Hos Peder Sørensen var der også en gårdbo ; men hans seks sonner drillede ham, hvorfor han forsvandt. Ingen af sonnerne fik gården efter faderens død, de tog alle i fremmed tjeneste. M.T.M.
Ved Knud Andersens gård i Bubbel var der i gamle dage ellefolk. En gang konen i gården havde gjort barsel, gik hun ud, inden hun havde holdt sin kirkegang. Da kom én af ellefolkene efter hende og greb fat i hende, men hun sled sig fra ham og rendte hjem efter kjøkkendoren, alt hvad hun kunde, og råbte, at de skulde lukke op. Men inden dette skete, tog...
Der var nogle bjærgfolk i Tofte ?nark. Så var der en dreng, der kunde se dem, han var født om natten kl. 12. En middag kl. 12 så han, der kom en hel flok ned ad bakken, lige som det kunde være gildefolk. Så kaldte han ad hans moder, hun skulde komme ud og se, der kom så mange gildefolk ned ad Tofte bakke. Han kom siden til Tofte at tjene hos en mand der,...
Kristen Hjort fra Hunderup skulde en dag til Ribe. Det var i den tid der var sisebod. og betjenten kom så ud og sagde, om han havde nogle torvesager, for det skulde der betales af. Han vilde gjøre bdt løjer og sagde nej, han havde ikke andet end et hjorteskind. Nu kunde de nok blive fri for at betale af deres sager, in.ltil de kom ud igjen af byen, for...
En prøve på en slags rakkermål. Eljæn æsær ææn yy6løn eæn østeløn anland, ændænd yse onimson iæn ærnestjæn, ændænd yse uinlind ilind ændænd ilderlind ænnvænd. ommsond ægjæn aerhan ælsket in ærnegjam. a: Jeg ser en lys i Osterland, den lyser som en stjærne, dea lyser lig den lille ven, som jeg har elsket gjærne. Omen ivind uun ænnevænd uldeskuld iveblind,...
I Sønderup Kirkes Gulv, Himmerland, ligger en Sten med følgende Indskrift: Hic qviescunt corpora doet. vir. d. peiri mavritii gr. pastoris eccl. sønd. et svid. qvi anno 1597 die 28 Sept ætat an. 47 offic 16 in d£l obdormiit ac d. petri johan. b. ministri dei in iisdem eccl. qvi natvs annos obiit. an. christi ministerii qvibus adjunctvm est corpvs...
På en Sten i Tirsted Kirke, Lolland, står: Denne Steen hafver h. Hans Hansen Hammer Sognepræst til Tiersted oc Skiøringe fød udi Nachschov 1632 oc hans Hustru Anna Madtzd. Bergen fød ibidem 1640 bekosted 1686 i deris egteskabs 28 år ofver deris 3 børn Anne, Margreta, Hans oc døde faderen Aø 1699 æt. 68, min. 42, moderen æt. Følgende på en mindre Sten...
Endelig findes udi Ovdrup Sogns Hede en Bakke, Rønne Høje kaldet, den er rund og omsat med store og små Sten; om den fortælles meget, nemlig at ved Juletider skal den ofte stå i lys Lue, samt at der ofte skal sees et Lys at brænde derpå. Intet af alt dette har jeg set, da jeg dog så vel ved Juletider som ellers andre Tider om Natten er kommen der forbi,...
For holden. Disse efterfølgende ord bindes på den syges hals: In Patris potentia -j- in Filii tapientia -f- In Spiritus dementia -|- discede febris ab hoc famula doruini [N.] filiu [N.l in nomine Patris, in Filii, in Spiritus sancti. Amen. Ved N. siges navnet på den syge, enten det er en tjener eller tjenerinde.
For næseblod. Cardani: Sangvis mane in te sicut Christus in se. Sangvis mane in tuavenasicut Christus in sua poena. Sangvis mane fixus sicut Christus quaudo fuit crucifixus. Læs disse ord tre gange. Alita. Skriv med den syges blod i hans pande. Borge Pedersen. Der kan også stå Cardanus. Der levede på den tid (altså i det 16de århundrede) en italiensk...
