De sagde, at Anders Fisker i Yding var en friskytte og havde skudt efter alterbrødet. Når han havde rejst en hare, sagde han: De to første spring dem måtte haren have, men det tredje spring det vilde han have. Se så var haren skudt. Om der var aldrig så gal en hund, kunde han gå lige ind til den. Niels Lavrsen i Tåning havde så forfærdelig striks en...
Der var noget, de kaldte Gammel-Ha rreballe, det var der, Havreballegård, kom til at ligge. Hvem som kom der forbi sådan ved aftenstide, skulde være varsom med ikke at komme til at ride på en hovedlos kalv derfra og ind til Horndrnp. Den, der vilde uudgå det, skulde vende den indre side ud af sin lue, og var det et fruentimmer, skulde bun vende sit...
Ægteskabet lignes ved en musefælde. Der står mange udenfor og vil ind, men når de kommer inden for, så vil de gjærne ud igjen. Lærer Larsen, Vinding v. Roskilde. Til 14. Folketro om kjæresteri m. in.
Fryser det 40 ridderes dag (9. marts), vil det fryse In nætter (dage) efter. p. S. M, M. Moller.
Har mandfolkene deres trøjer på, når jorden om varen pløjes, bliver sådant vejr. de og ma have trøjerne pa, nar kornet "in sommeren Bkjæres pa ageren. .1. B.
En pige fra Landeby ved Løgumkloster tjente i Flensborg og rejste hjem på besøg. Da hun kom nær Kloster, fik hun følgeskab med en mand derfra. Så siger pigen: Yfo geit de weg nachLandeby? Hvor er I fra, mollil? Ik bin fan Landeby. Hvor er I da no? Ik bin in Flensburg. Hvor længe har I været der? En firteljahr. No må I kys mæ...
På Kirkeklokken i Bedsted står: Mit Gottes hulf gus mich Arent Bodemann zu Lubeck Aø 1615 verbum domini manet in æternvm. Maren Samuel Christians født 1607 i Kjøbenhavn, døde i Bedsted 1073 d. 28de Marts, 65 År gi. Bedsted S., Åbenrå A.
da.etk.DSnr_03_0_00265
At skrive for kolden. Qui me plasmavit, in sancto sangvine lavit Febrim depellat, in me vexare laborat Vuluera quinque domini sunt medicina mei. In nomine Patris, Filii et sancti Spiritus. Ameu. Kan skrives for den, som og for al anden syge, og hænge det om halsen.
Vender man en kost og sætter den bag døren, så kan ingen heks komme ind. j. B.
En mand så en gård i forbrand. Da greb han ned på vejen og tog en håndfuld sand og sagde : «Så mange sandkorn jeg her holder i min hånd, så længe varer det, inden gården brænder.» N. J. Termansen.
I Salt ti in findes en lille by, Drustrup, og ved den er der en høj, hvor over der ofte brænder lys, for der er en skat gjemt. Nik. Christensen.
En peisillekræmmer skulde levere et stort læs hvidkàlshoveder hos en anden handler. Så kommer han til en kro, hvor han tit var vant at komme ind, men det var just ikke hans mening at tage derind den dag, og han vilde så kjøre forbi, men hestene var vante til turen, og så svingede de op for døren, lige til det snurrede. Der vælter vognen, og alle...
Det var Jørgen Hovgård i Såby, flere af hans bæster blev syge sådan tid efter anden, og så søgte de jo en mand på hånd, der boede ovre i Hvinningdal. Han doktrede på dem et langt stykke tid, og det vilde ikke udrette noget godt. Til sidst gav han den befaling, at deskulde begrave et af bæsterne levende, så skulde det hele nok gå over. Lav de stod og...
Marie Kristine, der var opholdskone i Tåning, hun havde tre mostre i Ejer, og de havde de tre bedste gårde, der var der i byen. Den ene af dem havde en nabokone, der var så slem til at hekse. De havde ét vanheld efter et andet, kreaturerne døde, og de havde ikke noget held med dem da. Så var det en aften, hun sad og malkede, da kommer denher slemme...
Der var en kone i Ris, hun kunde sige, hvilken der skulde dø først i et hus enten mand eller kone, og det regnede hun også ud efter begstaver, nemlig efter vore første forældres navne, og de bogstaver der var i dem. Hendes lærdom havde hun efter hendes moder Ma Fikkens i Tepstrup. Det var en ligefrem heks, og de hovede hende ikke godt i byen. J. B. og M....
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
Enevold Hvid kom ved en stor del af hans klogskab på den måde, at han satte alle bogstaver op, ligesom når vi sætter tal op og regner med, og der var dem der havde set, at han havde alle 23 bogstaver stillet op for sig, og han multiplicerede og adderede med dem, og deraf regnede han sig til hans videnskab og spådom. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Der var en fattig gammel kone i Horndrup, der gik og tiggede sig noget mælk i hendes krukke, og ved samme lejlighed kunde hun få sig nogle andre gjenstande tilfoden. Hun var skrap til at spå og kunde lidt hekseri. De så tit, når hun havde været ude på et eller andet strøg og havde fået hendes krukke forsynet med mælk, te den gik foran hende på vejen, og...
En røgter, Kristen Degn eller Potte-Kristen fra Mollerup havde »den hvide hest«, den var husbond for Cyprianus, sagde han. Han havde og Cyprianus, men den måtte a ikke få lov at læse. Han lærte mig, hvordan en skal gjøre sig usynlig, det var efter den hvide hest, sagde han. En skulde gå op til en ravnerede. Det første ungerne kommer ud af ægget, så er de...
