A tjente en mand i Sundby, hvis fader havde været lærer, og han var en grum (o: stræng) mand at se på. De sagde, at efter at solen var nede, kom der så mange små børn ind i skolen til ham og stod omkring ham. Han var skilt fra sin første kone og lå i med en anden kvinde. De ødte hornene hemmelig, så de blev aldrig til noget. En gang kom der en kone ind...
Der har boet en jordemoder her i byen, hun kunde løbe på dammen som en hare og samtidig stå i hendes gang og klappe ikendes hænder æd den. Eu gnng kom en kone ind til hende, og de kom til at prange, hun skulde give hende tov for et forklæde. Lige pludselig smækker hun døren for hende, så hun kunde ikke komme ud igjen. Så gik jordemoderen hen og vilde...
da.etk.DS_07_0_00116
Børn fødte i stræng vinter bliver næsten alle gamle. H. Br.
da.etk.JAT_03_0_00741
En pige tjente i en præstegård, hvor de sad og snakkede om, at de ikke var rædde, og de turde gå op på kirkegården om natten. Pigen vilde også tage sig det på og skulde have en mark for at gå derop ved midnat og stikke hendes hørhoved ned i enden af en grav til forsikring om, at hun havde været der. I det hun nu har gjort det, og vil vende sig, tager en...
Vester i vor mose fandt vi en gang et lig i en øghud. Siden vore folk fik det kastet op, og de kom hjem om aftenen, fortalte de min fader det. Så kom han til at tænke på nogle ord, han havde hørt, og som han den gang ikke gav videre agt på. Der stod en dag to piger inde i vor stue og varmede sig ved vor kakkelovn. Det var Rakker Frederiks døtre. De stod...
I Dronninglund kjøbte de om sommeren et helt læs sild. og dem vindtørrede de og havde dem så til smørrebrod til meldmader bele året igjennem. Somme tider havde de så mange sild, at de ligefrem hyt dem ind i foldhusene, hvor deres hoveder gik om somnuren, og så skulde de gå og ælte dem i gjodning. De slagtede ikke ret meget, men havde lidt spegepølse af...
Hjemme fik de aldrig kaffe uden om julen, det var endda i en stor bondegård. Min fader gik over til en boker lige før jul og kjøbte ind, et fjerdingspund bønner og en pægl rum. det var til at traktere fine fremmede med. Der skjænkedes kun eu lille halv dram af rommen, og det nippede de til. Sa kunde det svært forslå. Til kvindemennesker kom de sukker i....
Sybille har spået, at Fruentimmer skal blive lige så spraglede som Påfugle, og Mandfolk blive så sorte som Ravne. Der skal stå et Slag i Hammer Bakker, og Danskerne skal blive så rent ødt, at der bliver kun 12-Års Drenge og 80-Års Mænder tilbage. De skal så vinde Slaget her i Bakkerne. Hun har også spået, at Ålborg skal søkke. Else Mikaelsdatter,...
En Pige, der tjente på en stor Gård, havde fået nye Klæder og vilde hjem og vise dem. Så gav Madmoderen hende en Finkage med sig hjem. Et Sted skulde hun over en Pøl, men kunde ikke komme over uden at smudse sig til. Så smidt' hun Kagen ned og trådte på. Hun sank i Pølen og lå død, da de kom at se efter hende. Else Mikaelsdatter, Grindsted.
Den Gang min Moder var død, var det mig så meget om at gjøre at få at vide, om hun var salig. Så havde a hørt, en kunde spørge de døde ad, og så vilde Vorherre give dem Ånd, så længe de åbenbarede det. Nu stod a en Dag ved vort Arneskjød og tænkte over det og gik så hen til Døren, hvor hun lå Lig indenfor, men da hørte a en Røst, der sagde: »Det må du...
I Ry Å råbes: »Nu er Tiden og Stunden, men Manden er endnu ikke kommen.« Og varer det tre År, så skal der tages tre på én Gang. De haster fra Hjemmet ned til Åen. Else Mikaelsdatter, Grindsted.
Hvirvelvinden skal være et ondt Menneske, der skal fare i Luften og lade sig til Syne. Else Mikaelsdatter, Grindsted.
da.etk.DSnr_02_C_00097
Uens Jæger kom ind i en stor Gård, hvor der var tre Døre åbne lige for hverandre. Der var tre fuldesen ad, og de slugte et helt Kar fuldt af Ut. Folkene havde brygget til Jul, og der blev ikke en Dråbe tilbage. Så rejste de af igjen. Men siden var Folkene bange for at have Dørene åbne. De tre kaldtes for Uens Jægere. fuldesen ad d: fulgtes ad. Ut o: Urt....
En Gårdbo var så slem ved Pigen, men hun vilde også drille ham. En Juleaften havde hun slet ikke sat Grød til ham, og da kom han og krævede hende. En Dag havde hun hit på at forvare sig for ham. Hun havde slået Kors i deres Ovn, og var så selv put sig ind ad den. Så sagde han: »Bitte Piig, pis i Pot', Kås i Monnd, glemt Tuen, så hælde bette Nis sæ end a...
Per Skolemester fra Sulsted, også kaldet Per Pisk-i-Røv, kom fra Kirke en Dag, og da mødte der ham tre på Vejen, og de så ud bag, som det kunde være et Vandtrug, men for til var de som andre Mennesker. De var så lede med ham, for de Ellefolk var altid så lede med Mandfolk, så han kunde næsten ikke komme fram og vidste snart ikke, hvad han skulde gjøre....
Vi havde en Høj hjemme i Møgelmose, Hammer Sogn, og den var der Småfolk i. Min ældste Broder skulde altid ned med Øgene om Aftenen, for min Fader var altid så sent færdig med Arbejdet, og så kunde han ikke selv komme af Sted. Men min Broder vilde så nødig og græd så modig ved det. Så en Aften siger Moder til ham: »Hvad er det, bitte Anders, du er altid...
Gårdbomanden kom ind til en Kone en Dag og bad, om hun vilde ikke være så venlig at komme hjem til hans Kone, hun skulde have bitte. Hun gik også bag efter ham, skjøndt hun var ikke lysten for det. Han lukkede en Lem op, og der gik de ned. Så forløste hun Konen. Derefter kom han med en Gjøvenfuld Penge i hans Hænder, og dem smed han i hendes Forklæde....
da.etk.DSnr_01_0_00768
En Kone havde bekommet sig et lille Barn, og det var så slemt til at skrige. En Dag ved Middagsmaden siger hun: »A kan ikke begribe, hvordan a skal komme til Kirke (o: holde Kirkegang) for mit bitte Barn, da det skriger alle Tider.« Så sidder Karlen ved Bordet med de andre, og han siger: »Hør, Moer, hvad vil I give mig for at passe Barnet, det ståend I...
Et Sted boede nogle Dværge i en Gård. De kom til Konen og lånte af hendes 01 og kom godt nok tilbage med det. Det hældte hun i hendes Tønde, og siden var der altid så meget dejligt 01 der, det smagte så godt. Så siger Konen: »A undres over, Øllet ikke svinder i vor Tønde,« og så vilde hun til at se i den, men da var der ingen Ting. Else Mikaelsdatter,...
Et Sted Manden kom ud om Morgenen, løb der én oven ad Laden og klagede sig så jammerlig: »Nummen te Tummen er død.« Derfor kunde han ikke være ved Tummen, og så måtte han flygte derfra, og det var det, han klagede sig over. Så tog Manden ham da ind, og han satte sig ved Siden af Kakkelovnen på en Stol. Der fik han Lov til at sidde, og de syntes altid,...