Den gamle smedekone i Avning faret også til Troms kirke. En sønnesøn, der var med, han fortalte om den fart, og ban sagde, at hun drak af en nedrekjæbe af et hestehoved, men han måtte ikke få, for han var for ung. Den ene red på deres visk, og den anden på rågen, og så sagde de: »Far ud og far ind og far ingen stedspå.« Hun lagde også et rughalmnegi...
lAldershave, Bregninge sogn, havde ungdommen en gang ved en dandseleg fundet på for spøg at uddele nadveren. Men allerbedst som de var i færd dermed, kom der en stor sort mand ind til dem, som de ikke kunde blive af med igjen. Der var ingen anden udvej end at hente præsten, og først da han begyndte at læse, veg den fremmede bort. Jg. Hansen.
På Grindsted prækestol står: Benditsn arby Her. Mads Charbo Clemen Sørensn. P. På alteret: Gud glæd Høyædle Mand, som pryder her dit tempel hånds Dyd her giver Skin, Patroner til Exempel, Din Soel gif Månen Kraft, at dend tiltage måe Lad Lichtenberges lys og Ære viit udslåe Bevar dend dyre Sjæl, din Hofgård, ædle damme! Her ziirer hun dit Huus, gjør...
Ved Nor begs bro ved en vej, der går lige over kjæret fra Handest til Norbeg, har vejfarende hørt én klage sig under broen tre gange i træk, men siden 1848 er der ingen, der har hørt det. Det fortælles, oat i 48 fik en soldat rotting på Norbegs bro. Der lå nemlig Ålborg folk her i byen det meste af et år, og det fører folk hen til en forbindelse med...
Der var en gang blevet en vædder henne for min farbroder i Elling. Hau skulde så ud og lede efter den, men fandt ingen vædder, og det blev aften for ham. Da han nu går på vejen fra Ovsted kirke af og ind efter Elling, kom det ham for, som vædderen gik ved siden af vejen på marken. Så springer han over groften og vil have hold i den, men da han kommer der...
En pige, der hed Kirsten, kom til at tjene hos nogle fine folk, der gav hende navnet Stine, fordi de syntes, at Kirsten var ikke fint nok. Det var et langt stykke fra hendes hjem og hun var ukjendt der i egnen. Men en aften hørte hun én råbe: «Kirsten !» hvilket undrede hende meget, da alle folk der kaldte hende Stine. Hun kunde ingen se til. Men en dag...
I Stenderup, Toftlund sogn, var en blind karl, der var så klog. Når nogen kom og gav ham hånd, eller de sagde blot et ord, så skulde han nok sige dem, hvem det var. Han passede også kreaturerne. Så snart de gik over marken og ti'ådte af de gamle agre på de ny, kunde han sige det, og i hostens tid gav folkene sig aldrig til at hoste af kornet, inden de...
I Pederstrup, Sonder-Hqjrup sogn, boede der e n uand, som hed Povl Jorgen. En aften, da han og hans lille sin havde været ude at fodre hestene til nat, kom der et Ian til dem ude i gården, det gik lige tæt forbi sonnen, men skibbede sig ind på Povl Jorgen. Da han så kom ind i stien, satte han sig ned og sagde ikke et ord. Hans kone spirgte ham, om han...
En tækkemand, Peder Rasmussen, blev anset for at være en varulv, ti den, der tjente tækkemand (var håndlanger) for ham, så en gang op på taget, og da lå der kun det tomme klæder, men manden var borte. Et par timer efter var tækkemanden i klæderne igjen og fortsatte sit arbejde, men ingen fik at se, hvorfra han kom, eller hvorledes han kom i dem. A. N.
I Frenved er der en gårdmandskvinde, som også har med nisser at gjøre. Hun har således to køer, som ingen får lov til at malke; hun malker dem selv og laver ost og smor af mælken ude i et lille kammer, hvor ingen får lov at komme. p. L. J.
