Når en ko kaster kalven, skal man halshugge denue saltiende pæ et dørtræ og så grave æ bele krop ned på en korsvej, sideu solen er nede. Inde midt på en mands mark duer det ikke, altså skal korsvejen være ved et markskjel. Man kan også kaste kalven levende ned uuder dørtræet. Det blev prøvet hjemme i min drengetid. Kristen Ebbesen, Egtved.
Har et hoved fået kvolster, så bliver det så stort æbag ved æ bør, og øjuene rinder sådan på det. Så skal man bide et lille stykke af enden af kreaturets tunge. For ikke at røre ved tungen selv, lægger man et lille stykke linued klud om tungen og bider da med det skarpe af sine tænder. Som dreng har a bidt enden af én. Nogle mener, at det er Mariehøns,...
Når kreaturerne får en vondkåål i dem, skal de om på ryggen. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DS_07_0_01777
Lostok skal være sundt at koge og give kræet, når det skader noget. Kristen Ebbesen, Egtved.
En mand her i Hjehndrup fik en karl til at komme noget blåsten i vandtruget til en anden mands køer, og så døde de alle sammen. Så vilde den mand ned til den kloge mand i Vejle og have at vide af ham, hvem der havde gjort det. Han siger, at de skal tage lungen og hjærtet og struben af en af de døde kreaturer og hænge op i skorstenen eller ved kakkelovnen...
Eu gammel kone, der boede i Fuglsang, bun forheksede pnesteus kjøreheste. han havde at kjøre til Egtved med. A véd ikke, hvor mange gauge hun gjorde det. men sá såre han kjøbte et nyt par, så stuvtedb de. Præsten vilde på ingen måde tro, at der var hekseri til, for det var i den rationalistiske tid, men endelig fik karlen magt med ham og tik lov til ut...
Slår man heksen i næse og mund, så blodet nåer jorden, er hekseriet ovre. Men de holder gjærne deres forklæde eller hænder for, at blodet ikke skal komme til jorden. Kristen Ebbesen, Egtved.
En kone i Fer up havde en gris, der stod og skreg alle tider. Så blev hun rådet til at søge Povl Sørensen i Lejrslcov. Da hun nu kom i nærheden, gik hun og spurgte om, hvor han boede, for bun var fremmed på egnen. Så kom hun til ham ude i gården, han stod og satte vognkjæppe i en vogn. »Er det her, Povl Sørensen boer?« »Ja, det er, og kommer du, for...
En karl tjente ved en heksemester. Så stod han en dag og pissede under en hyld, og da blev han så syg, te det var forfærdelig. »Hvad vilde du der?« sagde manden til ham. Han vidste nok, hvad sygen karlen havde fået, forsagen var, at manden havde sat en sygen hen i den hyld, og da han nu havde stået der, havde han fået den. Hyldene kan man nemlig sætte...
da.etk.DS_07_0_00762
Der er hekse til, som ved deres slemme kunster kan forårsage, at en sørejse får et ulykkeligt udfald. Jeg husker således at have hørt om jagten Helgesen, der i flere dage lå sejlfærdig for at afgå til Island, men hver morgen kom der en gammel kone, der ansåes for en heks, ud af sin gadedør og så på skibet, hvilket jo var nok til at bringe ulykke over...
En heks havde en gang solgt en fjerding smør, men havde af en fejltagelse solgt den fjerding, hvoraf huu heksede smørret, for folkene, som kjøbte det, undrede sig over, at smørret ingen ende vilde få, hvorefter de nøje undersøgte fjerdingen. De fandt da en stor skruptusse på bunden, der straks smuttede væk. Kr. E.
da.etk.DS_07_0_00613
Det andet åi'tog heksene mælken af mine køer. Nara skummede, var det nederste halve af mælken blod. Kristen Ebbesen, Egtved.
En heks kan ikke gå over en synål eller to synåle i kors, uden at hun skræver over det. En skrædder sad og syede og så ud ad vinduet, og da så han en gammel kone komme i gården, som almindelig var antaget for en heks. Så løb han ud i forstuen og lagde en synål. Men hun kom lige godt ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
De kloge mænd kan blæse låse op. En mand her i Egtved siger, at Hjelmdrttp-smeden en aften kom ind ad den låsede dør og stod ved hans seng. MeU han er jo også bekjendt for at være klog. Kristen Ebbesen, Egtved.
Der var en klog mand i Vejle, der hed Jakob Frederiksen, han gik ud på landet og doktrede på folk og kræ og var en stor heksemester. Han kunde også slå øjne ud på tyve. På StoreGrundet lå li karle i et kammer en nat. De 13 var gået iseng ved sengetid, men den fjortende kom ikke hjem inden midt om natten. Så fornam han, at alle klæderne lå rundt omkring...
En mand vester fra, der kjørte med stude, kom kjørende hjem ad fra Vejle en aften. Landevejen der vester på går om ved Peterslwlms enge. Så går han hen til eu høstak og tager en børren hø og vil lægge i hans vogn at bede med. Lav han nu griber fat i det, kunde han ikke give slip på høet eller komme fra stakken, og så måtte han der blive stående, til...
En kone kom om ved nogle karle, der gik og pløjede. Så sagde de til hende: »Du kan jo hekse.« Ja, det kunde hun også. Så spørger de om, hvad der nu skulde forrettes i dag. Ja, det vidste hun snart ikke og stod og betænkte sig lidt. Så siger hun : »A kan få jere heste til at skjenne inden aften alle sammen.« Der var en 4, 5 spænd der ude at pløje, og de...
Når en tager æ klink med sig hjemme fra, er det ens egne bi, og det er en gammel regel, at dem må man beholde. Kristen Ebbesen, Egtved.
Der var en klog mand i Vejle, der hed Jakob Frederiksen, han gik ud på landet og doktrede på folk og kræ og var en stor heksemester, ja, kunde gjøre alt det, folk vilde have ham til. Nogle gav ham penge for det, og nogle smør og flæsk. Når bønderne kjørte til kjøbstad, var der en bod, hvor de skulde give accise, og da han kom til den bod, -\ ar han jo...
Der var en mandomme på Strdrup, en herregård sønden for Kolding, han havde en dragedukke. Det var et lille levende menneske, der lå i en æske i en dragkisteskuffe. Der boede en kone her i sognet og er død for nogle år siden, hun sagde, at hun havde set den tit. Den kunde rejse sig op i æsken og se på dem, og den samlede mange penge til manden. Han havde...
da.etk.DS_06_0_00678
