353 datasets found
Danish Keywords: hvorpaum Place of Narration: Ryslinge Fyen
Kirkeklokken i Hoptrup har en smuk Sølvklang, og det kommer af, at der kom en hel Del Sølv i det smeltede Metal, da den hlev støbt. Jøderne bød i sin Tid lige så mange 12-Kurantskillinger for den Klokke, som dens Hulhed indvendig kunde rumme, men Beboerne vilde ikke sælge den. Både Kirken og Klokken er helliget St. Nikolaj, og hans Billede tillige med en...
da.etk.DSnr_03_0_00263
I gammel Tid sejlede man fra Vesterhavet over Vildmosen til Limfjorden, og man sejlede fra Sognet Norholm til Nibe. Byen Vadum har fået sit Navn af, at man der havde et Vadested imellem Sundby og Biersted. Men så kom der en Fugl op af Havet og kastede med sine Vingeslag Sand ind i Udløbet, så det blev lukket, og Vildmosen blev til. Denne Fugl ligger i...
da.etk.DSnr_02_C_00079
Til Byen Hjedding hører en Mose, og øst for er en Hedebakke, hvorpå har været 3 Kæmpehøje. Den midterste og største findes der endnu. På den kunde man i min Drengetid tælle 18 Kirker. I Højen er en Bjærgmand. Da min Fader Mikkel Tønning var Dreng (han var født 1796), vilde han i Forening med 11 andre Drenge, der om Efteråret passede alle Byens løse...
Der var en Mand, som hed Niels Sørensen, der havde Sildefiskeri i Ulmdybet ved Bjærget, og der var en Sten østen for Bjærget mellem Byen og Bjærget (?), hvor de pjeslede, og han formærkede, at der blev Fisk borte af Kuben, som de gik med, i to Dage, men den tredje Dag lagde de noget fra sig på Stenen. Hvorpå at Niels Sørensen blev så mat, at han næsten...
da.etk.DSnr_01_0_00340
En gammel Husmand, der boer i en Landsby i SilkeborgEgnen, deltog i Krigen 1848—50. Han fortæller, at han under Felttoget bar en Seddel i sin Brystlomme, hvorpå var skrevet følgende Vers: Vor Herre han red i Herrefærd, han dulgte alle Kugler og Sværd, alle de Våben, han overså, dem tog han Eg og Od ifrå, at de skulde være som Stok og Sten og hverken bide...
da.etk.DSnr_06_0_00248
I Begyndelsen af forrige Århundrede arbejdede en gammel Snedkermester fra Bodum ved Orgelet i Løjt Kirke. Da det var ved Vintertid, og Dagene var korte, plejede han at arbejde ved Lys til sildig om Aftenen. Som han nu en Aften stod ved sit Arbejde, så han en lille sort Mand komme gående fra Korsgangen ned ad Kirkegulvet, og han blev stående nedenfor...
På den nordre Side af Haverslev Kirkegård skal der ligge begravet en Pige, som hed Grete. Hun tjente i Gamle-Overvad og var bleven funden hængt i Laden. Så blev hun ført over Kirkegårdsdiget som andre Selvmordere. Men da der så hver Løverdag Nat brændte 3 Lys på hendes Grav, og der lige over hendes Hoved var en Plet, hvor der ikke groede Græs, så kom man...
da.etk.DSnr_04_0_00768
På det sydvestlige Hjørne af Hasle Kirke ved Århus, omtrent 2 Alen fra Jorden, er indmuret som Hjørnesten en Sten, hvorpå er udhugget tre Figurer, to på den vestlige Side og en på den sydlige. Sagnet fortæller, at to Mænd overfaldt og dræbte en tredje Mand ved dette Hjørne af Kirken, og Stenen blev indsat til Minde herom. Ingen synes dog at kjende...
I Vesterende, Ballum Sogn, boede en gammel Kone med hendes Søn, han var en femten seksten År, men en slem balstyrig Knægt. En Gang havde han stjålet noget, og så blev han dømt til at hænges. Moderen gik da op på Tinghuset og bad for Sønnen, og de svarede, at hvis hun kunde skjære tre Agre Byg på en Mark sønden for Byen på én Dag, så skulde hendes Søn...
Ude ved Tenen i Vejle Å stod indtil for nogle Dage siden et gammelt Hus eller Skur opført af Planker og sandsynligvis bestemt til Opbevaring af Fiskeredskaber. Det stod på Egepæle ud over den vestlige Side af Åen, så man ikke kunde komme ind deri fra Landsiden. Indgangsdøren eller -porten var nemlig ude over Vandel i Husets sondre Side. Lige over Døren...
da.etk.DSnr_03_0_01194
I gamle Dage fandtes der på en Borg, ikke langt fra Ring, fem Brødre. De levede alle af Røveri og førte et meget usædeligt og gudsbespotteligt Levnet. En Gang sendte de Bud efter Præsten, at han endelig måtte komme hen og berette den ene af dem, som var bleven meget syg og Døden nær. Præsten kom også i sin Kjole og med sin Bibel, men da han kom ind til...
da.etk.DSnr_03_0_00663
Lem Kirke har haft et Tårn, og det var et Sømærke, da det let kunde sees ude fra Havet. En Byfoged Borch fra Ringkjøbing var Kirkeejer, og han fik Tilladelse til at bryde Tårnet ned. Da det var gjort, sendte han en Skibsmodel som Gave til Kirken, og den blev hængt op der inde og er der endnu. På den nordre Kirkevæg har hængt en Tavle, hvorpå stod: »Dette...
da.etk.DSnr_03_0_00243
For lang Tid siden holdtes der om Sommeren Lystighed, Svir og Sværm på Bulbjærg. Det kunde Kongen, som boede i Bjærget, ikke være tjent med, og ofte advarede han Fredsforstyrrerne ved at lade et Klippestykke rulle ned og slå en eller anden ihjel og lod tordne nede i Bjærget, men lige meget hjalp det. Da Lystigheden stadig blev værre, tabte han...
Der er en Sten i Roskilde Domkirke, hvorpå er udhugget en Menneske-Benrad, om hvis Hals der snoer sig en Slange. For mange År siden vilde en rig Mand i Roskilde gjøre en Rejse til det hellige Land. Før han drog af, sagde han til Datteren, der blev hjemme. at hvis han ikke kom hjem igjen inden en vis Tid, skulde hun af hans efterladte Formue tage en vis...
Når en grav tilkastes, og man klapper den sidst med en skovl, skal en kvinde i laget forst do. En spade, så en mand. L. Fr., S. Hansen.
da.etk.JAT_03_0_01558
Når alle køer ligger om middagen, får vi storm. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01313
Når et barn græder under dets dåbshandling, vil det komme til at synge godt. Eller: i kirken, når det skal døbes. P. V. Jensen, Stige (også 875), J. B„ Lars Fred.
da.etk.JAT_03_0_00876
Når man skuer hænder, da spørger man fa^stefolk (bryllup). L. Fr., B, II. S. Utroskab og JriigtsommeligJied.
da.etk.JAT_03_0_00669
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
da.etk.JAT_03_0_00388
Man ma ikke brygge gjemmeøl i mede. for da gjærer det i tumlen. Gjemmeøl bngges i marts og henligger til slæt og host, inden det bliver drukket, og er da det såkaldte gaminel'd. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00129