I Harte sogn var der en gjenganger, og der var flere præster i lag med hende, men hun holdt slemt hus med dem det var netop en hun, og de kunde ikke få magt med hende, heller ikke præsten fra Lejrskov, der dog var dygtig til at mane. Men så tog præsten fra Vejen derover, og da siger gjenfærdet til sidst: "Ja, nu er han undervejs med de rødblissede hææst,...
da.etk.DS_05_0_01069
En pastor Brandt manede en gjenganger nede i æ Lysemose, det er en mose, der tilhører mig. Det var en han. Kusken holdt ved et sted, der nu kaldes Frisesdal tæt ved Estrup skov. Så siger præsten til kusken, lav han gik med gjeng.: "Nu kjører du ikke o. s. v. n. j. termansen.
da.etk.DS_05_0_00699
På en herregård var en gjengangerske, som aldrig lod folk i ro. Da kom en aftenstund en fattig mand og bad om nattelogi. Nej, det lod sig ikke gjøre, ti i nat vilde en hel del præster komme sammen her. Han sagde, at det kunde være, han kunde gjøre nytte, og man indrømmede ham da et lille kammer og en prås. Præsterne sad hver i sin stue med store lys og...
En gammel kone i Eskelund, Brørup sogn, så en aften, hun var gået uden for, en kulsort rytter fare forbi gården, og der fløj som en gloende teglsten ud af munden på ham. Da råbte hun, at de straks skulde slukke ild og lys, og så da de gjorde det, slap hun for at tage skade ved synet. n. j. termansen.
På egnen her (Vejen) sees tit spøgeri som et knippe halm (bogethalm), der vælter. n. j. termansen.
Der var en gammel kone i Gammelby, hun døde 1840 og var bekjendt i vide kredse for hendes lægekyndighed og gav sig af med at kurere alle slags sygdomme. Hun havde, som hun selv sagde, været ved æ Vesterhav og ved æ Østerhav, og hun kunde også hekse, så folk var virkelig lidt bange for hende. Det fik hun egentlig skyld for, ved det, hun mumlede og...
I Strelley, et par mil norden for Varde, fandt en bonde da han kjørte til mølle, en lille guldvogn, fire tommer høj og ti tommer lang. Isamme høj skal der have været gravet af byens tolk, men da de var midt i arbejdet, stod byen i lys lue. n. j. termanses .
Det var atter igjen en kjedel, som de var ved at grave efter, og de var komne så vidt, te de havde fået i øret på den. Så var der en, der kom til at bryde tavsheden, og da sank kjedelen; men de beholdt øret i hånden, og den blev sat i kirkedøren. Deraf skal kirken være bleven kaldt Ørum kirke. ty. n. J. term ANSEN .
For en hundrede år siden skal det have hændet sig, at en lille dreng fra Glibstrup, som ligger et par mil norden for Varde, der gik og vogtede får ude i heden, skal have sat sig på en høj og til tidsfordriv har skrabet i højen med sin træskohæl og da have truffet på noget krumbojet i form af et øre af en kjedel. Imidlertid måtte drengen løbe efter...
Fru Mettes bjærg skal have sit navn efter en fru Mette på Hundsbæk, som trykket af en svær hjærtelidelse, savn eller længsel daglig vandrede hen til bakken, satte sig på dens top og skuede derfra tavs og tankefuld ud over egnen. Drømte hun måske i sit stille vanvid om den skjæbnens dom, i følge hvilken den stolte ridderborg nedsank i grus, og dens...
Den trold, der står indhugget på Holsted kirkes korgavl, kaldes Bjøvlund trold og har boet ude på Bjøvhind hede. n. j. termansen.
Vestenfor Varde ligger to høje, en lille og en stor, i en afstand af 20 alen fra hinanden, i hvilke der siges, at en konge ligger begraven med hovedet i den store og fødderne i den lille høj. Imellem begge høje er en forhøjning, som ligner en grav på en kirkegård. Samme kjæmpe skal have stået på et lille bjærg, der kaldes Møgelbjærg i Næsborg sogn, og...
I 1851 i februar, straks efter fredsslutningen, lå jeg i Sønderborg. Så fortæller de mig en gang, at en ung mand i Sundeved havde i krigens tid haft en del syner. En soldat fra Sundeved, der kjendte ham personlig, fortalte mig en dag, at han nu igjen, siden freden var sluttet, havde haft et syn af storre rytterskarer, som havde hvide våbenfrakker, og man...
To dage efter påske 1848, da altså slaget ved Slesvig havde stået, men vi ikke vidste det endnu, kom der en mand, som boede i Læborg sogn, men nu er død, ovre fra Sønderjylland, hvor han var født, og fortalte: «Der er set sådan et sært syn nede ved Rendsborg. Der stod en soldat vagt nede ved Norreport, altså i Kronværket. Så ser han, mens han går der på...
I Rodding står ude på marken en eg. Når den fældes, skal gården, på hvis mark den står, brænde. En mand, som så gården i forbrand, satte det hen, så længe egen står. N. J. Termansen.
En mand i Kalvslund så sin gård i forbraud. Han satte det da hen, indtil ban var dod og i jorden. På sit dødsleje advarede han de efterlevende, da det hængte således sammen. Da man havde sat kisten i jorden og begyndte at kaste jord på, slog de lyse luer ep af gården. Term.
En præst så sin præstegård i forbrand to gange, og man sagde, at han flyttede af den grund. Præstegården er dog ikke siden brændt, men helt ny opbygget. Også for ny bygning går der varsel. Man ser da huset uden tag, så man kan tælle spændtræerne, det hele i et blegt lys eller skjær som ved forbrand. n. J. Termansen.
Der brænder lys ej alene over skatte, men også ved åer, lergrave o. s. v., hvor der vil ske noget. En gammel mand har fortalt, at en nu afdod mand kom ind til ham en aftenstund og advarede ham for en brond, som han havde i sin mark, der havde han set lys brænde. «Tag både jer selv og hornene i agt,» sagde han, og den gamle havde stadig haft hans ord i...
På slotsbanken ved Hundsbækgård har Here gamle folk set lys brænde, og på selve juleaften en jomfru Bid ved sin rok. N. J. Termanseu.
Da a var 11 år, da sad a i skolen ved siden af en lille dreng, hvis forældre boede lige snært ind til æ kirkegårdsdige i Læborg. Det var i vinteren 1835, og der faldt en del begravelser ind lige efter hverandre. Det var viglade ved, for degnen skulde med til begravelse, og så fik vi en frieftermiddag, En dag sidder vi og skriver ved siden af hverandre,...
