Nogle mænd i Bøstrup på Langeland sad og spillede kort og bandte og slog i bordet. Et kort faldt ned. »Hør, lille Kristiane, kom og tag os disse kort op.« Hun sankede op flere gange. Endelig så hun en stor sort lådden hund med et par øjne så store som en tallerken sidde der inde og glo på hende. De vilde jage den ud, men den gjorde sig nu så stor, at den...
Gamle hr. horens i Hellevad var ofte plaget af åndelige anfægtninger, når han efter den tids skik sad løverdag natten til hen imod morgen ved sin studerelampe. Hver gang han mærked slig indskydelee fra den Onde, spyttede han og råbte med høj rost: »Tvi, Skidtemand, er du der igjen 1« og dethjalp altid til at jage fjenden på flugt. A. L.
En mand fra Gjern var en aften reden til nabosognet. Da det varmeget mørkt og tåget, vildemanden, han besøgte, have ham til at vente, så meget mere, som han ikke troede, vejen var sikker. Men Gjern-manden vilde nu af sted, han var ikke bange, ikke en gang for Panden selv. Da han nu red på vejen hjem ad, sprang der en stor sort hund op bag påhestenved...
En mand i Selsinggårde havde tre svin, som han holdt særdeles meget af. Så døde han, og da dagen kom, at han skulde begraves, og folk var i begreb med at bære liget ud, kom svinene styrtende ind i stuen, og det var ikke muligt at få dem ud igjen. Da liget blev kjørt til kirken, fulgte de også med. Der blev vel prøvet på at jage dem tilbage, men...
En præst kjørte hjem ad ved nattetid og med ét gav det et ryk i vognen og hestene, og kjøretøjet standsede. Præsten spurgte kusken, hvad der var i ve)en, og bad ham piske løs, men hestene kunde ikke trække. Så stod præsten af, gik hen bag vognen, tog det nærmere baghjul af og mumlede nogle ord, stod så op i vognen igjen, og de kjørte videre. Præsten...
I Højlund (Hwåluend) oppe ved Mos sø boede for mange år siden nogle rovere. En mand solgte hans kone til dem, for hun var frugtsommelig, og de havde den tro, at hvis det var et drengebarn, hun gik med, og de så slog hende ihjel og tog det barn og drak blodet af det, så var der ingen, der kunde gjøre dem noget Hendes mand trækkede hende nu ned i skoven og...
For mange år siden levede der i Søndersø skov en del rovere, som plyndrede, hvad de kunde komme af stedmed. I hele skoven var kun et lille hus, hvor der boede et par gamle folk. En nat, medens de lå og sov, begyndte det at buldre på døren, det var roverne, som så vilde h;d. Men manden råbte til sin kone: »Tag mig min økse, så skal jeg jage dem bort.« Da...
Landevejen fra Åbenrå går over Kallesdal. Stedet kaldes Gjenner hale. I ældre tid var her ingen bro, men et vadested, hvor folk kunde kjore over, men til visse tider var der meget vand. Her var skarns folk i ældre tid. En rejsende havde eu huud med sig, og han måtte flygte fra vognen, men de fik fat på ham ogslog ham ihjel. Hunden holdt sig hele tiden...
I det 16. århundrede var der en præst i Dagebøl, der hed hr. Johannes. Han var en vældig jæger og foer fra den ene ø til den anden for at skyde fuglevildt. Når hans bøsse knaldede, sagde man: »Nu klopt hr. Johannes de bibel to!« En gang var han ude på Kogvarf til begravelse. Ved bordet blev han uklar med sin sidemand, og til sidst, glemmende sig selv,...
I Fakseegnen er et sogn, der hedder Kongsted og kaldes således, fordi en konge ved navn Valdemar ofte skal have forfrisket sit sind ved at jage der. Der vises endnu nogle tomter at huse, som er rejste af ham, men for længst ødelagte af tidens tand. Resen. I. 71.
Min fader var kommen fra Treide, og min faders broder var her i gården at tjene ham og hjælpe ham til rette. Da drømte han en nat, te der lå penge inde under en gammel kværn. Så kom han i tanker om, da de lå og sov middagssøvn, at han vilde have den gravet op, og så giver han sig til at grave inde under æ gamle kværn. Det varede så ikke længe, inden han...
En pige fra Nørre-Dråby havde været til alters her i Flade kirke, men blev på hjemvejen overfalden af røvere, som skjændede og dræbte hende. På det sted udsprang en lægedomskilde, der kaldes Mærgos kilde (Margretes kilde). Gamle folk kan endnu huske, at de strømmede til fra Ty og Han herred for at vaske sig i vandet st. Hans nat, og folk skulde have...
Da Ovsted kirke skulde bygges, var det galt med at få en plads, hvor man kunde bygge i fred . . . Endelig fandt de på at koble to fede kalve sammen og jage dem ud om aftenen . . . Den ene af kalvene havde brækket sit ene ben, og den anden af dem havde ingen hale. (Hellen skulde nemlig al tid have en eller anden fejl). Da de om morgenen fandt kalven,...
Man kan endnu kjende hele pladsen, hvor Kjetrup kirke har stået, og der er tydeligt skjel imellem tårn og skib. Det har været en temmelig stor kirke, og kirkegården ligeså. Ved at grave efter sten fandt man tre fod under overfladen en stenkiste med et stenlåg over, og en mand i den. De så det ved at jage en jærnstang ind under låget. Den er der endnu....
Jons jæger vilde give hans Himmerigs part hen for at få lov at jage. Han kommer al tid om aftenen lidt efter solnedgang nordfra og drager sydpå, og hen ad morgenen drager han tilbage sydfra og nordpå. De skal passe på at holde deres dore lukkede for ham. Et sted var konen ved at brygge, og da kom hans hunde løbende ind og slappede af urten. Så flojtede...
Der er en ridende skytte, der rider i luften her ved Engelsholm. Han rider over moser og krat, men a har aldrig set ham. Himmelhundene er vel hans. Det var en mand, der havde sagt, at det var hans storste plaser at jage på jorden til evig tid. Hans Pedersen, Rostrup.
Dytds jæger det var en jæger, der havde så svær en lyst til jagten. Så bad han til Vorherre, te når han var død, han så måtte jage i luften, og det er det, vi hører om sommeren imod godt vejr, så kan vi høre hans hunde. Der er tre, den ene er grovs i lyden, den anden er imellem, og den tredje er en bitte fin én. Det tager sådan en strækning for og bliver...
En skytte fra Wojens i Salling ønskede, at han måtte leve og jage her på jorden, så måtte Vorherre beholde Himmerig. Han kaldes Wojens jæger. A har hørt ham lige oven over vor gård om natten. Han sukker (pudser på), og hans hunde viffer. Anders Jorgensen, Søby.
Der var en gang en jæger, han var så ivrig på jagten, at han ønskede, han måtte jage til evig tid, så måtte Vorherre for ham beholde Himmerig. Hans ønske opfyldtes også, så man endnu ved nattetid kan høre ham suse i luften, og hans tre hunde: Sink, Dink og Falli med gloende tunger ud af halsen følger ham. S. P. Rasmussen, Ås.
I Femhøje i Velling sogn bor en bjærgmand, som hedder Find. Hyrderne, som vogtede får ved højen, gik derhen og råbte: Bjærremand Finnd, er du her innd, så skal Fanden jage dig ud med alle vore egepinnd !" Med det samme hørte de et svært rabalder i højen, og siden den dag lod de sligt være. p. k. M.
