379 datasets found
Danish Keywords: jesu Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
I Tinglev ved Flensborg var et par kjærestefolk, kailen var lidt simpel, men pigen munter og klogtig. De gik nu en dag i hosten med hinanden forbi en dam, som var temmelig dyb. Med ét giver karlen pigen et så voldsomt skub, at hun driver ud i vandet. Hun søger med anstrængelse at komme op igjen, men karlen støder hende længere ud med sin rive. Endelig...
da.etk.JAT_03_0_00506
I min moders fødeby boede en kandidat, som havde taget eksamen i Kiel, mon ejede en bondegård i Tinglev. Han havde med lidet held ofte forsøgt sig på præstevalg og gav sig derfor til sidst tabt i den henseende. Han havde godhed for en pige, som aldeles ikke gjengjældte hans følelser. Hun holdt af en anden ung fyr og gik stundtim til dands med ham. Det...
da.etk.JAT_03_0_00505
Kloer det venstre øje, skal man snart få foræret et eller andet, men det højre . . skal man snart græde. A. L.
da.etk.JAT_03_0_00408
“Æ kuen græd, å æ bøen græd, å law æ så te mæ sjæl, ståj æ bitterdo å å slukgræd”, sagde en mand til en anden, hvem han fortalte, at hans hus var brændt. Tingelev egn. Anua Ludvigsen.
da.etk.JAT_03_0_00010
På Trøjborg slotsport skal der i Rantzaus tid en morgen være skrevet med kridt: Sur mælk og skimlet brod, Fanden slå grev Kantzau dod. Der neden under skrev greven: Er du en ærlig karl, så nævn dig. Morgenen derpå stod af den ubekjendtes hånd: Du er en skjæim, jeg kjender dig. Det stod egentlig på tysk: .... so nenne dich . . . . ich kenne dich. A....
da.etk.JAT_02_0_00245
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: “Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen!” Derpå tog han stenen og bar...
da.etk.JAT_02_0_00178
Når man ser den første stork pille sig, skal man plages af utøj. A. L.
da.etk.JAT_01_0_01429
Når alle bistader går ud, tyder det ejerens dod eller andet vanheld for ham. A. L.
da.etk.JAT_01_0_01398
Himmelkyllingen (mariehønen) betragtedes i foråret forventningsfuldt af mange især fattige folk, ti lige så mange prikker man talte på vingedækkerne, lige så mange mark kom rugen til at koste. A. L.
da.etk.JAT_01_0_01394
Når en høne ofte skriger, må den slagtes, ti ellers hidskriger den noget ondt. A. L.
da.etk.JAT_01_0_01139
De kreaturer, som har ister, er det ondt at miste pludselig, ti da vil der ske mange ulykker derefter, hvorimod deres dod, som har tælle, ikke betyder ondt. Derfor trøstede en kone en anden med de ord: *Tak du Guj, lil Maren, te de er et tællehøved å int et isterhoved, for så kund do int haj se din sællehed to ænnd. A. L.
da.etk.JAT_01_0_01058
En tør rænd og en våd tvorn de gier hunnen hø og kvorn. j. p
da.etk.JAT_01_0_00871
De græjs, æ rænd (marts) gier, det sluges a æ tvorn (april). 870 og 871. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00870
Kommer æ int om Guds hællen daw, så kommer æ om Karens daw, væn æ å skal kom kry vend ve en staw. Om vinteren. Filer: Guds hællen dav, må do mæ vendt, men kommer æ int Guds hællen daw o. s. v. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00814
På Margretes nat sættes nodderne i hat. a. L.
da.etk.JAT_01_0_00766
Regner det Syvsover dag, skal det blive en noget vad og vanskelig høst. A. I..
da.etk.JAT_01_0_00757
Vittus og Urbanusses dage (45.juniog25.maj) var også meget vigtige, af stor velsignelse, når det da var godt vejr. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00745
Mathis skal brække is, finder ban ikke, så lægger han selv bro. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00663
Pers nat parres agerhønsene. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00641
Haj æ den magt, Povl bar, sa vild æ frys æ vorm a æ fæ å æ bark a æ træ å æ kal i æ ko a æ tærsker i æ lo. Sådan siger Fer. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00589