Der var en gang et bitte barn i Tise kirke at blive dobt. Da sukkede det så dybt og foldede sine hænder så pænt. Men ottende dagen efter, nemlig næste søndag, blev det jordet. Præsten sagde: «Hvem har lært det bitte barn at folde sine hænder, jeg er ræd, det bliver ikke gammelt.* De born, der folder sine hænder som bitte, de bliver aldrig gamle. Maren...
En mand i Hyldgård i Ikast skulde hente jordemoderen en aftenstund, lige som han var kommen af engen. Han kjørte også øjeblikkelig og fik jordemoderen anbragt bag i skravvognen. Men da der ingen gavl var, og manden kjørte alt det, hestene kunde strække, og vejen til med var meget ujævn, faldt agestolen baglænds over. Hun råbte vel om hjælp, men han hørte...
Ved snapsting på Anholt gik den gamle jordemoder om og takkede for skålen, de havde sunget, med snusdåsen i hånden. Hun nejede og så mildt til enhver, og ved hendes forklædebånd hang hendes hvide næsedug og flagrede. Det var brug den gang, at kvindernes lommetørklæde hang fast ved forklædebåndet med en halvknude. I snapsting dandsede fogden første...
En af Vindum-Overgårds ejere blev dømt til at skulle kysse den sorte jomfru i Kjøbenhavn. Han havde fornærmet kongen ved at sige, at han kunde betale, og kongen kunde ikke. Sæ kom der skrivelse til ham om det. men han dode i det samme og blev begravet. Folk sagde rigtig nok, at der blev en stud slået ihjel, der kunde passe med vægten, og den blev lagt i...
Min Bedstemoder blev gammel og gik til sidst i Barndom. De havde en Karl i Gården, det var for Resten deres Plejesøn, han gik tit og drillede hende noget, da hun var jo bleven lidt sær, men så sagde hun: A skal komme og kryste dig, når a er død. Da hun så døde og var bleven lagt på Strå på et Bord oppe i Storstuen, så skulde Karlen enten ligge i den Seng...
Etatsråd Skov på Volstrup gik igjen, da han var død. Tre Nætter efter, at han var bleven jordet, blev der et stort Hul i hans Grav i Nørresiden af den, og det er der endnu, jeg har selv set det. Så begyndte han at spøge på Volstrup, og det blev så galt, at de klagede deres Nød for Provsten og bad ham komme og mane Gjengangeren. Han var kjed af det og...
På Borum Mark er et Sted, der kaldtes Bækgårdsminde. Der skal have boet en Mand, de kaldte Stodderkongen, og han skulde have 12 store Hunde, som han brugte til at pudse på Folk, når de kom rejsende, og så tog han det fra dem, når han fik Hold i dem. Men til sidst kom Soldaterne ud efter ham, og da de ikke kunde komme til ham, skød de ham ned, og så blev...
Min Bedstefader var Ringer i Hobro. Så døde der en Hattemager i Byen, og han skulde da begraves 3 Dage efter. Aftenen efter Begravelsen var min Bedstefader oppe i Kirken at ringe, og da hørte han, det råbte i Graven. Han skyndte sig nu hen og fik fat i Folk, og de fik Hattemageren gravet op igjen og fik Kisten åbnet. Da så de, at han havde vendt sig der...
Det var en 14 Dage før min Moder døde, da hører mig og en ældre Broder en Aftenstund, ligesom vi var komne i Seng, hvordan der blev sungen en Salmemelodi, og vi tykte, det var oppe i Endestuen lige ved Siden af, hvor vi lå, men det lød så dæmpet, så det også kunde tænkes at være længere henne. Lyden var både dunkel og dæmpet, men lød lige godt, som den...
Thomas Klit fra Mostrup, Mosbjærg Sogn, kjørte efter Jordemoder fra Sinddal til hans Kone. Da han var på Hjemvejen og kom til Hjørnet af Mosbjærg Kirkegårdsdige, så han et sort Vrådsel sidde på Diget, og så kunde Hestene ikke trække Vognen længere. Da sprang han af, tog det ene Baghjul af Vognen, smed det op bagi og kjørte nu videre. Men da han kom over...
I Urup, Rynkeby Sogn, kastede en Gang et Par Karle en Kat levende i en Grav og jordede den med samme Formularer, som når et Menneske begraves. Senere blev disse Karle fjollede og plagedes idelig af Rotter og Mus, der forfulgte dem alle Vegne og til sidst åd dem levende op. Rasmus Andersen, Høng Højskole.
Kjøbmand Nielsen her i Vedsted fortalte, at et Sted i Ålborg, hvor han var som Handelsbetjent, fandt de nede i Kj ælderen en Mjødtønde, som havde ligget der i mange År, og når de kom til den, slog det det ene Slag efter det andet inde i den. De blev da rådet til at få den af Huset og få den begravet, ellers vilde det gå galt; hvis Basilisken der inde...
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
Min kones forældre har et lille sted på Flensted mark, som hører til Låsby kirke. Sagnet fortæller, at der på dette stykke jord en gang blev fundet liget af en mandsperson, som ingen kjendte, og der var ingen, som vilde besørge begravelsen. De Låsby mænd jordede ham da i forening, og jorden blev derfor skjænket til kirken. Over det samme stykke jord går...
På Sødal hørtes ofte barneskrig, og herremanden Bay kunde aldrig opdage, hvor skriget kom fra; snart syntes det at være et sted i et bestemt værelse, og snart et andet. Bays eftermand hed Bjerregård, og da han vilde have nogle værelser forandret, fandt han under gibsdækket et barnelig, der lå så frisk, som det var nedlagt i går. Da det blev jordet, hørte...
En gårdmand i rigtig gamle dage på Nørre-Sletten døde og blev begravet. Da folkene, som havde været med at følge, kom hjem til gården og skulde spise, sad den døde mand og red på tagrygningen. Så måtte de have kisten gravet op og have ham lagt deri igjen og båret op på kirkegården. Men det hjalp ikke noget, for da de kom tilbage til gården, sad han godt...
En aften sildig kom en mand ridende forbi Føvling kirkegård, og derfra lød da en rost: "Døden er kommen, men tiden er ikke kommen." Da manden fortalte det, og rygtet kom ud imellem folk, blev sagen undersøgt, og det viste sig da, at røsten kom fra en grav, hvori en gammel aftægtskone nylig var bleven jordet. Derved blev mistanken om en forgiftelse...
Pestkulen på Rødding kirkegård er i den sydostre side. En pige i Håsum var den eneste overlevende, og kun ringede med kirkeklokken og fandt da omsider et karlmenneske. Der er en kuude endnu på kirkegården, hvor kulen har været. En soldat fra Mors blev jordet lige midt i den. Han havde drukket sig fuld og holdt ikke af så at komme til hans overordnede i...
Den gang den sorte død rasede, uddøde hele Haderup byes befolkning så nær som ét menneske. Han tog sig på at kjøre ligene til Vindblæs kirlee og begrave dem der. Da han kom til en dam, de kalder Korre, så tabte han det ene af dem. Da han havde fået de øvrige lig jordet og kom tilbage igjen, fik han øje på liget ved Korren, læssede det op, kjørte tilbage...
Der var en præst i Marri Malten, der hed Lund, han drak hver dag, og han prækede bedst, når han var halvfuld. En adelig dame boede i Koed, men blev jordet i Marri Malien, og der var 3 præster, der boldt ligtale over hende, men han varden villeste. Så kom han et andet sted hen og blev præst, og der døde han i kirken i præstens stol. Degnen kom og vilde...
