Døve-Dorte ejede både Hansted, Særslev, Egebjærg og noget af Råvad. Hun måtte få alt det, hun kunde indgrofte, mens præsten var på stolen, og derved blev hun ejer afså meget. Jens Knudsen, Trehjnerg.
Da de var ved at bygge Ennergård, faldt manden ned og slog sig ihjel. Enken blev siden gift med Hans Sørensen. Ved den første mand fik hun et sølle barn, der var så elendigt, og som ingen så. De fik nok tilladelse fra Kjøbenhavn til at tage det af med livet, og så sultede de det nok ihjel. Der blev da begået en fejler, og så blev der efter mandens død...
Hr. Borgen kom over til en gård i Hornborg for at mane, og der blev også ro i gården. jens knudsen, trebjærg.
da.etk.DS_05_0_00697
Svenskerne lå ved søndresiden af Skejby, norden for Hornum og Rask skov, og Polakkerne lå dels i og sønden for skoven. Der er en skovkrog endnu, som kaldes Polakkerkrogen. Så var nogle af soldaterne inde i skoven at plukke nødder, og de havde nogle piger med dem. De kommer da til at rende sammen, og soldaterne kommanderes til at tage til våben. Men...
Der har ligget en by ved Àstedbro på Rask mark, der hed Kokborg, Der har været fire gårde, siges der af. Der var også en anden by, Skejby, på Rask mark. A har haft den mark og pløjet til skorstensbunde og en gammel stensat kjelde og ovnsbunde og en smedje med smedesinder. Den blev brændt af under svenskekrigen. En fru Hilleborg Bille ejede den gang Rask....
Trebjærg by skal have ligget sydost for, hvor den nu er. Den brændte for et par hundrede år siden. jens knudsen, trebjærc.
da.etk.DS_03_0_01496
Klavs Glambek gik ind på, da han brød Boring kirke ned, at stenene af den skulde bruges til en hvælving i Hvirring kirke. jens knudsen, trebjærg.
da.etk.DS_03_0_00653
Der hænger et epitaphium i Ale kirke over en præst, der blev slået ihjel af Svenskerne ved Rødebro mellem Ale og Tørring, fordi han ikke vilde åbenbare, hvor han havde gjemt hans kostbarheder. jens knudsen, trebjærc.
da.etk.DS_03_0_00587
Der lå en sten i en vandpyt nede på Kokborg mark tæt ved, hvor nu æ Raskhus ligger, der sagde den gamle Peder Kokborg til mig, mens a var dreng: "Dersom du kan få den sten vendt, så skal du sé, der skal stå Wolle Knap på undersiden af den. Det er en gammel ejers navn på møllen. En senere ejer, Steffen Sørensen, lod stenen kløve, og da så a godt nok, der...
På Hellebjærg var der først aldrig forslag i nogen ting for manden. Men da han fik den anden kone, sagde hun al tid: «Kors i Jesu navn!» og det hjalp. Jorg. Hansen.
da.etk.DS_02_G_00239
En mand i Grene var hellig, men tillige slem til at slå hans kone. Så kommer præsten, der havde hørt det, og vil irettesætte ham. Men han svarte ham: A kan ikke tro, det er nogen synd, for a gjør det altid i Jesu navn. Lærer Jensen, Tårs.
Over en seng i en anden gård i Vilslev står: Nar mine lemmer hvile sig, da våg, o Jesu, over mig. Over indgangsdøren står: I ald min brøst er Gud min trøst.
Over indgangsdøren til Blegind præstegård står indskaret ved siden af Jesu monogram: Gud huus og hiæm bevar og os fra uluck spar. E. T. K.
da.etk.JAH_03_0_00086
For ajlen skrives: Lungdines, hvi stak du Jesu mine? stil blod, løb vand. I navn. . .
Norden for Vilslev har der i et hus været spøgeri. Hver aften kom en seks, syv kalve, og folkene kunde ikke være der for dem. Så hentede de pastor Clausen i Nørre-Fardrup, og så blev der ro. A har kjendt karlen, der kjørte for ham. Der vilde komme nogen og tage i tømmen og tage det ene hjul af, men han kerte sig ikke derom. Så kom præsten og sagde: "Kjør...
En præst i Råager, Bruun, mærkede en aften, at præsten i Skjærbæk, Gjvlstrup, var i forlegenhed, og så gik han ud til karlen og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre. Nej, det kunde ikke lade sig gjøre, de kunde jo hverken se vej eller sti. Jo, han skulde, og ingen ting bryde sig om. De kjørte så; karlen syntes, de kom over et vand...
da.etk.DS_04_0_00943
En dag Jesu fader var ude at tømre, var der et stykke tommer, der var blevet for kort for ham. Da Jesus så det, sagde han: «Fader, tag du ved den ene ende, så skal jeg tage ved den anden.* Da de nu halede i tommeret, blev det så langt, at det lige var til pas. Marie Johansen, Bøffelkobbel.
I Elsted ved Århus var der en pige, som blev bjærgtagen. Hun havde, mens hun passede køer, lagt sig til at sove på en høj, og så tog bjærgfolkene hende. Men så var der eu klog degn der på egnen, ham søgte pigens forældre. Degnen sagde også, at han nok skulde få pigen fra bjærgfolket, og en aften gik pigeus fader og degnen ud til højen. Deune sagde, at nu...
En dreng havde skrevet på omslaget om sin bibelhistorie: Om nogen nu vil vide, hvem denne bog tilhører, så kan han se her oven til, hvad navn den med sig fører; rig er jeg ikke, men en synder er jeg vist. ingen véd min lykke uden hr. Jesu Krist. J. M. Jensen, Stenum.
Igjennem Tvede præstegård gik en gang en kjørevej. En mand, som endnu lever, fortæller, at da han som karl tjente i præstegården, og en aften gik ind i stalden, løb der en hund lige imellem benene på ham, og den peb så svært. I det samme hørte han en grumme dummel på porten; han gik da hen og lukkede porten op, men der var ingen ting. Så snart han var...
