Min Moders Bedstefader Clausen var også synsk. En Aften han lå i Sengen ved hans Kone, bad han hende om at gå ud og hente ham et Glas Vand, for han var bleven tørstig. Hun går ud til Kjelden efter Vandet og kommer ind igjen med det. Men da siger han helt rolig: »Gå uden om det der,« og så pegte han ad det, »der står en lille Ligkiste.« Hun så' ikke...
Mine Forældre boede på Gården Ravnbjærg i Frørup Sogn. Der var en meget stor Sal, og en Dag, min Moder vil gå derind, ser hun, at der oppe i Salen stod en Ligkiste. Så siger hun til sig selv: »Jeg skal da op og se, hvem det er,« men svarer sig selv i det samme: »Nej, det kunde være en af dine,« og så var Synet forsvundet. Det var nu om Dagen, hun så'...
Min Moder kom en Gang og vilde gå ind i Gjæsteværelset det var, mens vi boede i Frørup , hvor Sengene stod med Hovedenderne ind til den modsatte Væg. Men da hun kom, var de skubbede sådan til Side, at de stod for Døren, og hun kunde ikke få den op. Hun ser en død Mand ligge i den ene Seng, men kan ikke blive klog på, hvem det er. Så siger hun højt:...
1845 lige ind til Jul stod æ og min Broder ved Sande Kro, Østerløgum Sogn, mellem Åbenrå og Ribe, og ventede efter mine Forældre, der var til Stads i Åbenrå. Da hørte æ en Trampen i det fjærne, der immer kom nærmere, og så viste der sig en lådden Skikkelse med Øjne så store som små Tekopper og med Hænderne op ved begge Sider af Hovedet. Det kom forbi mig...
Et Par Karle fra Mjøls havde været her i Byen, og da havde de hørt fortælle, at det just var Midsommeraften, og når de nu gik hjem og kom forbi Skedebjærg, vilde de Klokken 12 se et Lys skinne imellem nogle Høje inde i Skoven, og der, hvor det Lys stod, lå en Skat begravet, som kunde hæves netop den Aften. Men der måtte ingen af dem tale et Ord, imens de...
Min Moders Bedsteforældre boede henne i Søndergade her i Byen tæt ved Sønderport. Oldemoder så en Middagsstund en Mængde Småfolk af dem, de kalder Underbusser, ude i Gården tæt ved Stalden. De dandsede Kringelkrands med hverandre. Det havde til Følge, at Folkene brækkede Stalden ned og byggede den op et andet Sted. De troede altså, at deher Underbusser...
da.etk.DSnr_01_0_00152
En mand i Grene var hellig, men tillige slem til at slå hans kone. Så kommer præsten, der havde hørt det, og vil irettesætte ham. Men han svarte ham: A kan ikke tro, det er nogen synd, for a gjør det altid i Jesu navn. Lærer Jensen, Tårs.
Over en seng i en anden gård i Vilslev står: Nar mine lemmer hvile sig, da våg, o Jesu, over mig. Over indgangsdøren står: I ald min brøst er Gud min trøst.
Over indgangsdøren til Blegind præstegård står indskaret ved siden af Jesu monogram: Gud huus og hiæm bevar og os fra uluck spar. E. T. K.
da.etk.JAH_03_0_00086
For ajlen skrives: Lungdines, hvi stak du Jesu mine? stil blod, løb vand. I navn. . .
Norden for Vilslev har der i et hus været spøgeri. Hver aften kom en seks, syv kalve, og folkene kunde ikke være der for dem. Så hentede de pastor Clausen i Nørre-Fardrup, og så blev der ro. A har kjendt karlen, der kjørte for ham. Der vilde komme nogen og tage i tømmen og tage det ene hjul af, men han kerte sig ikke derom. Så kom præsten og sagde: "Kjør...
En præst i Råager, Bruun, mærkede en aften, at præsten i Skjærbæk, Gjvlstrup, var i forlegenhed, og så gik han ud til karlen og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre. Nej, det kunde ikke lade sig gjøre, de kunde jo hverken se vej eller sti. Jo, han skulde, og ingen ting bryde sig om. De kjørte så; karlen syntes, de kom over et vand...
da.etk.DS_04_0_00943
En dag Jesu fader var ude at tømre, var der et stykke tommer, der var blevet for kort for ham. Da Jesus så det, sagde han: «Fader, tag du ved den ene ende, så skal jeg tage ved den anden.* Da de nu halede i tommeret, blev det så langt, at det lige var til pas. Marie Johansen, Bøffelkobbel.
I Elsted ved Århus var der en pige, som blev bjærgtagen. Hun havde, mens hun passede køer, lagt sig til at sove på en høj, og så tog bjærgfolkene hende. Men så var der eu klog degn der på egnen, ham søgte pigens forældre. Degnen sagde også, at han nok skulde få pigen fra bjærgfolket, og en aften gik pigeus fader og degnen ud til højen. Deune sagde, at nu...
En dreng havde skrevet på omslaget om sin bibelhistorie: Om nogen nu vil vide, hvem denne bog tilhører, så kan han se her oven til, hvad navn den med sig fører; rig er jeg ikke, men en synder er jeg vist. ingen véd min lykke uden hr. Jesu Krist. J. M. Jensen, Stenum.
Igjennem Tvede præstegård gik en gang en kjørevej. En mand, som endnu lever, fortæller, at da han som karl tjente i præstegården, og en aften gik ind i stalden, løb der en hund lige imellem benene på ham, og den peb så svært. I det samme hørte han en grumme dummel på porten; han gik da hen og lukkede porten op, men der var ingen ting. Så snart han var...
Efter sagnet fortælles, at Jesu kors var af bevreask, og derfor, når der er torden i luften, kan de blade ikke være stille, de bevrer, om også det er blikstille vejr. Jesu tornekrans var af hoffeltorn (o: kristtorn, vintergrønt). Her kaldes den vintergront. Dørup.
da.etk.DS_02_G_00251
Min Fader plejede at kjøre fra Bjærgby til Skagen med Korn og hente Fisk igjen. En Nat, da han kjørte fra Skagen, blev Øgene stående lige med ét, og han kunde ikke få dem af Stedet. Det var Øg, han havde selv født op og var altså godt kjendt med. Så gik han af Vognen og hen for ved Øgene og slog Kors for dem og sagde: »I Jesu Navn!« Derefter stod han op...
Pastor Bruun i Spentrup var en Gang henne at mane. Da han gik fra Kusken, sagde han til ham, at han skulde ikke bryde sig om, om der kom nogen og sagde: Kjør nu. Han skulde ikke bryde sig om det, inden der kom en, som kunde sige: I Jesu Navn. Der kom tre efter hinanden og sagde: Kjør. Men han holdt Stand. Da de kom hjem, sagde han til Kusken, at han...
