En pensioneret ridefoged fortalte min fader, at det slet ingen kunst var at gj^re levende bier. Han havde kjendt en mand, som øvede denne kunst og lavede bier til tusender. Men da han blev båren til graven, kom alle bierne i store sværme og sang i luften: »O Jesu, sødt at mindes dig!« Af den årsag lod han det være. Manden boede ved Åbenrå, hvor min fader...
På Hellebjærg var der først aldrig forslag i nogen ting for manden. Men da han fik den anden kone, sagde hun al tid: «Kors i Jesu navn!» og det hjalp. Jorg. Hansen.
da.etk.DS_02_G_00239
En mand i Grene var hellig, men tillige slem til at slå hans kone. Så kommer præsten, der havde hørt det, og vil irettesætte ham. Men han svarte ham: A kan ikke tro, det er nogen synd, for a gjør det altid i Jesu navn. Lærer Jensen, Tårs.
Over en seng i en anden gård i Vilslev står: Nar mine lemmer hvile sig, da våg, o Jesu, over mig. Over indgangsdøren står: I ald min brøst er Gud min trøst.
Over indgangsdøren til Blegind præstegård står indskaret ved siden af Jesu monogram: Gud huus og hiæm bevar og os fra uluck spar. E. T. K.
da.etk.JAH_03_0_00086
For ajlen skrives: Lungdines, hvi stak du Jesu mine? stil blod, løb vand. I navn. . .
Norden for Vilslev har der i et hus været spøgeri. Hver aften kom en seks, syv kalve, og folkene kunde ikke være der for dem. Så hentede de pastor Clausen i Nørre-Fardrup, og så blev der ro. A har kjendt karlen, der kjørte for ham. Der vilde komme nogen og tage i tømmen og tage det ene hjul af, men han kerte sig ikke derom. Så kom præsten og sagde: "Kjør...
En præst i Råager, Bruun, mærkede en aften, at præsten i Skjærbæk, Gjvlstrup, var i forlegenhed, og så gik han ud til karlen og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre. Nej, det kunde ikke lade sig gjøre, de kunde jo hverken se vej eller sti. Jo, han skulde, og ingen ting bryde sig om. De kjørte så; karlen syntes, de kom over et vand...
da.etk.DS_04_0_00943
En dag Jesu fader var ude at tømre, var der et stykke tommer, der var blevet for kort for ham. Da Jesus så det, sagde han: «Fader, tag du ved den ene ende, så skal jeg tage ved den anden.* Da de nu halede i tommeret, blev det så langt, at det lige var til pas. Marie Johansen, Bøffelkobbel.
I Elsted ved Århus var der en pige, som blev bjærgtagen. Hun havde, mens hun passede køer, lagt sig til at sove på en høj, og så tog bjærgfolkene hende. Men så var der eu klog degn der på egnen, ham søgte pigens forældre. Degnen sagde også, at han nok skulde få pigen fra bjærgfolket, og en aften gik pigeus fader og degnen ud til højen. Deune sagde, at nu...
En dreng havde skrevet på omslaget om sin bibelhistorie: Om nogen nu vil vide, hvem denne bog tilhører, så kan han se her oven til, hvad navn den med sig fører; rig er jeg ikke, men en synder er jeg vist. ingen véd min lykke uden hr. Jesu Krist. J. M. Jensen, Stenum.
Igjennem Tvede præstegård gik en gang en kjørevej. En mand, som endnu lever, fortæller, at da han som karl tjente i præstegården, og en aften gik ind i stalden, løb der en hund lige imellem benene på ham, og den peb så svært. I det samme hørte han en grumme dummel på porten; han gik da hen og lukkede porten op, men der var ingen ting. Så snart han var...
Efter sagnet fortælles, at Jesu kors var af bevreask, og derfor, når der er torden i luften, kan de blade ikke være stille, de bevrer, om også det er blikstille vejr. Jesu tornekrans var af hoffeltorn (o: kristtorn, vintergrønt). Her kaldes den vintergront. Dørup.
da.etk.DS_02_G_00251
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
