Pastor Carlsen i Dalby nedre stod og prækede. Just idet han begyndte på en sætning: Og Jesus sagde . . . . blev han vaer, at kirkedøren stod åben, og fortsatte da i samme åndedrag: Å, luk døren der! pens. lærer Johansen, Vejle.
En Aften skulde min Moder hen og være ved en syg, og den Aften og Nat lå jeg da ene hjemme. Så kunde jeg ikke sove, og pludselig er der noget, der lægger sig oven på mig så tung så tung så tung, og jeg kunde ikke røre mig af Stedet. Så blev jeg så underlig, og min første Tanke var da: Å, Jesus, hjælp mig dog. Men det vilde ikke vige. Så slog jeg Kors for...
Man mener, at Tornekronen, Jesus bar, var bunden af Kristtorn. A. H. Poulsen.
Der går et baud om dette hus, Jesus, vær her inde ! Velsign os alle, store og små, velsign de unge og gamle også, velsign vor mark, velsign vor eng, velsign vor pige og vor dreng.
Det skal al' tid nok regne den søndag, vi bar evangeliet: Jesus græder over Jerusalem. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_01_0_00557
Fra Brandstrup, Vindum Sogn. (Se også J. F. IV S. 402.) Jesus op på Bjærget red, hans ene Fod af Leddet vred, så bad han til Vorherre, det måtte komme i Led og i Lav', Led i Led og Sen' i Sen'. Vindum S., Middelsom H.
En gammel Mand, der boede oppe i Marken på Læsø, var også bleven signet, og han sagde, at den, der signede ham, begyndte sådan: Da Jesus ned ad Bjærget red, da stødte han sin ene Fod. Mere kunde han ikke huske af det, men han havde nok heller ikke hørt det alt sammen. Fru Abrahamsen, Mølholm. Læsø.
En Kjærnestav af Røn kan ikke forgjøres, for Jesus blev korsfæstet på en Røn. J. M. Tind, Fårup. Vindum S., Middelsom H.
Når der skal læses over køer, så begyndes talen med denne snak: Jesus op ad bjærget red, ham fulgte de tolv apostler.
At signe for vred. Herre Jesus op ad bjærget red, siu foles hestes fod han vred, så tog han over den med to hænder og ti fingre i navn G. F.. .. Lærer Lauritsen, Sulsted.
Når man har viedet sin fod: Jesus gik ad lide, han sin fod skride, han sig bade med ti fingre og ti gode Guds eugle. I uavn G. F. . . . De vulgi.
Der er mange påilfors, der tror at kunne stille blod ved denne formular. De stiller de tre første fingre af hånden oversåret og siger: »Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Jesus, Mari as søn, blev døbt i Jordans flod.« I navn .... P. Christensen.
Her går et bånd omkring vort hus, Jesus er her inde. Her må ikke en tyv i huset gå, for Jesus er her inde, her må ikke en skalk for doren stå, for Jesus er her inde. Velsign os G. f., velsign os G. s., velsign os G. d. h. Å. Amen. P. Dorph.
Wassens skomager sagde jo til Jesus: «Gå væk du ....,» den gang han stod til stød ved hans hus. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
En dag Jesu fader var ude at tømre, var der et stykke tommer, der var blevet for kort for ham. Da Jesus så det, sagde han: «Fader, tag du ved den ene ende, så skal jeg tage ved den anden.* Da de nu halede i tommeret, blev det så langt, at det lige var til pas. Marie Johansen, Bøffelkobbel.
Denne bog er i min eje, Jesus, lær mig dine veje, at jeg salig blive må, når jeg skal af verden gå.
For vrid af et led. Man sætter sig ned på gulvet i en mørk stue og siger: Da Jesus op ad bjærget red, da vred han der sit fodeled, så satte han sig der til at signe. Jeg siguer i sener, jeg signer i årer. Fadervor og tre kors over det forvredne sted. Vennebjærg. A. K. Jensen, Jelling.
da.etk.DS_07_0_01659
Og Jesus ned ad bjærget red, og der vred han sin fod af led, så lagde han sig ned at signe, sener i sener, kjød i kjød, blod i blod og årer i årer. I navnet G. P. o. s. v. Læses tre gange, mens der stryges op og ned ad foden. S. Ditlevsen, Elsted.
Gjæænde : kjælen, næsvis. Hammerum h. P. K. Toksvig. Marie Jensen.
da.etk.JAT_06_0_01296