved Herning kirke. For at få kaffe til højtidsmorgener løb de hen til kjøbmanden med et par hoser eller sokker og fik for. Kristen Overgård, Gullestrup.
