Ægteskabet lignes ved en musefælde. Der står mange udenfor og vil ind, men når de kommer inden for, så vil de gjærne ud igjen. Lærer Larsen, Vinding v. Roskilde. Til 14. Folketro om kjæresteri m. in.
Fryser det 40 ridderes dag (9. marts), vil det fryse In nætter (dage) efter. p. S. M, M. Moller.
Har mandfolkene deres trøjer på, når jorden om varen pløjes, bliver sådant vejr. de og ma have trøjerne pa, nar kornet "in sommeren Bkjæres pa ageren. .1. B.
En pige fra Landeby ved Løgumkloster tjente i Flensborg og rejste hjem på besøg. Da hun kom nær Kloster, fik hun følgeskab med en mand derfra. Så siger pigen: Yfo geit de weg nachLandeby? Hvor er I fra, mollil? Ik bin fan Landeby. Hvor er I da no? Ik bin in Flensburg. Hvor længe har I været der? En firteljahr. No må I kys mæ...
På Kirkeklokken i Bedsted står: Mit Gottes hulf gus mich Arent Bodemann zu Lubeck Aø 1615 verbum domini manet in æternvm. Maren Samuel Christians født 1607 i Kjøbenhavn, døde i Bedsted 1073 d. 28de Marts, 65 År gi. Bedsted S., Åbenrå A.
da.etk.DSnr_03_0_00265
At skrive for kolden. Qui me plasmavit, in sancto sangvine lavit Febrim depellat, in me vexare laborat Vuluera quinque domini sunt medicina mei. In nomine Patris, Filii et sancti Spiritus. Ameu. Kan skrives for den, som og for al anden syge, og hænge det om halsen.
Vender man en kost og sætter den bag døren, så kan ingen heks komme ind. j. B.
En mand så en gård i forbrand. Da greb han ned på vejen og tog en håndfuld sand og sagde : «Så mange sandkorn jeg her holder i min hånd, så længe varer det, inden gården brænder.» N. J. Termansen.
I Salt ti in findes en lille by, Drustrup, og ved den er der en høj, hvor over der ofte brænder lys, for der er en skat gjemt. Nik. Christensen.
Når man såer, da skal hånden og foden fulges ad, som ordsproget lyder: In gerendo manus congruere debet cum pede. 0: Hàuden bør, nær man suer, følge foden. Borge Pedersen.
I min Drengetid omtalte min Fader en Kirke på Vorbasse Hede: Knurborg ved Slavgårde. Landinspektør Kidde, Vejle. Vorbasse S., Slavs H. Danske Sagn. in. 7
da.etk.DSnr_03_0_00393
Der boede en gammel kone henne ved Wår bro, de kaldte hende Karen Rut, og hun kunde sådan gjøre mange ting og skabe sig omkring til en hare og gjøre mange resser til Skagen i den skikkelse. Hun gik sådan i mange år, men gjorde ellers ingen kunster. Hans Kristian Larsen, Skibsby.
Da Vorherre skabte verden, blev der en lille klat tilbage, deraf lavede han Fynboen. Han blev skrabekagen, og da der ikke var andet end rodt hår tilbage, og det vilde ingen andre have, så måtte Fynboen nojes med det; derfor er der så mange rødhårede i Fy en. H. V. R.
På Abjcerg mark i Yederso ligger en kjæmpehøj, der hedder Ammeshøj, og om den fortæller sagnet, at en mand, der boede tæt ved højen, da han en aftenstund gik der forbi, så en hel mængde smådrenge komme ud af højen og dandse der udenfor. Manden blev stående og så på dem, men så slog de kreds om ham, og han kunde ikke komme ud af kredsen, men de gjorde ham...
da.etk.DS_01_0_00942
En gang da en gammel kone i Broby sad i s in stue, kom der en trold fra højen på hendes mark ind og bad, om hun vilde låne ham noget brød, da de skulde have stort gilde i højen. "Jo," sagde konen, "men hvornår kan jeg få det igjen ?" - "På søndag," svarede trolden. "Ja, men hvor får I det fra?" spurgte konen. "Vi får det fra Næsbyholm, for på løverdag så...
Pastor Hee i Todbjærg kom in i på en gjæstgivergård i Århus, hvor der gik en anden herre og spaserede op og ned i stuen. Præsten forlangte nu et glas vin. Hvem har jeg den ære at tale med? siger den anden, idet han standser. Jeg, jeg er pastor Hee fra Todbjærg. Så-å, det var da et sært navn, det er jo til at le ad. Hvad hedder De? Jeg er...
Der var en stor stærk karl her i sognet, der hed Markus, op han faldt af en vogn en da ir ",r knækkede hans hals. Da han så blev begravet, holdt præsten sådan ligtale over ham: Her ligger store Markus. Han kunde lotten, og han kunde klingen, og han kunde kjøre parablyen in stand. Sådan blev han ved en tid. Markus havde jo været noget fingernem, og det...
Mange frygte for at rose sig selv eller sit eller og andre, at det som roses, ej skulde forroses, eller roses dyden fra og derfor lagde til: .... Gid jeg må sige det i en god stund. Så sige de om en god hest, en god søn o. a. in.: det skarn! De vulgi.
Det var sådan et smukt vejr den dag, den gamle Jacobi kans kone blev begravet. Så sagde han: De er sågu en plaser mit de liig in de køøn væær. Da kan blev gammel, sagde han: Ja, no gæær de sågu påldunder mæt mier. Pold : bakke, polduuder skal være ned ad bakke. Jacobi var skrædder i Varnæs. N. Gammelgård, Varnæs.
Mikkel Storm skal have ladet ophænge en tavle i kirken lige for kirkedøren med den indskrift: År 1662 i M. Storms 3. præstedoms år kosted en tønde rug her i landet 20, ja 24 slette daler o domino in qvo tempora nos reservanti! Åar 167071 blev en tomle rug solgt for 1 daler Dominus abstulit dominus iterum dedit, sit nomen Dei benedictum in æternum...
