Der var så mange ulve forhen. Her i Østn-heden i et sted havde de en hvid hest, og når de slog den los, kunde den gjenne dem væk, når de søgte til husene, og jage dem ned ad Mårild-engene. Somme tider måtte folkene ind og gjenne dem væk med plejler og jærntyver. De stod jo om morgenen og skrabte på væggene og vilde ind til høvderne. J. Krist, Sæsing.
Tor med sit skjæg lokker små børn ud under væg, april med sin brogede hue jager dem igjen ind i sin grue.
Det var forhen skik her, at de skulde tidlig op påskemorgen og springe baglænds over den bæk, der går gjennem Jævngyde, og jage skaderne af rederne. Langs med den bæk stod der nemlig nogle store eller, og der bygte skaderne i. De drenge, der kom først op og gjorde det, de blev de flinkeste og dueligste den sommer. Jens Andersen, Kairis. Gamle folk kunde...
En kone var ved at skulle bage. Så vilde hun jn have bade grovbrod og finbrod, og nu var det hendes skik. at nar hun havde fået finbrødet dejnet. så lagde hun det hen i sengen, at det kunde loftnes. Men den samme kone vilde gjærne have sig en dram, og da hun den morpen havde taget sig vel meget, blev hun søvnig og fik lyst til at lægge sig en bitte...
Oppe i Ommevrå havde de snoge inde i sengene. Så var konen en dag ved at sove middagssøvn, og da var der krøbet en snog op under hendes kjole på hendes bare ryg. Hun var så grov ræd for mus, og så hujede hun, te der var en mus på hendes ryg. Så kommer manden og skal have den jaget væk, og han så nok, det var en snog, og råbte, at hun skulde ligge rolig....
Lav Pastor Svejstrup var i Nørup, da hændte det her oppe i Lunskov, at der sad nogle og svirede og spilte Kort, og så var der en af dem, der tabte et Kort ned under Bordet, og da han bukkede sig og fik Lyset derned, da lå der en sort Puddelhund der inde. De vilde have jaget den ud, men det kunde de ikke. Så fik de en Mand på en Hest, og han red op til...
Der var en Bås i vestre Ende af Kostalden på Tanderup, den kunde der ingen Kreaturer være i, og der kunde næsten heller ingen Mennesker være i det Kammer, der var tæt ved Siden af. Der lå to Drenge der oppe, og en Aften kom en Mand ind til dem med en rød Lue på hans Hoved. Drengene blev rædde og rendte støstnagen af Kammeret og op ad Forpagterens. Så...
Der var en Grev Otto Lunbæk på Boller, han går igjen og jager om Natten hen over Markerne. Han kommer med hans Hunde over Bjærgelide og gjennem Luften. Han og så en Skovrider Gert Nielsen var sådan til at jage i Forening. Troværdige Folk har fortalt, at de har hørt dem fare om på Jagt om Natten, og Hundene gjor. Den Skovrider havde altid den Ed: Fanden...
Mine Forældre boede i Broholt ved Kyø. En Aften var min Fader gået i Seng, og så kom min Moder i Tanker om, at Ænderne vist ikke var komne ind. Hun gik da ud og vilde hente dem, de sad altid i et Høl i en gammel Å neden for Huset. Som hun nu står og siger: »Hys!« og vil jage efter dem, er der noget bag ved hende, der også siger hys. Hun vender sig om og...
Der er en stor Høj ved Siden på Brynnebjærgdal, der hedder Tippethøj, og den Høj grændser til Bøgebjærg, hvor der har ligget et Slot en Gang. Her har været udgravet mange Stykker Metal. I Fjendetid blev Folkene jaget derfra, og Slottet blev brændt, og siden har der ingen boet der. Men nu er det jo bebygget igjen. [Føvling S., Tyrsting H.]? Anders...
