Som Børn skulde vi vare os for Pus-Ulden og Pus-Linden. Han vilde tage det Klæder, der hængte ude om Natten, og han vilde også tage Børnene, når de rendte ude om Aftenen. Han vilde tage Tøjet, selv om der var Drenge i det. 1906. Hans Overgård, Gullestrup. Om de såkaldte Æver har jeg meddelt en Del i mine tidligere Sagnsamlinger.
Mads Tyklunds Moder kom en Aften i Mørkningen ind i Sengkammeret, og da så hun, der sad en Kvinde ved Siden af Vuggen og var ved at give hendes Barn Patte. Hun blev ræd og spurgte om, hvem det var, og vilde da vide Besked om hele Sagen. Så fik hun den Besked, at det var en Bjærgmandskone, der havde i Sinde at give Barnet nogle flere Kræfter. Han blev...
En Gang i Halvtredserne var a til Julegilde i Kibæk Mølle. Lav Gildet var allerbedst, hørte vi, at en Soldat var kommen hjem fra Kiel, hvor han lå i Garnison, og han skulde jo derop igjen efter Ferien. Nu vilde vi gjærne se en Soldat, og der bliver så et Par Drenge sendt op og skulde hente ham, og a var den ene af dem. Vi traf ham godt nok, men vi skulde...
Mange har hørt Bjærgfolkene slå deres Kister i Låse i Sædehøj i den nordøstlige Del af Assing. Thomas Pedersen, Gullestrup.
Jens Bærteisen, der boede i Hvedde i Assing, han kj endte Redelighed på alle de Bjærgfolk, der boede i alle de Høje, som er i Fjelstervang, og dem er der mange af. En Aften så han, te Bjærgmanden hans Barn var ude på Siden af Højen det var en Høj ude på Marken, hvor han var fra. I Førstningen troede han ikke, det var et Barn, men noget andet noget, men...
I det trebundne skjel, der er imellem Lading, Borum og Sabro, er et sted, som kaldes Stakkelsgraven, og der er jordet en stàkelsmand, som undlivede sig selv i en af de gårde, der den gang kaldtes for Groobakket og ligger på Lading mark. For at han ikke skulde gå igjen, blev han lagt der. Der er altid en grøn tot både sommer og vinter. Jens Peter Smed,...
Ved Bunderup Bro imellem Ellidshøj og Ferslev, hvor »Jordemodervejen« går over, har der i gammel Tid ligget en Mølle, og der er endnu en hel Plet Jord øst for Åen på Ferslev Grund, der kaldes Mølleholm. Da Åen blev reguleret for en 5, 6 År siden, fandtes der endnu Pæle i den på det Sted, hvor Møllen skal have været. Ferslev S., Fleskum H. Pastor...
Der er en høj lige ved enden af Knud sø, der hedder Knud høj, og der skal en kong Knud være begravet. I tre høje nordvest for skolen skal tre af hans sønner være jordede. Den ene hedder Klovnhøj. Jens Smed. Jævngyde.
Når et barn er nylig født, skal hænderne stikkes i koldt vand, forend det kommer i kirke, så fryser det aldrig.
da.etk.JAT_03_0_00755
I Åsted by ligger en gård, hvor der for mange år siden tjente en karl og en pige, som var kjærestefolk. Manden i gården forførte imidlertid pigen, og derover hængte karlen sig, og han måtte da ikke blive begraven i kirkegården, men blev jordet i et tremandsskjel i byen. Fia dette sted og hen til gården, hvor han havde tjent, kjorer han om natten i en...
da.etk.DS_05_0_00339
Der skal have stået it slag med Svenskerne ved Årre, og de faldne fjender blev så jordede i den høj, der findes på kirkegården vest for tårnet. Lærer Lauritsen, Årre.
På en træplade på klokkestativet ved Borris kirke, Fjends h., står: Stå stille, vandringsmand, når du mig hører klinge, betænk, at jeg en gang til graven dig skal ringe. IX XX XXX XL L LX LXX LXXX XC C, en af disse åre du bæres skal til jorde.
Der gik et liglam her nede ved Tåning kirkegård. Min broder så det om aftenen, når nogen skulde jordes. Han gik tit over kirkegården ad stien og så det og var ikke rigtig glad ved det syn. H. Dødsvarsier.
For mindre end fyrre år siden var det endnu skik i Nordfycn, at når et lig blev jordet, fik det en korslagt saks samt en opslået salmebog, som lå oven på saksen, med sig i ligkisten. Lars Frederiksen. Lig i huset.
Den dag, bruden skal vies, må hun ingen frokost få, men lidet fugle- eller dyrekjød eller andet, som sjadden fåes, ligeledes og noget efter hun kommer af kirken, ti de troer, at bruden haver ingen lykke af den mad, som hun da får.
For en 40 år siden blev en mand henrettet på Ejer mark, og hans lig kom over kirkegårdsdiget og blev der jordet i hjørnet, det nordostre hjørne, med hovedet nede imellem benene. Sådan lagdes det i kisten, og der gror ikke andet end slåentorn over ham. Ane Lavrsdatter, Tåning.
da.etk.JAH_05_0_00322
Pa Benhøj stod galgen i gammel tid, og de henrettede blev jordede under den. Der er siden fundet mange ben på stedet, deraf navnet. Der skal forøvrigt også være fundet urner med ben i. r. p. Randløv. Tåning.
Sønden fjorden bliver der holdt et gilde dagen før jordefærden. Kun kvinder bliver indbudne hertil, og de forsamles, når den døde lægges i kisten. Dette gilde kaldes kistelæg. Nik. Christensen.
Der boede en gammel Kone i Give tæt ved Kirken, hun hed Ingeborg og var synsk. Der gik to Veje sammen lige forbi hendes Dør, og der kunde hun da se Nytårsaften alle de Lig og Rryllupper, der skulde komme i Årets Løb, og hun kunde kjende hele Togene og derefter så beregne, hvem der skulde jordes eller giftes. Chr. Lissau, Vejle.
da.etk.DSnr_02_H_00120
