Ved bryllupper i Kcong stod en 3, 4 spillemænd uden for døren og spillede for hver vogn, der kom. Indenfor døren stod 2 mænd, én med en flaske med bitterbrændevin, hvoraf skjænkedes den indtrædende, og den anden med hvidt sukker, hvoraf bødes et stykke. Når der var spist frokost, og man var kommen til vogns, bødes en snaps brændevin til mændene, hvorimod...
I Alstrup var der en gammel Kone, som hed Stine Thyssen, hun opholdt sig ved hendes Søn og Svigerdatter og gik sådan inde ved dem. Folk havde stærk Tro til, at hun kunde hegse. En Gang var både hun og Sønnen og Svigerdatteren rejst ud, og Tjenestepigen var ene hjemme. Da vilde hun ud i Haven at tage sig nogle Gulerødder, men de sad så fast i Jorden, at...
Grev Torben rejste efter Petersborg. Længe før han kom dertil, måtte han indkvartere sig i en Kro, for det var så mørkt, og Vejen var ham ubekjendt. Til Værten afleverede han sine Penge og spurgte, om han kunde bevare dem til i Morgen. »De skal være lige så sikre, som de lå i Abrahams Skjød, de skal ligge under min egen Hovedpude i Nat.« Greven fik så et...
En anden Ejer af Nørlund havde kun en eneste Datter. Hun kvaltes af et Stykke Kjød, der satte sig fast i hendes Hals, og der blev jo en Sorg uden al Ende. Så blev hun bisat i Begravelsen i Ravnkilde Kirke. En Sommeraften kort efter, da Degnen gik på Kirkegården, hørte han sådan Støj og Skrigen, der blev inde i Kirken. Han vil nu gå hen til Våbenhusdøren,...
En gammel Husmand, der er død for en 30 à 40 År siden, havde 3 Nisser, der var ham til stor Nytte. De bar andres Korn hjem i hans Lade o. s. v. og gjorde ham til en efter Forholdene meget rig Mand. Sikkert er det, at han al Tid både Vinter og Sommer havde en Tyve (o: lille Bunke) Torn liggende uden for sin Port. Man mente, at der var noget ved de Torn....
Ole Olsen var vådfoged på båden i de gamles ungdom. Han var en søn af Store-Ole og Margrete Hansdatter. Hendes fader Haus Steffensen blev i daglig tale kaldt Lisbeds Hans (hans anden kone var Karen Larsdatter) og er omtalt som en grumme klog mand. Hans børn, Steffen Hansen og Myrdeu Hansdatter, var godt begavede, og Ole Olsen tog ud efter sin moder. Da...
Hals Præst kunde holde en Præken efter hvad Præst, det skulde være, og det var også lige så akkurat. Det Præstnavn fik han ved, han sådan kunde præke. Nok er det, dygtig var han, og aldrig en hørte, han gjorde Fortræd nogen Stedens, men en sære Person var det jo at se på og så så flov og grim i hans Mund, så en kunde næsten ikke være bekjendt at snakke...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
