203 datasets found
Danish Keywords: jesu Place of Narration: Kodallund Hvirring ved Horsens
Når gamle folk skal i en ren skjorte, siger de, idet de spytter igjennem skjorten: »Pøjl i Jesu navn« (nemlig for at værge for Djævelen, Trolden eller lignende). J. A. Jensen.
Når man vil binde en snog, så siger man: Suogen vreder, busken breder tre mænds favn i Jesu navn. P. L. .1., Jelling.
da.etk.DS_06_0_00964
Når gamle folk skal i en ren skjorte, siger de, idet de spytter igjennem skjorten: Pøj, i Jesu navn, nemlig for at fordrive troldene, djævelen o. lign. J. A. Jensen, Balle.
Der var spøgeri i den ene af OJsgårdene, og ingen vilde være der. Min bedstemoders fader kom så til at bo der. Den første nat han lå i gården, var der sådan en allarm i storstuen, og så rejste han sig og gik hen og lukkede døren op og sagde: "Vil I nu ikke lade os være i Guds og Jesu Kristi navn." Så blev der sådan en tummel op af den skorsten, som den...
En præst havde glemt alterbogen i kirken. Da det blev aften, vilde han bruge den og bad pigen om at gå op efter den. Hun var jo lidt bange, men han sagde, at når hun gik ind, skulde hun blot slå kors for sig og sige: "I Jesu navn!" Så gik hun, men karlen fulgte efter o. s. v. Om morgenen savnedes karlen og fandtes da reven i stumper og stykker, der lå...
Jesu kjortel, som stridsmændene kastede lod om, strikkede Jesu moder Marie, da han var lille, og efter som Jesus voksede, voksede kjortelen med, og endskjondt han bar den stadig, blev den dog ved at være som ny. A. E. Jakobsen.
I Kijij'int) kirke pa Falster er der et maleri, som forestiller Jonas slugt af hvalfisken, og så står der underneden Jonas af hvalfiskens bug råber jammerliL't ud op til Jesu øre for at komme på det tfirre. Lærer Rosinus Lavrsen, Ollerup.
Når der ringes sammen til gudstjeneste, tager mange gamle og en del yngre mænd til hatten, så snart det første klokkeslag lyder. Forhen bøjede de gamle i kirken altid deres knæ, når Jesu navn blev nævnet. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
da.etk.JAT_04_0_00219
I Dronninglund gik kvindfolkene og plovede og tarsk i laden og mogede. Jeg kan godt buske, at min moder var med til det samme arbejde. De gik altid i skindskjorter både vinter og sommer, men om vinteren var tovet på, og det vendte ind ad til kroppen, om sommeren gik de med skjorter uden tov på. Når nu i hostens tid pigerne gik og bandt op med deres...
da.etk.JAT_03_0_00280
En Signeformular mod Forgjørelse og deslige, sålcdes lydende: 1 Jesu Navn går jeg ud, og går jeg ind, Herren er med mig på alle mine Veje. Fri er jeg (N. N.) for Trolddom, Forgjørelse, Kolik, alt ondt både indvortes og udvortes, ja, for alt Spøgeri og Fandens 1 ist, min Frelser er Jesus Krist. Niels Hansen, Bybud, Horsens. (Horsens).
da.etk.DSnr_06_0_00616
Min Bedstefader var Vognmandskusk og kjørte fra Århus til Silkeborg. En Aften, da han kom til en Hulvej ved Brabrand, vilde Hestene ikke gå op ad den. Han stod nu af og kikkede gjennem Hovedluget, for at opdage, hvad det var. Da lå der en Hund forved Hestene. Han sagde så: »Forsvind i Jesu Navn!« og nu forsvandt Hunden, og han kunde kjøre videre. Men...
da.etk.DSnr_05_0_01098
I Humlebæk på Nordsjælland dode en rig Kromand, der ikke kunde få Ro i sin Grav. Folk så ham ofte og var meget bange for ham. Så var der dog en, som dristede sig til at spørge ham: »I Jesu Navn, hvad vil du?« Han svarede, at han havde gjetnt en stor Sum Penge i hans Skorsten, og den skulde en fattig Student have, og nu kunde han ikke få Ro, før han fik...
As Præst kom kjørende, og lige med et gik Vognen i Stå, Hestene kunde ikke trække den længere. Han havde en Bog, han læste i, men det kunde ikke hjælpe, og han måtte have Hjælp fra Præsten i Barrit. Der blev så tre manet ned på den Made, der ligger snært ved Vejen på højre Hånd fra Palsgård, og der sees endnu tre Tuer ved et Led imellem Kirkholm og...
da.etk.DSnr_05_0_00399
Der var en Herre på Palsgård, som var så slem, og da han døde, kunde de ikke være på Gården for ham. Så skulde han manes væk, men hverken Præsten i Bårup eller i Skjolde kunde magte ham. Men så kom Præsten i As, han kunde. Han var kj ørende ud til det Sted, hvor Gj engangeren skulde manes ned, og da han stod af Vognen, sagde han til Kusken, at der vilde...
da.etk.DSnr_04_0_00297
Lige op ad Kolby Kirkegårdsmur ligger Graverens Hus. Nu traf det sig en Aften, at Konen meget sent gik uden for Døren og så' da en Ligskare drage ind på Kirkegården. Hun fik Lyst til at se efter, hvad den vilde foretage sig, og gik da bag efter hen til Porten, på hvilken hun lagde sine Arme for i Ro og Mag at betragte Skarens Færd. Men strags kom en af...
I en gammel Bog har jeg fundet sådan Påskrift: Kiøbt i Horszens for 3 Sledtdr. gud unde mig denne Ath lesse och grundellig att forstå, att ieg Effter dette liff dett Euig Kunde få. bogen haffuer Engen liff huo den Stiell han Er Iche beder En En Thiyff, bogens eyer Mannd Er ieg Vnderschreffne...... Anno 1669 dend 24' Julij Arffuede min Hustrue Johan...
da.etk.DSnr_02_G_00223
Mod forgjørelse. I Jesu X navn går eller kommer jeg ind, Herren er med på alle mine veje. Fri er jeg (N. N.) fra al trolddom, forgjørelser, misundelse og alt andet ondt og Satans list, min Frelser er Jesus Krist X x navn Gh F. X> G. S. X °g G", d. H. Å. X Amen. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00881
En heks sagde til sin pige, en dag før hun gik i by: »Når du kommer floden i kjærnen, skal du sige : En skefuld fra hver gård og to fra æ præstegård.« Men pigen sagde: «En potfuld fra hver og to fra æ præstegård.« Så blev der for mange, og da konen kom bjem, stod hun i fløde til knæerne. Heksene red st. Hans nat på en limstage. De kan også ride på en...
da.etk.DS_07_0_00607
En pensioneret ridefoged fortalte min fader, at det slet ingen kunst var at gj^re levende bier. Han havde kjendt en mand, som øvede denne kunst og lavede bier til tusender. Men da han blev båren til graven, kom alle bierne i store sværme og sang i luften: »O Jesu, sødt at mindes dig!« Af den årsag lod han det være. Manden boede ved Åbenrå, hvor min fader...
da.etk.DS_07_0_00559
En mand her i Lindeballe hans so var bleven henne. Så gik han til en klog kone, hun skulde sige ham, hvor den var. Det kunde hun ikke forend næste dag, så kunde han komme igjen. Men han gik ikke hjem, han lagde sig ude i et høgulv. Ud på natten vågner han ved, at konen huu råber: »Meris, Meris, sæj mæ, hur æ mand hans sow æ bløweu å.« Så hørte han en...
da.etk.DS_06_0_00904