En gang skulde en mand [i Egtved?) hente fostermoder til sin kone; hun havde imidlertid bedt ham ikke at hente den, der boede nærmest Dorte hed h in ti hun havde ord for at være en heks. Det lovede manden, og så kjorte han. Men da han kom ud i skoven, kom der eu ulv og vilde overfalde både ham og hestene. Da han havde svært ved at forsvare sig, faldt...
I Højen var der i begyndelsen af dette århundrede en præst, som kunde mere end de fleste. Da såledesen gang præsten i Egtved sendte en dreng hen til ham med en aflåset posttaske, opdagede drengen undervejs, at tasken kunde lade sig åbne, og igjen lukkes uden nogle. Han lagde sig så ved et dige og læste alle breveue, lukkede tasken og bragte så præsten...
Da den store lade på gården Kjeldkjær ved Vejle skulde bygges, gjorde enkefruen, som da ejede gården, akkord med en tømrer om en høj betaling, men på den betingelse, at han skulde hugge alle naglerne til med en sten som huggeblok, og dersom han blot en eneste gang huggede ned i stenen, skulde han slet intet have. Arbejdet gik rask fra hånden, laden var...
Min bedstefader, af hvem jeg har hørt de fleste af mine fortællinger, var i sine drengeår hos en gammel kone i Egtved. Hun var datter af en skovfoged der. I Egtved skov dræbtes den sidste ulv af denne skovfoged ved følgende tilfælde. Han havde en aften sum sædvanlig sat sine heste ud i skoven. Mellem dem var der et og med et lille fol. For at øget ikke...
En klog mand vilde en gang vide, hvor mange hekse der var i Egtved sogn. I den hensigt strøede han borfrø foran kirkedøren hver søndag og lagde så mærke til, hvem af kvinderne der måtte krybe over kirkemuren, dem vidste han var hekse. Men da han havde gjort det nogle gange, traf det sig, at han en aften kom op ad Husdcdsbakker vest for kirken. Allerbedst...
Neden for Egtved er der en lille dal, som kaldes Rumlepotten, der går det ikke ganske rigtig til. Ved aftenstid kau man ofte se en hare komme løbende ned ad vejen igjennem byen. Folk har mange gange forsøgt at slå den ihjel, men det vil aldrig lykkes, den ændser ikke, om der end bli ver slået efter den, men fortsætter rolig sit løb, indtil den kommer ned...
I Nørre-Smcdstrup levede for mange år siden en meget klog kone. Til hende kom der en aften en mand og spurgte om råd for en god ven, som var meget syg. Konen sagde, at i aften kunde hun ingen ting sige ham, men nu kunde han blive der om natten, »så i morgen skal du få besked.« Der blev så anvist ham natteleje i et kammer i stuehuset, men han kunde ikke...
I Skibdrup mulle, Eltang sogn, levede for mange år siden en mand, som havde friskud. En gang skød han pà eu ledstolpe og satte da haglene ind i den modsatte side af den, så man skulde mene, hun havde stået på den anden side og skudt og herved vaudt han et stort væddemål. En gang, da der var flere jægeie samlede, talte dø om, at det ikke altid var så let...
I Egtved var der i forrige århundrede en præst, som kunde en hel del' mere end sit fadervor. En gang blev der stjålet en del æbler fra en æblekræmmer, der havde ligget natten over hosen der boende skovfoged. Han, der tillige var sognefoged, gik da op til præsten og bad ham hjælpe sig med at finde tyvene. Præsten bad ham om at samle alle byens unge folk,...
I Egtved skov har der i gamle dage været et tingsted, og i min bedstefaders ungdom viste man endnu stedet. På en vej der i nærheden, som kaldes Bodil Ammers vej, går der om natten tre rådsherrer, som en gang har været ansatte ved tinget. En gang mødte en mand dem. De bad ham om ild til deres piber, og det fik de. Men manden gik vild og kom først ud af...
I Egtved var deri forrige århundrede en præst, som kunde en hel del mere end sit fadervor. En gang blev der stjålet en del æbler fra en æblekræmmer, der havde ligget natten over hos en skovfoged. Denne, der tillige var sognefoged, gik da op til præsten og bad ham hjælpe sig med affinde tyvene. Præsten bad ham om at samle alle byens unge folk, »ti det er...
Ægteskabet lignes ved en musefælde. Der står mange udenfor og vil ind, men når de kommer inden for, så vil de gjærne ud igjen. Lærer Larsen, Vinding v. Roskilde. Til 14. Folketro om kjæresteri m. in.
Fryser det 40 ridderes dag (9. marts), vil det fryse In nætter (dage) efter. p. S. M, M. Moller.
Har mandfolkene deres trøjer på, når jorden om varen pløjes, bliver sådant vejr. de og ma have trøjerne pa, nar kornet "in sommeren Bkjæres pa ageren. .1. B.
En pige fra Landeby ved Løgumkloster tjente i Flensborg og rejste hjem på besøg. Da hun kom nær Kloster, fik hun følgeskab med en mand derfra. Så siger pigen: Yfo geit de weg nachLandeby? Hvor er I fra, mollil? Ik bin fan Landeby. Hvor er I da no? Ik bin in Flensburg. Hvor længe har I været der? En firteljahr. No må I kys mæ...
På Kirkeklokken i Bedsted står: Mit Gottes hulf gus mich Arent Bodemann zu Lubeck Aø 1615 verbum domini manet in æternvm. Maren Samuel Christians født 1607 i Kjøbenhavn, døde i Bedsted 1073 d. 28de Marts, 65 År gi. Bedsted S., Åbenrå A.
da.etk.DSnr_03_0_00265
At skrive for kolden. Qui me plasmavit, in sancto sangvine lavit Febrim depellat, in me vexare laborat Vuluera quinque domini sunt medicina mei. In nomine Patris, Filii et sancti Spiritus. Ameu. Kan skrives for den, som og for al anden syge, og hænge det om halsen.
Vender man en kost og sætter den bag døren, så kan ingen heks komme ind. j. B.
En mand så en gård i forbrand. Da greb han ned på vejen og tog en håndfuld sand og sagde : «Så mange sandkorn jeg her holder i min hånd, så længe varer det, inden gården brænder.» N. J. Termansen.
