Elverkongen har efter Sagnet haft sin Færdsel i Engen og Ådraget fra Smerup til Prambroen ved Kjøge-Bugt. Det er den Å, som adskiller Stevns fra det øvrige Sjælland. Man har kunnet høre ham tude i et Horn, når han farer gjennem Engen. Han havde sin Bolig i Elverhøj ved Barup. Et andet Sagn fortæller, at han boer i Stor e-Heddinge Kirke, hvor han får sin...
1 Smerup Sogn i Byskjellet mellem Smerup og Store-Torøje Byer ligger et Hus, der kaldes Højhuset efter to Høje, som lå der tæt ved, men nu er sløjfede. Disse Høje var beboede af Bjærgfolk, som til Tider huserede slemt i Omegnen. Mange har set deres vaskede Linned hænge til Tørre. En Mand kom en Gang ridende der forbi, og en Bjærgmand kom ud og bød ham at...
På herregården Højstrup skal en forpagter Neergård og frue have huseret meget, efter at de var døde. Om aftenen kunde man høre, at de kom kjørende ind i gården med fire heste for, hvorpå dørene blev lukkede op alle vegne, og man kunde se disse døde mennesker gå og efterse alle vegne, manden på loftet, hvor man hørte ham måle sæd, og fruen i fadebur og...
Da Frøslev by blev udskiftet, så var det galt med skjelflytningen. Man påstod, at skjelpælene var blevne flyttede, hvorfor det spøgte om natten på disse steder. Navnlig skal man tit have hørt råbet: "Her er ren og rette skjel". chr. olsen, st.-torøje.
Præsterne i Sjellerup har tit været nogle kloge karle. Især var pastor Ostenjeldt så klog, at han vidste alt, hvad der var sket, og hvad der skulde ske. Den gang da min farmoder gik til konfirmationsforberedelse, havde hun fået en rigsort at give præsten. Men hun fik også en rigsort af sin husbond. På vejen satte hun sig på en sten og talte disse penge,...
Ved Karise ligger to gårde, de så kaldte Karisegårde. Det er levningerne af den gamle Karisegård. På den gård har der boet en fru Marte, som i Svenskekrigen gjorde sig berømt for sit forsvar af gården, og da hun så ikke kuude forsvare den længere, skjulte hun sig i Karise kirke i et lille kammer, hvorfra hun om natten gik ud for at opsøge føde. Dette...
Der skulde bygges en ny kirke i Smerup, og den var bestemt til at ligge ved to høje, me.i da det var for nær ved bjærgfolkene, blev det nedrevet om natten . . . Kirken flyttet til Smerup by, hvilket sognets kirkegjængere endnu beklager, da kirken ligger i udkanten af det langstrakte sogn, og adskillige af de længst borte boende har en hel mil dertil,...
Ægteskabet lignes ved en musefælde. Der står mange udenfor og vil ind, men når de kommer inden for, så vil de gjærne ud igjen. Lærer Larsen, Vinding v. Roskilde. Til 14. Folketro om kjæresteri m. in.
Fryser det 40 ridderes dag (9. marts), vil det fryse In nætter (dage) efter. p. S. M, M. Moller.
Har mandfolkene deres trøjer på, når jorden om varen pløjes, bliver sådant vejr. de og ma have trøjerne pa, nar kornet "in sommeren Bkjæres pa ageren. .1. B.
En pige fra Landeby ved Løgumkloster tjente i Flensborg og rejste hjem på besøg. Da hun kom nær Kloster, fik hun følgeskab med en mand derfra. Så siger pigen: Yfo geit de weg nachLandeby? Hvor er I fra, mollil? Ik bin fan Landeby. Hvor er I da no? Ik bin in Flensburg. Hvor længe har I været der? En firteljahr. No må I kys mæ...
På Kirkeklokken i Bedsted står: Mit Gottes hulf gus mich Arent Bodemann zu Lubeck Aø 1615 verbum domini manet in æternvm. Maren Samuel Christians født 1607 i Kjøbenhavn, døde i Bedsted 1073 d. 28de Marts, 65 År gi. Bedsted S., Åbenrå A.
da.etk.DSnr_03_0_00265
At skrive for kolden. Qui me plasmavit, in sancto sangvine lavit Febrim depellat, in me vexare laborat Vuluera quinque domini sunt medicina mei. In nomine Patris, Filii et sancti Spiritus. Ameu. Kan skrives for den, som og for al anden syge, og hænge det om halsen.
Vender man en kost og sætter den bag døren, så kan ingen heks komme ind. j. B.
En mand så en gård i forbrand. Da greb han ned på vejen og tog en håndfuld sand og sagde : «Så mange sandkorn jeg her holder i min hånd, så længe varer det, inden gården brænder.» N. J. Termansen.
I Salt ti in findes en lille by, Drustrup, og ved den er der en høj, hvor over der ofte brænder lys, for der er en skat gjemt. Nik. Christensen.
Når man såer, da skal hånden og foden fulges ad, som ordsproget lyder: In gerendo manus congruere debet cum pede. 0: Hàuden bør, nær man suer, følge foden. Borge Pedersen.
I min Drengetid omtalte min Fader en Kirke på Vorbasse Hede: Knurborg ved Slavgårde. Landinspektør Kidde, Vejle. Vorbasse S., Slavs H. Danske Sagn. in. 7
da.etk.DSnr_03_0_00393
Der boede en gammel kone henne ved Wår bro, de kaldte hende Karen Rut, og hun kunde sådan gjøre mange ting og skabe sig omkring til en hare og gjøre mange resser til Skagen i den skikkelse. Hun gik sådan i mange år, men gjorde ellers ingen kunster. Hans Kristian Larsen, Skibsby.
Da Vorherre skabte verden, blev der en lille klat tilbage, deraf lavede han Fynboen. Han blev skrabekagen, og da der ikke var andet end rodt hår tilbage, og det vilde ingen andre have, så måtte Fynboen nojes med det; derfor er der så mange rødhårede i Fy en. H. V. R.
