Der var en Præst i Bylderup, der hed Krångård, han var sprænglærd, men en Særling. Når han vilde have nogen af hans Familie enten Kone eller Pige til at komme ind i Kammeret til sig, hvor han sad og studerede, så havde han en Hestesko at smide imod Døren, så snart de så hørte Babalderet, så kom de. Han fortalte om Gjengangerne, at det ene Hundredår gik...
Der er nogle Agre ude på Rørkjær Mark ved Tønder, hvor Svenskerne havde deres Lejr, da de lå her i Landet. En af dem blev skudt, for det han havde forset sig, og lige østen for Børkjær er en Trekant, der den Dag i Dag kaldes æ Ryttergrav, der blev han begravet. Som Dreng skulde æ tit der forbi om Aftenen, for vi havde Mark på Rørkjær Mark, men æ var ikke...
Burkal og Bylderup Kirker ligger en lille halv Mil fra hinanden. Den Gang de byggede dem, da havde Bygmestrene kun én Hammer, og den smed de fra den ene Kirke til den anden, eftersom de brugte den. Det var da et Tegn til, at der var Kraft i dem. Burkal og Bylderup Sogne, Tønder Nørre A. Mathias Pedersen, Ribe.
Min Fader boede i Trolddal i Lintrup. Han var en ivrig Agitator for Danskerne der i Sognet, og derfor havde Tyskerne altid et godt Øje til ham. Så var det i 1849, da sad vi hjemme en Aften og hørte sådan en sær Lyd udenfor, det dundrede og klirrede, ligesom der var Glas i det, som gik itu. Så siger vi til hinanden: »Nu ruste Stendiget ned!« det kunde...
Min Moders Tante havde en Søn, der var Sømand. Hun var så forfærdelig angst af sig, og Sønnen drillede hende da med, at han vilde vise sig for hende, hvis han skulde gå til Bunds. »Nej, det må du da ikke på nogen Måde.« Jo, han skulde nok. En Nat vågnede hun ved, at hendes Søn stod i Døren, blot iført Skjorte og drivende af Vand. Hun kunde strags kjende...
Jerusalems Skomager hvilte sig på en Plov Juleaften. M. Pedersen, Ribe.
Da Vorherre havde skabt Adam og Eva, havde han glemt at give dem Hovedhår. Så lavede han en Salve og sagde til dem, at de skulde smøre deres Hoveder ind dermed. Det gjorde de, og så tørrede de Fingrene af imellem Benene. Salven gjorde god Virkning. Uffe Birkedal.
Der var to Nisser, den ene var i Emmersbøl og den anden i Hostrup. De stjal Foder fra hinanden, og en Aften kom de imod hinanden, da de gik med deres Byldter. Så kom de til at slås, og på det Sted, er der endnu et stort Gaf ned i Jorden. Det er ved et Sommerdige Og let at se. Mathias Pedersen, Ribe. De moder for Vandet om Sommeren, at det ikke skal gå op...
En Kjæmpegrav nu Gårsted Høj kaldet i Understed Sogn ... og tydelig røbe de hule Drøn, som gjenlyde ved at slå på denne Høj, at den indvendig er hul, hvilket gamle Folk endnu betyde at må være Tilfældet, da de som Børn have nedstukket i samme Hyrdestave, der ere faldne fra dem, og hvis Nedfald i det dybe de tydelig kunde høre. Oldn. Ark. Understed 1808....
Tømmerby mølle blev for omtrent 100 siden berygtet for spøgeri. Der begyndte på én gang at blive spektakel om uatten ikke alene i møllen, men også i møllehuset, og det rumsterede alle vegne både i kjælder og på loft, og flere gange, når folkene sad ved bordet, kom ølkovsen spaserende hen ad bordet fra den ene ende til den anden. Også børtes undertiden...
Da man vilde opbygge Randbøl kirke, havde man intet held dermed; ti hvad man byggede op om dagen, blev nedrevet om natten. Omsider mærkede man jo nok, at stedet, man havde valgt til byggeplads, var i en eller anden trolds magt, og man blev da nødt til at søge om en anden plads. Til den ende tog man to bøller og slog dem løs om aftenen, og hvor man så...
Noget syd for Lindknud kirke er der noget krat, Bogeskov kaldet. I dette krat opholdt der sig en lindorm, som gjorde stor skade og indjog folk stor skræk. Endelig gjorde man stor jagt på den, og drev den omsider op på en lille hoj, omkring hvilken man antændte et stort bål, som opbrændte lindormen. På denne hoj blev senere kirken bygget og fik navnet...
En mand i Grene var hellig, men tillige slem til at slå hans kone. Så kommer præsten, der havde hørt det, og vil irettesætte ham. Men han svarte ham: A kan ikke tro, det er nogen synd, for a gjør det altid i Jesu navn. Lærer Jensen, Tårs.
Over en seng i en anden gård i Vilslev står: Nar mine lemmer hvile sig, da våg, o Jesu, over mig. Over indgangsdøren står: I ald min brøst er Gud min trøst.
Over indgangsdøren til Blegind præstegård står indskaret ved siden af Jesu monogram: Gud huus og hiæm bevar og os fra uluck spar. E. T. K.
da.etk.JAH_03_0_00086
For ajlen skrives: Lungdines, hvi stak du Jesu mine? stil blod, løb vand. I navn. . .
Norden for Vilslev har der i et hus været spøgeri. Hver aften kom en seks, syv kalve, og folkene kunde ikke være der for dem. Så hentede de pastor Clausen i Nørre-Fardrup, og så blev der ro. A har kjendt karlen, der kjørte for ham. Der vilde komme nogen og tage i tømmen og tage det ene hjul af, men han kerte sig ikke derom. Så kom præsten og sagde: "Kjør...
En præst i Råager, Bruun, mærkede en aften, at præsten i Skjærbæk, Gjvlstrup, var i forlegenhed, og så gik han ud til karlen og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre. Nej, det kunde ikke lade sig gjøre, de kunde jo hverken se vej eller sti. Jo, han skulde, og ingen ting bryde sig om. De kjørte så; karlen syntes, de kom over et vand...
da.etk.DS_04_0_00943
En dag Jesu fader var ude at tømre, var der et stykke tommer, der var blevet for kort for ham. Da Jesus så det, sagde han: «Fader, tag du ved den ene ende, så skal jeg tage ved den anden.* Da de nu halede i tommeret, blev det så langt, at det lige var til pas. Marie Johansen, Bøffelkobbel.
I Elsted ved Århus var der en pige, som blev bjærgtagen. Hun havde, mens hun passede køer, lagt sig til at sove på en høj, og så tog bjærgfolkene hende. Men så var der eu klog degn der på egnen, ham søgte pigens forældre. Degnen sagde også, at han nok skulde få pigen fra bjærgfolket, og en aften gik pigeus fader og degnen ud til højen. Deune sagde, at nu...