En Kone fortæller, hun som Barn sad en Middag ved Bordet med sin Fader, Moder, og Gårdens andre Folk. Da hørte de et Svin grynte tæt udenfor Vinduerne, og hun blev vist af Sted at jage det fremmede Svin bort. Hun syntes også, hun så' et Svin røre sig langs Væggen; men da hun vilde drive det bort, forsvandt det lynsnart. Hendes Fader og Moder blev »noget...
Fynshovedmanden hed Erik Lykke. Han sagde, at han ikke ønskede sig andet til sin Himmerigspart end Fynshoved at jage på. En Gang, da han red derud, kom han gjennem Martofte og havde mange Heste og Hunde med, Ilden stod ud af både Heste og Hunde. Så var en gammel Kone nysgjerrig og vilde se, hvad det var. Men han tiltalte hende: »Vaer dig, min Pært han...
På Dronninggårds Mark er nogle Høje, og knap norden for er en Dam, der kaldes Svængdam. I den ene Høj var der et Hul, som vi Hyrdedrenge gik og stak en Kjæp ned i. Så kom der en 3, 4 Dværge ud af Højen med bitte røde Luer på og vilde jage os derfra, og vi blev så forskrækkede, at vi løb alt hvad vi kunde. Vi kom der ikke tiere på den Høj. Fra Højen og...
Når et hoved bliver miltslagen, skal en passe på, det ikke jager ånden af sig, for så doer det i det samme. Lav a var hjordedreng, blev a eu dag gal på en stud, og så hug a minhjordekjæp hen på den. Kjæppen slog hårdt, for den havde en klunt på enden, og så blev hovedet miltslageu, tog lige et par trin til framme og styrtede med det samme. Men så greb a...
Der var en kone i Hjermind, de kaldte Kok-Stine, og hun var bekjendt som den største heks dér. Aldrig turde de lade hende se mælken og kjærnen. Hun kom altid ind ad kjøkkendøren, endda det var skik ikke at gå der ind hos bønder. En dag, jeg stod og kjærnede, sà vi hende komme, og så sagde min moder: »Det er et grimt kvindfolk, der kommer, lad hende ikke...
En mand i Sangsirup så en dag, at der i et hul i en hjørnestolpe sad noget, der lignede smør, og hver dag kom der mere. »Det skal brændes«, sagde han, og derpå tog han det og kom i ilden. Da kom der straks en mand løbende og bad om at låne 10 rigsdaler. Heksemesteren måtte nemlig straks komme, og han gav sig da et ærende. Han fik naturligvis ingeu penge,...
Nogle mænd i Bøstrup på Langeland sad og spillede kort og bandte og slog i bordet. Et kort faldt ned. »Hør, lille Kristiane, kom og tag os disse kort op.« Hun sankede op flere gange. Endelig så hun en stor sort lådden hund med et par øjne så store som en tallerken sidde der inde og glo på hende. De vilde jage den ud, men den gjorde sig nu så stor, at den...
Gamle hr. horens i Hellevad var ofte plaget af åndelige anfægtninger, når han efter den tids skik sad løverdag natten til hen imod morgen ved sin studerelampe. Hver gang han mærked slig indskydelee fra den Onde, spyttede han og råbte med høj rost: »Tvi, Skidtemand, er du der igjen 1« og dethjalp altid til at jage fjenden på flugt. A. L.
En mand fra Gjern var en aften reden til nabosognet. Da det varmeget mørkt og tåget, vildemanden, han besøgte, have ham til at vente, så meget mere, som han ikke troede, vejen var sikker. Men Gjern-manden vilde nu af sted, han var ikke bange, ikke en gang for Panden selv. Da han nu red på vejen hjem ad, sprang der en stor sort hund op bag påhestenved...
En mand i Selsinggårde havde tre svin, som han holdt særdeles meget af. Så døde han, og da dagen kom, at han skulde begraves, og folk var i begreb med at bære liget ud, kom svinene styrtende ind i stuen, og det var ikke muligt at få dem ud igjen. Da liget blev kjørt til kirken, fulgte de også med. Der blev vel prøvet på at jage dem tilbage, men...
