353 datasets found
Danish Keywords: hvorpaum Place of Narration: Ryslinge Fyen
En frugtsommelig Kvinde må ikke gå over et Dørtrin, hvorpå der har været hvæsset en Kniv, ti da får Barnet ikke Forstand. Lars Frederiksen, Ryslinge (Gudme H.).
da.etk.DSnr_04_0_01228
Imellem Vejlby og Dalsgårdene i Sønder Herred er en lille Dal, hvor igjennem løber en lille Bæk, og den kaldes Barnbæk. Her er en Sten, hvorpå der hver Valborg Aften sidder et bitte Barn Og græder. Karl Andresen, Ollerup Højskole. Vejlby S., Djurslands Sønder H.
da.etk.DSnr_05_0_00712
På Tirsbæk findes et Værelse, som ellers ikke benyttes. I det findes der en Stol, hvorpå der altid skal ligge en Pude. Hvis den Pude bliver fjernet, kan man høre et Barn græde der inde om Natten. A. Berntsen. Engum S., Hatting H.
da.etk.DSnr_05_0_00713
Min Oldemoder fortalte også om en Høj, hvorpå der brændte Lys om Natten. Manden gik så ud og vilde grave i den. Han kom endelig til Kisten og var så ved at grave den op. Da kom der så meget sært for ham. Endelig, da han bøjer sig ned efter den, da kan han se, hans Gård står i lys Lue, og så falder det ham lige for Munden: »Oi Herre Jøsses da!« Men så var...
da.etk.DSnr_03_0_01374
I gamle Dage, da Lerskov endnu var en By, da skal der i Åndholm have stået et Slot, hvorpå der boede en fornem Frue. Der fortælles også, at den Gang førte en Stenbro eller brolagt Vej fra Lerskov til Åndholm. N. Callesen.
da.etk.DSnr_03_0_00717
På Hjortshøj Mark ved Siden af Vejen til Egå var forhen en Høj (der nu er jævnet), hvorpå der om Aftenen stod to Lys og brændte. To Mænd gik en Aften ud og så' efter det, men da de kom til Højen, var Lyset langt længere henne, og så kom de i Tanker om, at det var Lygtemanden. Rasmus Hornbæk, Bendstrup.
da.etk.DSnr_02_J_00020
Her er mange Fortællinger om, at Folk er bleven fulgt hjem af Lygtemanden, og man måtte så betale ham for det ved at kaste et Pengestykke på Flammen, hvorpå den forsvandt. Chr. Olsen, Store-Toroje ved Fagse.
Boelhøj ligger tæt norden for Kloster, og lidt til Nordvest for den er Gallehøj, hvorpå der nu står en Mølle. I den var forhen Ellefolk. Der boede en Smed på den anden Side af Kloster Mark noget Korn fra Højen, og han fandt en Skåde og en Rage ved den, der var i Stykker. Så gjorde han det ved, og Dagen efter stod der en Skive nyt Brød til ham. Ane...
da.etk.DSnr_01_0_00301
Hans Enevoldsen på Sillerup Mark fortalte, at han tit havde set Bjærgfolkene på Mads Jensens Tråsbjærg i Fjelstrup. De løb og legede der og havde røde Luer på. Han boede selv sønden for Åen, og norden for var der en Jordskråning, hvorpå lå en Kjæmpehoj, som hed Tråsbjærg. Nu er den gravet ud, og der fandtes et stort Stenkammer i den. Hans Thomsen, Andslet.
da.etk.DSnr_01_0_00153
Om Dyssen på Matr. No. 23a véd jeg ikke andet, end at endnu levende Folk har set Lys brænde på den og Børn græde nede i Banken, hvorpå den står. I Dyssen på Matr. No. 5 i Sønder-Jellinge er fundet en Urne. I en af Stenene var udhugget en Menneskefod så stor, at et 5- à 6årigt Barn deri kunde sætte sin Fod. Oldn. Ark. Hyllested 1856. Jacobsen.
da.etk.DSnr_01_0_00019
Sølvtøjet, der fandtes i Gjærdet ved Kraggården, blev indsendt så nær som en Kjæde, hvorpå stod Navnet Hans Krag. Mesinge S., Bjærge H. Anders Kr. Kristiansens Moder, Torup.
Ved den Tid, da man skrev de to Syvtaller, kunde man ved Nattetid se en hovedløs Hest hæve sig langsomt op af Jorden i en Skjelrende mellem Fårup og Vindum Mark, hvorpå den ad et Skjel gik ind til Fårup og sank ned på Gaden i Fårup Sø. Vindum S., Middelsom H. Jens J. Møller, Fårup.
Sønden for Fjcdsied By har ligget et Slot med Grave om, og Stedet er synligt endnu. Det har været et Sommerslot eller Jagtslot for Herremanden på Spandetgård. Marken, hvorpå det har ligget, kaldes endnu Have, og Slottet har ligget i det Nordøsthjørneaf den Mark. Marie Kirstine Hansen, Spandet, 1910. Spandet S., Haderslev Vester A.
Der har ligget en Høj nord for Søndbjærg Kirke, der hed Bavnehøj, men nu er den sløjfet, og den har der boet en Smed i. Den gamle Niels Korsgård forsikrede, at han havde hørt, der havde gået to Hamre der inde. Han ejede Marken, hvorpå den lå, og mens han levede, måtte den ikke blive rørt. Niels Andersen, Søndbjærg.
Ane Katrines Fader i Vemmeløse ved Dalmose måtte skyde i Kjærnen hver Gang, de skulde kjærne, ellers kunde der ikke blive Smør. De havde en Bilægger, og fra Overliggeren gik der en Pind op til Loftet, og på den var anbragt nogle Tværpinde, hvorpå der kunde hænges Tøj. Manden kunde se Fanden, han sad og sprang imellem Pindene. Niels Kristian Jensen,...
For en Del År siden var her i Sognet en Mand, der hed Frederik Koblesmed, han var fra Koblehuset, og han kunde fordrive Rotter. Sådan fordrev han dem her på Flenstofie. Så sagde han til Ejeren: »Nu skal de nok blive borte, så længe jeg lever.« —¦ »Hvor er de da blevne af?« siger Fader til ham. Han svarte: »De sidder her udenfor på Bunden af Søen.« Så var...
Frisenborg har en Gang stået et andet Sted ude på Marken, og kaldtes den Gang Jernit. Der findes i Hammel Kirke en gammel Ligsten, hvorpå er udhugget Hr. Valdemar Parsberg til Jernit i Legemsstørrelse. Der findes også endnu en Dam på Marken, som kaldes Jernit Dam. I den sidder en Pæl, og når man går hen og tager ved den, så er der en Røst der nede, som...
En frugtsommelig må ikke gå over en Vandspand. Heller ikke over en Dørtærskel, hvorpå er slebet Knive. ... for at slige Ting ikke skal bruges ved Fødselen. Jørgen Hansen. Vendsyssel.
På Visborggård hængte i Taffelstuen et stort Maleri, der forestillede den tidligere Ejer Jakob Seefeld, og det hed sig, at det ikke måtte fjernes fra den Plads, hvorpå det hængte, da der i så Fald vilde ske en Ulykke. Gosmer. Visborg S., Hindsted H.
Ved Øland i Harring findes en Høj, hvorpå intet andet Kreatur end en Vædder kan stå fæstet, og Højen er grøn både Vinter og Sommer. Selve Gården skal brænde 3 Gange, og når det er sket 3dje Gang, skal der findes en Guldplov, hvorfor den kan bygges op igjen. Gården er brændt de to Gange. Harring S., Hassing H. Lærer Brams, Gundestrup.